svangerskabsforgiftning, men ingen hjælp :-( (langt)

Lidt forhistorie: er 2 gangs gravid, og fik i første graviditet svangerskabsforgiftning, hvilket resulterede i akut kejsersnit 35+3, de tog mig ikke alvorligt, og syltede hele forløbet

Nu hvor jeg er gravid igen, blev lovet at de ville holde godt øje, bla fik jeg at vide de fra uge 29 ville tjekke BT og urin min 1 gang i ugen, og blev der grundlag skulle det tjekkets 2-3 gang pr uge. Det skete så ikke..... Jeg har haft så stort et ønske om at alt gik super godt denne gang, jeg nok lidt har overset signaler, som værende almindelige graviditetsgener.

I går var jeg til JM og der blev mål protein i urin og for højt blodtryk, og blev sendt på hospitalet med besked om mulig indlæggelse. De tjekkede og blodtryk var højt, men kurve og flere blodprøver var fine. de snakkede om plan der skulle laves, og ventede svar på enkelte prøver, så kom vagtskifte, og så blev jeg ligesom glemt, ingen plan blev lagt, og blev sendt hjem med besked om, at fik jeg det på nogen måde værre, symptomer eller blev det bagerste tal i blodtrykket højere end 100 skulle jeg kontakte fødegangen. Ellers bare vente til kontrol ved JM om 14 dage allerede der blev jeg ytryg, da jeg bestemt ikke følte der var noget styr på det, og frygter i den grad, jeg bliver lige så syg som sidst, hvor det udviklede sig meget hurtigt over kort tid.
Har så både i går aftes og i dag målt blodtryk over 100, og haft symptomer, og ringer råd ved fødegangen. Hun virkede ikke det mindste interesseret, og spurgte ikke rigtig ind til noget, og sagde bare, slap af, og sagde at det gør jeg så meget som overhovedet muligt. Så sagde hun, jeg ikke skulle måle blodtryk, andet end når jeg havde sovet, for der var det jo lavt, og nu måtte det bagerste pludselig blive 110 hver gang har de ændret tallet, må ikke blive over 90, når det blev det så var det 100 når det så var óver 100 ja så blev grænsen åbenbart rykket igen.... og skulle jeg bare afvente kontrol ved JM om 14 dage, er i dag 35+2

Er så gal, ked og frustyreret.... hvad skal man lige gøre, føler slet ikke de tager det alvorligt, og jeg har i hvertfald IKKE glemt hvordan det gik sidst, var så frygteligt, og frygter nu, at jeg igen skal blive rigtig syg, og bøvle med skyhøjt blodtryk flere uger efter

Nogle gode råd til hvad man lige gør, er som om de bare igen sylter det, til det pludselig bliver så alvorligt de ikke kan kontrollere det længere Frygter jo både for mig selv og min lille pige i maven, og tænker på alle de konsekvenser det kan få for os begge og min familie, efter sidst..... Og hjælper jo slet ikke på blodtrykket at de tager det så useriøst og forstår det slet ikke efter den omgang jeg var igennem sidst

Maja84 skriver:

Lidt forhistorie: er 2 gangs gravid, og fik i første graviditet svangerskabsforgiftning, hvilket resulterede i akut kejsersnit 35+3, de tog mig ikke alvorligt, og syltede hele forløbet

Nu hvor jeg er gravid igen, blev lovet at de ville holde godt øje, bla fik jeg at vide de fra uge 29 ville tjekke BT og urin min 1 gang i ugen, og blev der grundlag skulle det tjekkets 2-3 gang pr uge. Det skete så ikke..... Jeg har haft så stort et ønske om at alt gik super godt denne gang, jeg nok lidt har overset signaler, som værende almindelige graviditetsgener.

I går var jeg til JM og der blev mål protein i urin og for højt blodtryk, og blev sendt på hospitalet med besked om mulig indlæggelse. De tjekkede og blodtryk var højt, men kurve og flere blodprøver var fine. de snakkede om plan der skulle laves, og ventede svar på enkelte prøver, så kom vagtskifte, og så blev jeg ligesom glemt, ingen plan blev lagt, og blev sendt hjem med besked om, at fik jeg det på nogen måde værre, symptomer eller blev det bagerste tal i blodtrykket højere end 100 skulle jeg kontakte fødegangen. Ellers bare vente til kontrol ved JM om 14 dage allerede der blev jeg ytryg, da jeg bestemt ikke følte der var noget styr på det, og frygter i den grad, jeg bliver lige så syg som sidst, hvor det udviklede sig meget hurtigt over kort tid.
Har så både i går aftes og i dag målt blodtryk over 100, og haft symptomer, og ringer råd ved fødegangen. Hun virkede ikke det mindste interesseret, og spurgte ikke rigtig ind til noget, og sagde bare, slap af, og sagde at det gør jeg så meget som overhovedet muligt. Så sagde hun, jeg ikke skulle måle blodtryk, andet end når jeg havde sovet, for der var det jo lavt, og nu måtte det bagerste pludselig blive 110 hver gang har de ændret tallet, må ikke blive over 90, når det blev det så var det 100 når det så var óver 100 ja så blev grænsen åbenbart rykket igen.... og skulle jeg bare afvente kontrol ved JM om 14 dage, er i dag 35+2

Er så gal, ked og frustyreret.... hvad skal man lige gøre, føler slet ikke de tager det alvorligt, og jeg har i hvertfald IKKE glemt hvordan det gik sidst, var så frygteligt, og frygter nu, at jeg igen skal blive rigtig syg, og bøvle med skyhøjt blodtryk flere uger efter

Nogle gode råd til hvad man lige gør, er som om de bare igen sylter det, til det pludselig bliver så alvorligt de ikke kan kontrollere det længere Frygter jo både for mig selv og min lille pige i maven, og tænker på alle de konsekvenser det kan få for os begge og min familie, efter sidst..... Og hjælper jo slet ikke på blodtrykket at de tager det så useriøst og forstår det slet ikke efter den omgang jeg var igennem sidst

Jeg kan sagtens forstå at du bliver ked af det og frustreret, det ville jeg også blive.

Jeg synes du skal ringe til enten læge eller JM i morgen, og fortælle at du faktisk er rigtig bange for at det skal gp ligesom sidst, og at du bliver rigtig utryg ved at de hele tiden rykker grænsen for hvor højt dit blodtryk må blive.

Held og lykke med det hele

 

Nessie skriver:

Jeg kan sagtens forstå at du bliver ked af det og frustreret, det ville jeg også blive.

Jeg synes du skal ringe til enten læge eller JM i morgen, og fortælle at du faktisk er rigtig bange for at det skal gp ligesom sidst, og at du bliver rigtig utryg ved at de hele tiden rykker grænsen for hvor højt dit blodtryk må blive.

Held og lykke med det hele

 

tusind tak. har også planer om at ringe til lægen i morgen, går ikke weekenden over uden at de har taget det seriøst

Maja84 skriver:

Lidt forhistorie: er 2 gangs gravid, og fik i første graviditet svangerskabsforgiftning, hvilket resulterede i akut kejsersnit 35+3, de tog mig ikke alvorligt, og syltede hele forløbet

Nu hvor jeg er gravid igen, blev lovet at de ville holde godt øje, bla fik jeg at vide de fra uge 29 ville tjekke BT og urin min 1 gang i ugen, og blev der grundlag skulle det tjekkets 2-3 gang pr uge. Det skete så ikke..... Jeg har haft så stort et ønske om at alt gik super godt denne gang, jeg nok lidt har overset signaler, som værende almindelige graviditetsgener.

I går var jeg til JM og der blev mål protein i urin og for højt blodtryk, og blev sendt på hospitalet med besked om mulig indlæggelse. De tjekkede og blodtryk var højt, men kurve og flere blodprøver var fine. de snakkede om plan der skulle laves, og ventede svar på enkelte prøver, så kom vagtskifte, og så blev jeg ligesom glemt, ingen plan blev lagt, og blev sendt hjem med besked om, at fik jeg det på nogen måde værre, symptomer eller blev det bagerste tal i blodtrykket højere end 100 skulle jeg kontakte fødegangen. Ellers bare vente til kontrol ved JM om 14 dage allerede der blev jeg ytryg, da jeg bestemt ikke følte der var noget styr på det, og frygter i den grad, jeg bliver lige så syg som sidst, hvor det udviklede sig meget hurtigt over kort tid.
Har så både i går aftes og i dag målt blodtryk over 100, og haft symptomer, og ringer råd ved fødegangen. Hun virkede ikke det mindste interesseret, og spurgte ikke rigtig ind til noget, og sagde bare, slap af, og sagde at det gør jeg så meget som overhovedet muligt. Så sagde hun, jeg ikke skulle måle blodtryk, andet end når jeg havde sovet, for der var det jo lavt, og nu måtte det bagerste pludselig blive 110 hver gang har de ændret tallet, må ikke blive over 90, når det blev det så var det 100 når det så var óver 100 ja så blev grænsen åbenbart rykket igen.... og skulle jeg bare afvente kontrol ved JM om 14 dage, er i dag 35+2

Er så gal, ked og frustyreret.... hvad skal man lige gøre, føler slet ikke de tager det alvorligt, og jeg har i hvertfald IKKE glemt hvordan det gik sidst, var så frygteligt, og frygter nu, at jeg igen skal blive rigtig syg, og bøvle med skyhøjt blodtryk flere uger efter

Nogle gode råd til hvad man lige gør, er som om de bare igen sylter det, til det pludselig bliver så alvorligt de ikke kan kontrollere det længere Frygter jo både for mig selv og min lille pige i maven, og tænker på alle de konsekvenser det kan få for os begge og min familie, efter sidst..... Og hjælper jo slet ikke på blodtrykket at de tager det så useriøst og forstår det slet ikke efter den omgang jeg var igennem sidst

Som Nessie skriver, så ring til læge eller JM imorgen og fortæl det. For det er slet ikke iorden. Det er også lidt mærkeligt at de er så uenige ? Hmm. Men forstår godt at du er gal og frustreret. Prøv evt. at finde din skrappe side frem. Det fik mig til scanning og tjek i starten af min graviditet. Det hjælper nogen gange. God bedring. Håber ikke at i skal igennem det samme som sidste gang. Det lyder ikke rart med det du har skrevet.

Jeg ville bestemt ringe til lægen og muligvis jordmoderen i morgen simpelthen kræve at få klar besked og en undersøgelse, om alt nu er i orden.

Hos min jordemoder stod der ude på badeværelse de der sticks som man undersøger urinen med. Jeg 'kom til' at tage en stak med hjem, så jeg selv kunne holde øje med urinen.

Det er helt vildt så meget forskel det gør om man ligger på sofaen eller ej. Hvis jeg havde for meget protein i urinen, så kunne jeg efter at have ligget på sofaen i 2 timer, måle at indholdet var faldet markant.

Det gav mig en tryghed at vide at jeg selv kunne holde øje med det. Så hvis du har mulighed for at få fat i nogle sticks vil jeg anbefale dig det.

Pyha, det lyder godt nok stressende, at de behandler dig på den måde!

Jeg har selv haft svær svangerskabsforgiftning i min sidste graviditet,og jeg er slet ikke i tvivl om,at jeg omgående ville troppe op på fødegangen,og kræve der blev gjort noget.

Ja jeg havde simpelhent ikke forladt hospitalet uden af være tjekket fra A-Å,og med en plan i hånden.

Og det er slet ikke til diskution,det sidste tal i dit BT må IKKE være over 90.

Håber du får sat den fod hårdt i jorden,over for hospitalet,det er trods alt både dit barns og dit liv,der er på spil.

Held og lykke,krydser finger for dig.

Jeg er enig med de andre mht at det er bare med at få ringet til læge og JM!

jeg  for at de tager dig alvorlig og finder ud af om der er noget om hvad der så skal gøres videre.

 

Ring til egen læge med det samme, og JM derefter...

Hvor kan jeg SÅ meget kende til det du skriver. Mit BT lå også over 100 rigtig tit, og de blev ved med: "Hvis det bliver værre så ring.."

GRRRR.. Men så når det blev værre, så skulle det blive endnu værre.

Kæmpe kram til dig! Jeg ville nok ringe til lægen eller jordmor