Er det ok at lyve?

JEg syntes det kommer megt an på situationen og de mennesker man evt bliver nød til og lyve over for..

Nogle mennesker kan fint klare sandheden og andre kan bare ikke..

I forhold den den situation du beskriver Zeta, så syntes jeg bestemt man skal være ærlig..
Kan slet ikke se hvad godt der skulle komme ud af og sige at sexen er fantastisk, når den ikke er i nærheden af det..

Men tror da helt sikkert at folk ofte stikker en hvid løgn og jeg kan heller ikke undsige mig for og gøre det..

Men syntes det kommer ekstrem meget an på situation om det er ok og lyve eller ej..

Pia.

Da jeg er meget ærlig i alt hvad jeg foretager mig siger, og gør. Bliver jeg ekstremt ked af det når jeg opdager at andre har løjet for mig og de så siger at det gjorde de for at beskytte mig. Det kan jeg ikke bruge til noget. Hellere være ærlig fra start af også selvom sandheden kan gøre dig ked af det, vred, gal og skuffet. Der er jo mange måder man kan fremlægge sandheden på, som også tager hensyn til personens føleleser og personlighed.

Leneur skriver:

Da jeg er meget ærlig i alt hvad jeg foretager mig siger, og gør. Bliver jeg ekstremt ked af det når jeg opdager at andre har løjet for mig og de så siger at det gjorde de for at beskytte mig. Det kan jeg ikke bruge til noget. Hellere være ærlig fra start af også selvom sandheden kan gøre dig ked af det, vred, gal og skuffet. Der er jo mange måder man kan fremlægge sandheden på, som også tager hensyn til personens føleleser og personlighed.

Man skal ikke sige sandheden hvis ikke man bliver spurgt...og jeg tror simpelthen ikke på der er mennesker der aldrig undlader sandheden....

Man har jo altid ret til at have sin egen mening Eva.

Leneur skriver:

Man har jo altid ret til at have sin egen mening Eva.<br />

og hvad har det med noget at g&oslash;re...at mene at sandheden altid skal frem er da p&aring; ingen m&aring;de positivt over for andre og i h&oslash;j grad&nbsp;mangel p&aring; indsigt og empati...min mening!!!<br />

Det kommer meget an på den person/situation man er i, om man kan sige sandheden eller blive nød til og stikke en lille hvid løgn...

Vi i min familie, og det er alle i min familie, har en vi bliver nød til og stikke en lille hvid løgn hver gang vi ser/spiser ved personen, og det min stedmor... Hun tror hun er super fantastisk til og lave mad, og det er bare et sidste hun er... det smager rent ud sagt af bæ, så hun kan ikke forstå vi nærmest tømmer saltbøtten i maden hver gang Hehe.. Men hun samger bare ikke sin mad til!! Men hende er vi nød til og stikke en lille hvid løgn mere eller mindre altid, idet hun ikke kan tåle sandheden... Hun bliver så afsindig gal når vi siger vores ærlige mening om hendes mad fx.....

Men derud over er det meget sjældent jeg lyver, da det bestemt ikke ligger til mig.. Efter min mening kommer man længst med ærlighed, og det er jeg da også kommet hidtil, så hvorfor lave det om?! Men nogen gange er man bare nød til og stikke en hvid løgn...

Ang. det du beskriver Zeta, så ville jeg bestemt sige sandheden, jeg ville ikke sige til en person, gud hvor var det sex fantastisk, når det bestemt ikke var det!!

Du læser det jo helt forkert Eva. Jeg går da ikke rundt til alt og alle og siger nej hvor er det en grim trøje du har på, sikke stor du er blevet eller andet. Jeg fortæller sandheden, når folk beder om min mening eller hvis der er noget jeg er utilfreds med men derfor går jeg da ikke rundt og lyver alle de andre gange hvor jeg ikke bliver spurgt om noget.

Det faktum at mange lyver, gør det jo ikke mere korrekt.
Altså jeg skal ikke sige mig fri for at lyve, jeg kan finde på at lyve i forbindelse med mange ting, netop for ikke at skulle såre folk i forbindelse "Er denne trøje ikke bare pæn?" "Ser jeg fed ud i de her bukser" "Er det dig der har .... det ene eller det andet" ...
Alt er jo relativt...

Jeg synes det er okay kun at fortælle den halve sandhed, og jeg tilkende giver som regel kun min RIGTIGE (og ikke lyvagtige mening) mening, når jeg bliver spurgt om den.

Ellers siger jeg den ikke, for folk ønsker ikke at blive såret når de spørger: ser jeg tyk ud i den trøje", ja så er jeg ikke den der siger, JA puha troede aldrig du ville spørge, den er bare så hæslig!! Selvom det oprigtig talt er min mening


Men i livets mere dybe spørgsmål (kan dette forhold fungere uden "mindblowing sex" der er jeg 100 % ærlig.

Zeta skriver:

Kan man alligevel nogensinde forsvare at lyve? Eller forpester det din sjæl som ovenfor beskrevet?

Er det i orden at lyve, hvis man derved undgår at andre får en ubehagelig viden?

Er det i orden at lyve, fordi man er bange for at blive afvist, gjort til grin eller på anden vis at blive opfattet negativ? Findes der grader af ærlighed?

Lyver man, når man fortier noget?

Kan man alligevel nogensinde forsvare at lyve? Eller forpester det din sjæl som ovenfor beskrevet? JA, jeg synes godt at man til tider kan forsvare at lyve. Også uden at sjælen bliver forpestet!

Er det i orden at lyve, hvis man derved undgår at andre får en ubehagelig viden? JA, det synes jeg da så afgjort at det er.

Er det i orden at lyve, fordi man er bange for at blive afvist, gjort til grin eller på anden vis at blive opfattet negativ? JA... Det har vi da vist alle prøvet! Det er muligvis ikke smart, korrekt eller ønskværdigt, men jeg synes det er i orden.

Findes der grader af ærlighed? JA, det mener jeg bestemt der er. Findes der overhovedet mennesker som man er 100% ærlig overfor? Det er man vel dybest set ikke engang overfor sig selv...

Lyver man, når man fortier noget? NEJ , det mener jeg ikke at man gør. Man lyver når man siger noget som ikke stemmer overens med sandheden. Fortielse kan være frygteligt og sårende, men det er ikke at lyve...

Bare min mening...

KH Astrid, som lige har løjet for sin datter... Nej skat, Teletubbies skal sove nu, så nu kan du ikke se mere af det!

Kan man alligevel nogensinde forsvare at lyve? Eller forpester det din sjæl som ovenfor beskrevet? JA, jeg synes godt at man til tider kan forsvare at lyve. Også uden at sjælen bliver forpestet!

Er det i orden at lyve, hvis man derved undgår at andre får en ubehagelig viden? JA, det synes jeg da så afgjort at det er.

Er det i orden at lyve, fordi man er bange for at blive afvist, gjort til grin eller på anden vis at blive opfattet negativ? JA... Det har vi da vist alle prøvet! Det er muligvis ikke smart, korrekt eller ønskværdigt, men jeg synes det er i orden.

Findes der grader af ærlighed? JA, det mener jeg bestemt der er. Findes der overhovedet mennesker som man er 100% ærlig overfor? Det er man vel dybest set ikke engang overfor sig selv...

Lyver man, når man fortier noget? NEJ , det mener jeg ikke at man gør. Man lyver når man siger noget som ikke stemmer overens med sandheden. Fortielse kan være frygteligt og sårende, men det er ikke at lyve...

Bare min mening...

KH Astrid, som lige har løjet for sin datter... Nej skat, Teletubbies skal sove nu, så nu kan du ikke se mere af det!

Med al respekt for det du skriver, men jeg tror at kæden er hoppet for alvor hvis du virkelig mener at " er 100% ærlig overfor? Det er man vel dybest set ikke engang overfor sig selv..."

Hvis ikke man er 100% ærlig overfor sig selv, så lider man af en alvorlig personlighedsbrist og/eller forstyrelse! Just my 5 cents ;-)