Føler vi har fejlet som forældre :-/

Er lige anno da jeg ikke gider indlægget kan Googles.

Har 2 drenge , tvillinger på snart 11 år. De har altid trives og været 2 nemme drenge uden store problemer. Har altid fået ros for 2 sunde velfungerende og meget opdragne børn.

Men lige nu er jeg ski i tvivl om hvor godt vi egenlig har gjordt vores arbejde. T har været igennem en periode hvor han ikke trives i skolen, og skiftede derfor klasse. Han trives nu rimelig godt, han har dog nogle vanskeligheder som vi p.t går på sygehuset med ( hos psykolog ) o har altid været et nemt og tilpas barn, men i øjeblikket trives han bare ikke helt. Han er ofte ked af det efter skolen, virker ikke helt glad længere.

Vi har som familie været igennem nogle hårde år. Lillebror som kom til verden men bare skreg og var syg konstant. Mor der går med kroniske smerter. T som slet ikke trives på daværende tidspunkt.

Tror o har betalt prisen og dette kommer til udtryk nu

Åh hvor jeg virkelig føler mig mislykket som mor lige nu. Ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage til alt var godt. Hvor mine smerter var væk og ungerne trives. 

Øv øv syntes det er barsk og se i øjnene, at ungerne har betalt prisen for det vi voksne skulle have styr på.

Er sikker på at jeres børn ikke kunne ønske sig bedre forældre end jer!

Nettemor skriver:

Er sikker på at jeres børn ikke kunne ønske sig bedre forældre end jer!

Takker , håber du har ret.

tro mig, jeg ved hvordan du har det.

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke ønsker jeg kunne skrue tiden tilbage og ændre på nogen valg, jeg har taget, og som jeg er sikker på har skabt alle de problemer, min dejlige søn på 7 år har måttet slås med. Hver eneste gang jeg ser ham, er det som at få et slag i hjertet af skyldfølelse over at jeg ikke har gjort det godt nok, og at han skal betale for mine fejl.

Men så bider jeg tænderne samme og løfter hovedet, for jeg ved at jeg i hvert fald ikke gør hans fremtidige liv bedre og mere velfungerende ved at gå inde i en deprimeret boble af selvbebrejdelser. I stedet bruger jeg smerten til en konstant reminder om at gøre det bedre og endnu bedre for ham, også selvom jeg selv lider ved det. Derfor lod jeg ham f.eks. flytte op til sin far.

Brug din energi på at gøre hvad du kan for din søn, 110% af tiden, i stedet for at bruge tid på disse tanker.

celkt skriver:

tro mig, jeg ved hvordan du har det.

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke ønsker jeg kunne skrue tiden tilbage og ændre på nogen valg, jeg har taget, og som jeg er sikker på har skabt alle de problemer, min dejlige søn på 7 år har måttet slås med. Hver eneste gang jeg ser ham, er det som at få et slag i hjertet af skyldfølelse over at jeg ikke har gjort det godt nok, og at han skal betale for mine fejl.

Men så bider jeg tænderne samme og løfter hovedet, for jeg ved at jeg i hvert fald ikke gør hans fremtidige liv bedre og mere velfungerende ved at gå inde i en deprimeret boble af selvbebrejdelser. I stedet bruger jeg smerten til en konstant reminder om at gøre det bedre og endnu bedre for ham, også selvom jeg selv lider ved det. Derfor lod jeg ham f.eks. flytte op til sin far.

Brug din energi på at gøre hvad du kan for din søn, 110% af tiden, i stedet for at bruge tid på disse tanker.

Jeg vil bare sige, at jeg synes, at du skriver sådan nogle rigtig fine og konstruktive indlæg - og du virker som sådan et dejligt menneske

SØS skriver:

Jeg vil bare sige, at jeg synes, at du skriver sådan nogle rigtig fine og konstruktive indlæg - og du virker som sådan et dejligt menneske

mange tak...

celkt skriver:

tro mig, jeg ved hvordan du har det.

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke ønsker jeg kunne skrue tiden tilbage og ændre på nogen valg, jeg har taget, og som jeg er sikker på har skabt alle de problemer, min dejlige søn på 7 år har måttet slås med. Hver eneste gang jeg ser ham, er det som at få et slag i hjertet af skyldfølelse over at jeg ikke har gjort det godt nok, og at han skal betale for mine fejl.

Men så bider jeg tænderne samme og løfter hovedet, for jeg ved at jeg i hvert fald ikke gør hans fremtidige liv bedre og mere velfungerende ved at gå inde i en deprimeret boble af selvbebrejdelser. I stedet bruger jeg smerten til en konstant reminder om at gøre det bedre og endnu bedre for ham, også selvom jeg selv lider ved det. Derfor lod jeg ham f.eks. flytte op til sin far.

Brug din energi på at gøre hvad du kan for din søn, 110% af tiden, i stedet for at bruge tid på disse tanker.

Tak for dit svar , du har helt sikker ret.

Ville ønske det var så nemt men pga mine smerter , er jeg ikke i stand til at være der 110 % for ham det er der jeg føler jeg fejler. For lever bestemt ikke op til min rolle som mor. Som jeg ønsker det skulle være og som det har været.

Anonym skriver:

Tak for dit svar , du har helt sikker ret.

Ville ønske det var så nemt men pga mine smerter , er jeg ikke i stand til at være der 110 % for ham det er der jeg føler jeg fejler. For lever bestemt ikke op til min rolle som mor. Som jeg ønsker det skulle være og som det har været.

det forstår jeg godt.... Jeg har lige oplevet lidt det samme hvor jeg gik helt ned med angst. Jeg kunne intet magte.

Men igen, så dels kæmpede jeg endnu mere for at komme op igen for ungernes skyld, og dels forsøgte jeg at lave lidt kvalitetstid med hvert barn på et niveau jeg kunne magte, - hellere lidt end intet.

Men det bliver ikke nemmere psykisk at overskue noget, når man også har dårligt samvittighed over at man intet kan...

Først lige en krammer herfra.
Jeg ved ikke hvad det vil sige at have så store børn. Men jeg ved hvordan det er at have kronisk smerter. Ved ikke hvad du fejler.
Men vil bare sige at det jo ikke er jeres skyld til lillebror skriger og er syg hele tiden.
Men kunne i evt. Ikke få nogen til at passe den mindste en eller to gange om ugen så i kan få noget tid alene med de store? For tænker det måske kunne være fordi de har følt sig ladt til sig selv fordi lillebror har så hårdt brug for mor og eller far.
Ville ønske jeg kunne give dig et bedre svar. Men du fejler ikke som mor. Du gør dit bedste. Og det er det der er vigtigst. Og er ret sikker på at dine drenge eller dig højere end noget andet.

celkt skriver:

det forstår jeg godt.... Jeg har lige oplevet lidt det samme hvor jeg gik helt ned med angst. Jeg kunne intet magte.

Men igen, så dels kæmpede jeg endnu mere for at komme op igen for ungernes skyld, og dels forsøgte jeg at lave lidt kvalitetstid med hvert barn på et niveau jeg kunne magte, - hellere lidt end intet.

Men det bliver ikke nemmere psykisk at overskue noget, når man også har dårligt samvittighed over at man intet kan...

Nej føler ski lidt det kører rundt i ring lige nu. Syntes det er rigtig hårdt lige nu. Kæmper selv med den store omvæltning det er med kroniske smerter og de forandringer der af.

Så at O ikke trives helt , tjaa det rammer mig på et meget ømt punkt. går helt i stykker , og få mega dårlig samvitighed.  

Håber når der kommer lidt ro på min situation, ændre det også lidt på det hele. Så jeg forhåbenlig får mere overskud til familien igen. Og O så kommer i trivses.