Maja84 skriver:
Lidt forhistorie: er 2 gangs gravid, og fik i første graviditet svangerskabsforgiftning, hvilket resulterede i akut kejsersnit 35+3, de tog mig ikke alvorligt, og syltede hele forløbet
Nu hvor jeg er gravid igen, blev lovet at de ville holde godt øje, bla fik jeg at vide de fra uge 29 ville tjekke BT og urin min 1 gang i ugen, og blev der grundlag skulle det tjekkets 2-3 gang pr uge. Det skete så ikke..... Jeg har haft så stort et ønske om at alt gik super godt denne gang, jeg nok lidt har overset signaler, som værende almindelige graviditetsgener.
I går var jeg til JM og der blev mål protein i urin og for højt blodtryk, og blev sendt på hospitalet med besked om mulig indlæggelse. De tjekkede og blodtryk var højt, men kurve og flere blodprøver var fine. de snakkede om plan der skulle laves, og ventede svar på enkelte prøver, så kom vagtskifte, og så blev jeg ligesom glemt, ingen plan blev lagt, og blev sendt hjem med besked om, at fik jeg det på nogen måde værre, symptomer eller blev det bagerste tal i blodtrykket højere end 100 skulle jeg kontakte fødegangen. Ellers bare vente til kontrol ved JM om 14 dage 
allerede der blev jeg ytryg, da jeg bestemt ikke følte der var noget styr på det, og frygter i den grad, jeg bliver lige så syg som sidst, hvor det udviklede sig meget hurtigt over kort tid.
Har så både i går aftes og i dag målt blodtryk over 100, og haft symptomer, og ringer råd ved fødegangen. Hun virkede ikke det mindste interesseret, og spurgte ikke rigtig ind til noget, og sagde bare, slap af, og sagde at det gør jeg så meget som overhovedet muligt. Så sagde hun, jeg ikke skulle måle blodtryk, andet end når jeg havde sovet, for der var det jo lavt, og nu måtte det bagerste pludselig blive 110 
hver gang har de ændret tallet, må ikke blive over 90, når det blev det så var det 100 når det så var óver 100 ja så blev grænsen åbenbart rykket igen.... og skulle jeg bare afvente kontrol ved JM om 14 dage, er i dag 35+2
Er så gal, ked og frustyreret.... hvad skal man lige gøre, føler slet ikke de tager det alvorligt, og jeg har i hvertfald IKKE glemt hvordan det gik sidst, var så frygteligt, og frygter nu, at jeg igen skal blive rigtig syg, og bøvle med skyhøjt blodtryk flere uger efter 
Nogle gode råd til hvad man lige gør, er som om de bare igen sylter det, til det pludselig bliver så alvorligt de ikke kan kontrollere det længere Frygter jo både for mig selv og min lille pige i maven, og tænker på alle de konsekvenser det kan få for os begge og min familie, efter sidst..... Og hjælper jo slet ikke på blodtrykket at de tager det så useriøst og forstår det slet ikke efter den omgang jeg var igennem sidst 
Jeg tror at jeg ville ringe til min praktiserende læge og få hende sat rigtigt godt ind i hvad det er der foregik. Den praktiserende læge har en særlig stemme i det sundhedssystem og kan altså få døre til at åbne sig som ellers ville være svære at nå som "almindelig dødelig"
Måske dit forhold til din læge er ligeså godt som mit? Hun ville gribe knoglen og få sat det på plads omgående.
