Min kæreste gider ikke have sex :(

LR85 skriver:

Øv, det lyder ikke fedt  

Hvis du kan, kan du så ikke præve SLET IKKE a lægge op til ham, fx en måned og se om han begynder a vise intereresse igen? 

Nogengange gider jeg bare endnu mindre, jo mer man føler sig presset. 

Se om du kan klare dig selv og lad ham HELT være. 

Jeg ville også prøve en periode uden at lægge op til ham. Nogle mænd har det meget svært med at deres kvinder tager initiativ. De føler sig pressede og får præstationsangst. 

M.h.t. hvad der kan være galt. Hvis jeg skal være helt ærlig, selvom jeg godt ved at det ikke er rart at høre, så tror jeg måske at han er blevet "træt" af dig. Forstået på den måde at sex i starten af et forhold er spændende og nyt og sjovt. Og på et tidspunkt bliver det bare rutine. Og så er det virkelig vigtigt at man VIL forholdet, at man vil arbejde for at holde gnisten i gang. 

Har han været i et længerevarende forhold før? Ved han at det er dét der sker når man har været sammen i noget tid?

Jeg synes som sagt at du skal prøve at undgå at tage initiativ i noget tid. Jeg vil nok nærmere sige to måneder. Han skal have rum og plads til at "glemme" situationen og starte forfra med at være den initiativrige. Hvis der ikke sker noget, så tag en snak med ham. Prøv at være positiv og konstruktiv i stedet for ked, sur og bebrejdende. Hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad ville du synes var sjovt at gøre? Kunne vi f.eks prøve blabla?

Pøj pøj med det. 

Anonym skriver:

Men hvordan finder man ud af det, når han tilsyneladende ingen grund har?

Hmm ja. Den er svær. Kan det mon skyldes at han går og bekymrer sig, er stresset e.l.?

Malou&Anders skriver:

årh hvor jeg kender det der med at blive afvist og hvor ked man bliver.. kunne næsten skrive det samme selv er dog stadig på p piller men det med ens kæreste ikke vil. sådan en periode har vi os nu  

 til dig 

Hvad gør du, når han afviser dig?

Er ked af at høre, at du næsten er i samme båd.

Michalala skriver:

Hmm ja. Den er svær. Kan det mon skyldes at han går og bekymrer sig, er stresset e.l.?

Hm, umiddelbart er der ikke sket noget pludseligt, der kunne stresse ham.. Det går godt med hans uddannelse, der er ingen problemer med familen og han hygger sig med venner og på arbejdet..

modesty skriver:

Jeg ville også prøve en periode uden at lægge op til ham. Nogle mænd har det meget svært med at deres kvinder tager initiativ. De føler sig pressede og får præstationsangst. 

M.h.t. hvad der kan være galt. Hvis jeg skal være helt ærlig, selvom jeg godt ved at det ikke er rart at høre, så tror jeg måske at han er blevet "træt" af dig. Forstået på den måde at sex i starten af et forhold er spændende og nyt og sjovt. Og på et tidspunkt bliver det bare rutine. Og så er det virkelig vigtigt at man VIL forholdet, at man vil arbejde for at holde gnisten i gang. 

Har han været i et længerevarende forhold før? Ved han at det er dét der sker når man har været sammen i noget tid?

Jeg synes som sagt at du skal prøve at undgå at tage initiativ i noget tid. Jeg vil nok nærmere sige to måneder. Han skal have rum og plads til at "glemme" situationen og starte forfra med at være den initiativrige. Hvis der ikke sker noget, så tag en snak med ham. Prøv at være positiv og konstruktiv i stedet for ked, sur og bebrejdende. Hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad ville du synes var sjovt at gøre? Kunne vi f.eks prøve blabla?

 

Pøj pøj med det. 

 

Hm, det kan da godt være.. Synes bare det er et underligt sammentræf, at hans lyst forsvinder, da min kom tilbage..

Men er den bedste måde så at lade ham være? To måneder er længe at være afventende, hvis det ikke er problemet.. 

Hm, det kan da godt være.. Synes bare det er et underligt sammentræf, at hans lyst forsvinder, da min kom tilbage..

Men er den bedste måde så at lade ham være? To måneder er længe at være afventende, hvis det ikke er problemet.. 

Det er netop ikke et sammentræf hvis det drejer sig om præstationsangst. Hans lyst forsvinder når din kommer tilbage fordi han bliver intimideret af at du pludselig tager initiativ og han skal "levere varen". Men du har ret i at det er et sammentræf hvis det drejer sig om at han er blevet "træt" af dig. Hvorfor jeg nok faktisk hælder mod den første teori om præstationsangst.

Jeg synes ikke at to måneder er lang tid at vente hvis det drejer sig om at jeres sexliv skal på ret køl igen. Det kan snildt tage år at bearbejde reelle problemer og ofte vil de aldrig blive løst, eller i hvert fald kun delvist.

Men hvis du synes det er for lang tid, så tag en stille og rolig snak med ham og prøv at få ham til at tale om hvad der går ham på.

modesty skriver:

Det er netop ikke et sammentræf hvis det drejer sig om præstationsangst. Hans lyst forsvinder når din kommer tilbage fordi han bliver intimideret af at du pludselig tager initiativ og han skal "levere varen". Men du har ret i at det er et sammentræf hvis det drejer sig om at han er blevet "træt" af dig. Hvorfor jeg nok faktisk hælder mod den første teori om præstationsangst.

Jeg synes ikke at to måneder er lang tid at vente hvis det drejer sig om at jeres sexliv skal på ret køl igen. Det kan snildt tage år at bearbejde reelle problemer og ofte vil de aldrig blive løst, eller i hvert fald kun delvist.

Men hvis du synes det er for lang tid, så tag en stille og rolig snak med ham og prøv at få ham til at tale om hvad der går ham på.

Men hvordan foreslår du så, at jeg forholder mig, hvis vi tror på teorien om præstationsangst?

For det er da heller ikke fedt, hvis jeg skal være afventende (og i så fald hvor længe?) i forhold til vores sexliv.. 

Men hvordan foreslår du så, at jeg forholder mig, hvis vi tror på teorien om præstationsangst?

For det er da heller ikke fedt, hvis jeg skal være afventende (og i så fald hvor længe?) i forhold til vores sexliv.. 

Det er måske ikke fedt, men hvis det er dét der virker?

Altså, jeg er jo ikke ekspert på området, men jeg har selv en kæreste der har meget svært ved at tage initiativ. Og han har netop svært ved at blive "tromlet" - han vil være den store mand der kommer til mig, han vil ikke føle at jeg stiller krav. Så jeg kan nogle gange vente lang tid. Er det fair? Nej, og det er pisse irriterende, men det er nu engang sådan han er skruet sammen, og det kan han ikke gøre for.

Men hey - jeg kender jo ikke din mand og jeres relation indgående. Så det kan sagtens være at jeg tager fejl.

modesty skriver:

Det er måske ikke fedt, men hvis det er dét der virker?

Altså, jeg er jo ikke ekspert på området, men jeg har selv en kæreste der har meget svært ved at tage initiativ. Og han har netop svært ved at blive "tromlet" - han vil være den store mand der kommer til mig, han vil ikke føle at jeg stiller krav. Så jeg kan nogle gange vente lang tid. Er det fair? Nej, og det er pisse irriterende, men det er nu engang sådan han er skruet sammen, og det kan han ikke gøre for.

Åh, jeg synes bare det er svært, hvad han vil have.. For da jeg ikke havde så meget lyst klagede han over det, og nu hvor jeg har, er han fuldstændig i den anden grøft.. 

Hm, jeg synes jeg har prøvet alle mulige metoder, og det gør det jo bare endnu mere frustrerende..

Er begyndt at have tanker om at "straffe" ham og sige nej, hvis han endelig ligger op til noget, og det ved jeg jo godt ikke er vejen frem - synes bare det er frustrerende og at det gør ondt, at det kun er mig, der bliver afvist..

Prøver at oppe..