er hele tiden bange for at miste!

Amandas-mor skriver:

Jeg tror at det måske virker som om mange mister fordi man er herinde og læser. Det er jo klart at der vil være en højere procentdel herinde der har mistet pga at vi har et forum kun til det og i øvrigt bare at der er så mange gravide/mødre herinde. Så kan det virke som om det "sker for alle"

Enig.

ts: Prøv at tænke på hvor mange herinde der ikke mister. Ved det er svært men prøv at bevare troen på alt er som det skal være. Jeg havde ingen symptomer andet end lidt ømhed i brysterne i starten og jeg har født to sunde og raske børn.

Hejsa

ville ikke gå unden en  og så sige at de er meget normalt at man frygter en SA i starten af en graviditet.

Jeg er selv "kun" i uge 10 og jeg har selv været meget nervøs for dette og tænkt meget over det, men jeg valgte simpelthen at lade værd med at læse om andres triste indlæg om SA osv, da jeg slet ikke kunne overskue det og blev sååå forfærdelig trist og bange når jeg læste om det.. så mit bedste råd er at lade værd med at læse om trælse ting og så istedet læse om alle de vidunderlige opdateringer osv der kommer herinde så man kan få nogle glde tanker i hovedet

Vi også anbefale en tryghedsscanning da jeg personligt synes det har hjulpet betydeligt for mig !! jeg har været til 2 indtil videre ( selv betalt) men det er det hele værd da det er sååå dejligt at få afvide at det hele ser godt og fint ud det giver en dejlig ro inden i.... sidst jeg var til scanning var i lørdags og bebs var sååå livlig hehe den hoppede og dansede med både arme og ben !! det var helt fantastisk og efter at have set det er jeg meget mere roligt, selvom tanken om noget går galt nok aldrig forsvinder helt for du står med bebs i armene

Meeen Tænk POSITIVT !!! selvom jeg godt ved det er svært pris dig lykkelig over du ikke bløder og har ondt osv for det er jo gode tegn

Held og lykke med det hele

Ønskebarnet12 skriver:

Jeg er første gangs gravid, og da jeg var de 6-7 uger henne læste jeg også en masse som havde haft en spontan abort og blev ekstrem bange for at miste, men efter jeg fik skrevet med et par stykker privat, blev jeg anbefalet om at lade være med at læse, for det gør det hele meget værre for en selv og man har i forvejen en masse bekymringer så jo mere msn læser desto mere bliver man bange for at miste, tænk positivt og håb på det bedste, tiden flyver afsted og du vil opleve lige pludselig at du er så langt henne hvor du kan se bebsen vokse så cheer up! Og tillykke!

Rinepigen skriver:

Hejsa

ville ikke gå unden en  og så sige at de er meget normalt at man frygter en SA i starten af en graviditet.

Jeg er selv "kun" i uge 10 og jeg har selv været meget nervøs for dette og tænkt meget over det, men jeg valgte simpelthen at lade værd med at læse om andres triste indlæg om SA osv, da jeg slet ikke kunne overskue det og blev sååå forfærdelig trist og bange når jeg læste om det.. så mit bedste råd er at lade værd med at læse om trælse ting og så istedet læse om alle de vidunderlige opdateringer osv der kommer herinde så man kan få nogle glde tanker i hovedet

Vi også anbefale en tryghedsscanning da jeg personligt synes det har hjulpet betydeligt for mig !! jeg har været til 2 indtil videre ( selv betalt) men det er det hele værd da det er sååå dejligt at få afvide at det hele ser godt og fint ud det giver en dejlig ro inden i.... sidst jeg var til scanning var i lørdags og bebs var sååå livlig hehe den hoppede og dansede med både arme og ben !! det var helt fantastisk og efter at have set det er jeg meget mere roligt, selvom tanken om noget går galt nok aldrig forsvinder helt for du står med bebs i armene

Meeen Tænk POSITIVT !!! selvom jeg godt ved det er svært pris dig lykkelig over du ikke bløder og har ondt osv for det er jo gode tegn

Held og lykke med det hele

Amandas-mor skriver:

http://mamanet.dk/gravid/gener-og-komplikationer/spontan-abort

"Når det gælder sundhedsvæsenets tal på, hvor almindelig en abort er, oplyses det, at godt  15% af alle erkendte graviditeter ender med spontanabort. Omtrent 80 % af disse sker inden udgangen af 12. svangerskabsuge."

Citatet her er taget fra det link jeg har lagt øverst. Ud fra det kan du se at det alligevel er relativt få som mister i forhold til hvor mange det lykkes for

Jeg ved ikke om det er nogen trøst, men jeg følte selv at det hjalp lidt at vide at tallene var på min side da jeg ventede Amanda og var rystende bange for at miste hele tiden. Jeg tror dog ikke at man kan komme frygten helt til livs nogensinde. Det er en del af at være mor og det bliver ved. Når så først barnet er født så er man bange for om der skal ske noget med det osv osv. Det vigtige er at acceptere den frygt som en del af det at være mor, men samtidig at sørge for at lykken over at være mor fylder langt mere end frygten. Ligesom sige til frygten: "Det er ok du er her, jeg ved at du er en helt naturlig del af det at være mor, men jeg vil fokusere på hvor lykkelig jeg er over at være mor"