NNGG skriver:
hej søde kvinder 
Jeg er i uge 8 og det hele er stadig meget nyt. Jeg har ingen symptomer udover lidt murren engang imellem og større bryster (de er blevet mere runde) Vorterne er ømme, men jeg kan sagtens ligge på maven om natten.
Jeg synes der er så mange herinde, der mister... så tænker.. Så bliver selvfølgelig bange for om det er alm. og det derfor er noget, der nemt at ramme mig. Bliver nok ekstra nervøs pga de manglende symptomer...
Er jo allerede lykkelig over at skulle være mor - så det ville jo ikke være til at bære at miste 
Ville bare ud med det... tak
http://mamanet.dk/gravid/gener-og-komplikationer/spontan-abort
"Når det gælder sundhedsvæsenets tal på, hvor almindelig en abort er, oplyses det, at godt 15% af alle erkendte graviditeter ender med spontanabort. Omtrent 80 % af disse sker inden udgangen af 12. svangerskabsuge."
Citatet her er taget fra det link jeg har lagt øverst. Ud fra det kan du se at det alligevel er relativt få som mister i forhold til hvor mange det lykkes for 
Jeg ved ikke om det er nogen trøst, men jeg følte selv at det hjalp lidt at vide at tallene var på min side da jeg ventede Amanda og var rystende bange for at miste hele tiden. Jeg tror dog ikke at man kan komme frygten helt til livs nogensinde. Det er en del af at være mor og det bliver ved. Når så først barnet er født så er man bange for om der skal ske noget med det osv osv. Det vigtige er at acceptere den frygt som en del af det at være mor, men samtidig at sørge for at lykken over at være mor fylder langt mere end frygten. Ligesom sige til frygten: "Det er ok du er her, jeg ved at du er en helt naturlig del af det at være mor, men jeg vil fokusere på hvor lykkelig jeg er over at være mor" 
Anmeld