Ønske om baby, for tidligt ?

det kommer jo heller ikke kun an på dig men os hvor godt dig og din kæreste kender hinanden os. synes tit at børn kan ødelægge meget og især hvis man får dem for tidligt, fordi så kender man ikke hinanden så godt også kan man jo hurtigere få for høje forventinger af hinanden.. 

men det jo kun jer der kan bestemme hvornår i skal begynde.. 

Bliver nød til at kommentere her, for I lyder præcis som min kæreste og jeg da vi mødte hinanden 

Jeg var 20, han var 25. Vi havde kendt hinanden et års tid før vi blev kærester. Vi flyttede ret hurtigt sammen og begyndte at planlægge børn. Bom, så var jeg gravid i første forsøg! 

Vi har nu været sammen i snart 4 år, har en dejlig datter på 2 og venter en baby til august.

Jeg var, som du selv siger, ikke kun 20 år i hovedet.

Jeg var ikke igang med uddannelse, men vidste hvad jeg ville med mit liv. Jeg er nu igang med uddannelsen, og når jeg går på barsel til sommer er jeg halvejs. 

For os fungerede det og jeg var ikke i tvivl, og kommer aldrig i tvivl om vores valg!

For mig lyder det til at I har besluttet Jer. jeg ønsker jeg alt held og lykke med jeres projekter i fremtiden 

Anonym skriver:

Ja , jeg kan se hvad i alle skriver ,og an udemærket forstå jeres bekyminger. men jeg er nu ikke 20 år i hovedet, og jeg ved godt, eller har en ide om hvor hårdt det er, at have børn, jeg tror ikke det hele er en lyerød sky, og jeg har været rigig mange ting igennem i mit liv.. det er ikke fordi jeg har travlt, men blot bare et nært ønske.

vi skal ud og rejse til juni, 14 dage til egypten, det bliver skønt

alderen har jeg intet 'problem' med og slet ikke, som du beskriver a i begge har et stabilt liv.

Det er mere tiden i har været sammen. De fleste har prøvet a være sammen med en i 1-2-3 år og lige pludselig finde ud af at det bare ikke går, sexlivet er blevet dårligt, hver sine interesser, kærligheden forsvandt, eller lign. Ting som disse finder man først ud af når det er blevet godt og grundtigt hverdag, og ikke de første mange måneder hvor der er forår i luften.

Forhåbentlig sker det ikke for jer, men tror du ved hva jeg mener.

Har selv haft drømmen om børn med en fyr, også efter et halvt år, men pludselig skiftede man arbejde, den anden synes kun computeren var spændende, jeg ville i byen osv osv... Så den drøm vi havde sammen i et halvt år, holdt bare ikke efter noget tid.

uhh det kan kun i selv jo bedømme.. jeg ville vente!

i har jo ikke travlt. du er 20sådine æggestokke er jo ikke ved at ruste og synger på sidste vers.. jeg ville nyde forelskelsen og vente..

Vi var sammen 3 år inden vi skød PB igang og 6 år inden bebs landede.. Jeg er nu 25 og jeg kunne ikke ønske noget bedre tidspukt at få barn på.. Jeg kan (nu) godt se at 25 (for os) var langt bedre end 22-23 som jeg ville ha været hvis det havde lykkedes i første "skud"

Anonym skriver:

Hej alle derude.. Jeg er rigtig skruk, og det er min kæreste også.

Mit spørgsmål går på, om det er for tidligt at tænke på baby ?

Vi har kun kendt hinanden siden januar, dog føles det som om vi har kendt hinanden næsten hele livet. Jeg er 20 år, og arbejder som konditor medhjælper, og han er 24 år og abejder som tagdækker. økomonien er ganske fin, og vi ville om ikke andet flytte til en  billigere lejlighed, hvis det var. Vi bor sammen, da jeg belv forelsket i ham, og forlod min x. Dette gik ret stærkt.

Allerede fra start af, kunne vi se en lang fremtid sammen og har fra dag 1. af haft en sund hverdag..

Vi går begge med drømmen om familie, og lever et stille og roligt "voksen" liv.

mine planer er , at jeg på et tidsunkt skal tage min ernæringsassistent uddannelse færdig, og han er færdig og i fast job, mit nuværende arbejde er timelønnet, og dvs. at jeg ikke ville få nogle penge under barsel, hvad er mine muligheder  ang økonomi ?

vi snakker om at smide pillerne til august, og prøve derfra. Men vi er allerede igang med bøgerne, debatterne, og vi kan ikke lade være med at tale navne, hvordan alting bliver osv. vi ser babyer alle steder, og jeg tror, at år det kommer til stykket, så kan han ikke vente til august, der er så lang tid til ! (føles det)

 

hvad er jeres mening ? hvad med økonomi på barsel ? er det for tidligt ? eller er det dumt at vente, nå vi begge er så skrukke, og sikre på hinanden ?

Det er jeres beslutning, men det eneste jeg kan sige, er at jeg som andre skriver, synes det er for tidligt.. I er nyforelskede og det kan overskygge mange ting, jeg tror ikke det er det bedste at få et barn så hurtigt. Mht. uddannelse, så synes jeg også at det må være det bedste at få den før barnet..

Lyder lidt som min situation :b

Men det er kun jer selv der ved om det er for tidligt, eller om det bare føles så rigtigt at i er "nødt til" at springe ud i det.

Min kæreste og jeg har også kun været sammen siden januar (kendt hinanden siden oktober), og vi begge vil også riiigtig gerne have baby!

Jeg plejer altid at sige, selvom man har været sammen i 5-10-20 år, er det stadig ingen garanti for at forholdet holder (jeg er skilsmissebarn, så er nok mere cool i forhold til det med at gå fra hinanden. Aldrig rart når det sker, men sådan er verdenen nu engang).

Hvis i føler for det, og har økonomien, så spring ud i det .. I lyder til at have det godt sammen

Anonym skriver:

Hej alle derude.. Jeg er rigtig skruk, og det er min kæreste også.

Mit spørgsmål går på, om det er for tidligt at tænke på baby ?

Vi har kun kendt hinanden siden januar, dog føles det som om vi har kendt hinanden næsten hele livet. Jeg er 20 år, og arbejder som konditor medhjælper, og han er 24 år og abejder som tagdækker. økomonien er ganske fin, og vi ville om ikke andet flytte til en  billigere lejlighed, hvis det var. Vi bor sammen, da jeg belv forelsket i ham, og forlod min x. Dette gik ret stærkt.

Allerede fra start af, kunne vi se en lang fremtid sammen og har fra dag 1. af haft en sund hverdag..

Vi går begge med drømmen om familie, og lever et stille og roligt "voksen" liv.

mine planer er , at jeg på et tidsunkt skal tage min ernæringsassistent uddannelse færdig, og han er færdig og i fast job, mit nuværende arbejde er timelønnet, og dvs. at jeg ikke ville få nogle penge under barsel, hvad er mine muligheder  ang økonomi ?

vi snakker om at smide pillerne til august, og prøve derfra. Men vi er allerede igang med bøgerne, debatterne, og vi kan ikke lade være med at tale navne, hvordan alting bliver osv. vi ser babyer alle steder, og jeg tror, at år det kommer til stykket, så kan han ikke vente til august, der er så lang tid til ! (føles det)

 

hvad er jeres mening ? hvad med økonomi på barsel ? er det for tidligt ? eller er det dumt at vente, nå vi begge er så skrukke, og sikre på hinanden ?

Jeg synes i skal nyde hinanden lidt endnu.

Min kæreste og jeg har været sammen i 5.5 år nu og har en dreng på snart 2 år... Intet kan forberede en på at blive forældre og om i har været sammen i 6 mdr eller 10 år, så er det stadig en kæmpe omvældning for forholdet.. Jeg studerer til socialrådgiver, og jeg ELSKER at studere med barn.. Det er super fleksibelt mht til når Liam er syg osv. Jeg kan læse hjemmefra uden at bekymre mig om fraværsprocenter.. Selvfølgelig skal der planlægges mere og tiden når Liam er vågen, går ubetinget til ham.. Og så må tiden når han sover, deles mellem lektier og farmand  Økonomien er også hård, men grundet timerne, kan jeg have et deltidsjob efter skole og stadig både aflevere og hente Liam hver dag.. 

Mærk efter om det er det rette for jer.. Men det eneste jeg vil sige, er at nyde tiden sammen jer to... Den ryger meget, når der kommer en lille, også selv om man får den lille passet engang imellem.. Det er bare hårdt og tiden er mindre til hygge og romantik. 

Rockertand skriver:

Ja, det er for tidligt - og jeg tror ikke på, at man kan være sikre på hinanden, før man har levet samme et stykke tid på godt og ondt (det vil sige, når man elsker hinanden og ikke er forelskede). Jeg synes under ingen omstændigheder, at man skal træffe livslange valg på baggrund af en ny forelskelse, der er alting lyserødt, og man tror, at det varer for evigt, hvilket det nogle gange gør, andre gange ikke.

Det er en kæmpebelastning for et forhold at blive forældre, og det skal ikke sidestilles med et impulskøb, fordi man lige forelsker sig i et eller andet (dermed ikke sagt, at det gælder for jer).

Det var nok en idé, at du sikrer din fremtid rent uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk for at skabe de bedste forhold for at stifte familie. Skulle uheldet være ude, og I går fra hinanden, så har du også en mere sikker base at lande på, for hvad har du reelt, hvis det sker og du står alene med et barn? Nogle gange er det godt at lytte til hjertet, andre gange er det bedst, hvis fornuften sejrer.

JEg er 100% enig - godt skrevet!