Det er en virkelig lang historie! Jeg vælger at skrive anonym, da jeg ikke vil hænge nogle ud.
Mine forældre har et plejebarn på 7 (de har haft ham siden han var 2) og han blive behandlet og betraget som ham var deres eget barn og min lillebror - han betyder utrolig meget!
Mine forældre har nogle bekendte (nogle der bor i samme by) de valgt for et års tid siden, at de ville have et plejebarn. De har umildbart også omgivelserne til det. De er en familie med 2 voksne og 2 børn på ca. 15 og 18. De fik så for ca. et år siden en pige (med en mor fra Grønland) på 9 år. pigen ser ikke hendes mor pga. vold og både pigen og hendes mormor ser hende moderen pga. de er bange for hende. Moderen må heller ikke længere være i DK så bor i Grønland, derfor har mormor adopteret, men hun er stadig tvangsfjernet. Mormoren er desuden meget gammel og syg.
Denne lille pige har mange ting i bagagen bl.a. at hun skulle drikke mælk fra moderen, helt ind til hun blev fjernet (grunden til det kender jeg dog ikke) ting som dette fortæller plejefamilien højt om til alle i mens de griner, også når pigen høre på det + hendes "venner"/andre børn. De valgte ikke at have et værelse til hende, da de ikke så det som nødvendigt (selvom at hun skal bo der hele tiden) så hun sov bare på en madres.
Pigen havde heller ikke set plejefamilien, før hun kom hjem til dem og fik af vide, at her skal du bo. Alligevel valgte plejefamilien at tage på camping den første dag, hvor hun så fik besked på at hun skulle gå på legepladsen (det er jo nok ikke det en pige har brug for, når hun er blevet fjernet fra hendes familie og kommer til nogle helt fremmede) De penge plejefamilien fik til at købe tøj, legetøj mm. til hende, da hun kom der hjem og bo, valgte de selv at beholde, da de ikke synes det var nødvendigt at købe det til hende. Desuden var det meningen at plejemoderen skulle holde fri det første stykke tid, så pigen kune falde til, det valgte hun bare ikke at gøre, da hun ikke synes det var nødvendigt og de hellere vil have pengene.
Der skete virkelig mange ting i starten, som både mine forældre og min kæreste og jeg undrede os over.
Den dag i dag er hun meget kontakt søgende. Plejemoderen fortæller at pigen hele tiden følger efter hende - hvilket hun IKKE gider at have. Plejemoderen fortalte endda til min mor "nogen gange er det så træls, at jeg bare har lyst til at komme hende i toilettet og så skylde hende ud!" og pigen gør alt for at gøre plejefamilien glad. Bare der er det mindste, så gør hun det. Fx tabte plejemoderen noget hvorefter pigen løber hen for at samle det op, til hende.
En dag kørte min mor og søster forbi deres hus. Pigen står for sig selv og ser på at faren og de 2 sønner går og laver noget sammen. Da min mor og søster køre forbi igen, 20 min senere, står hun stadig bare selv og ser på dem. 2 timer efter skal min mor og søster der hen til et tupperware party, der står pigen stadig alene. da hun kommer ind får hun besked på at hun skal gå i seng. Der bliver i det hele taget snakket med en meget nedladende men bestemt tone, til hende.
Pigen er en meget lille og tynd pige (hvilket hele plejefamilien bestemt ikke er!) men de synes at hun spiser for meget, derfor har de nu sat begrænsninger på hvor meget hun må få at spise. Selvom hun tydeligvis ikke vil tage skade af at tage på.
De får ca. 30.000,- for pigen om mdr. da kommunen har "købt plejemoderen fri" (hvilket vil sige at kommunen betale den løn hun normalt vil få + det plejefamilien får for pigen) men det synes plejemoderen ikke er nok, for hun siger "når man regner på det, så er det en utrolig dårlig timeløn" Her mener jeg dog ikke at man skal gøre det op i penge, hvor meget man har lyst til at tage sig af denne pige, og at man som sådan ikke kan opgøre det i timeløn. Så nu vil hun have et arbejde mere - selvom at kommunen betaler hende for at gå hjemme med pigen.
Derudover gider plejefamilien ikke at betale for at hun kan gå til gymnastik mere - selvom at det kun er ca. 500,- om året.
Der er så mange ting, som er helt forkerte efter min mening! Jeg har virkelig ondt af hende!
Jeg vil ønske at jeg kunne gøre et eller andet, for at hjælpe hende!
Min kæreste og jeg har flere gange snakket om at vi gerne ville have et plejebarn - der er så mange børn, som har det elendigt! og man høre desværre om mange dårlige plejefamilier! Vi vil så gerne være med til at hjælpe et andet barn. Men bliver virkelig lykkelig, når man ser hvordan min (pleje)brors liv har ændret sig. Hvor mange ting han prøver, som han aldrig ville have prøvet hos den biologiske mor, og hvor mange muligheder han har som hans biologiske søskende ikke har (det er ikke alle børnene der blev fjernet)
Vi har endnu ikke snakket med kommunen om vi kan blive godkendt. Da vi leder efter hus og kun bor i en lejlighed, tror vi desværre ikke at vi har så gode odds pt. Men vi mener at vi har resurserne (selvfølgelig ville vi skulle på forskellige kurser, så vi ved hvad vi skal gøre i konkrete situationer) vi er en kærlig familie med mor far og datter, vi har en fin indkomst. Vi har haft det med plejebørn tæt inde på livet. Men desværre bor vi som vi gør.
Men hvor ville jeg dog ønske at vi kunne hjælpe denne pige! Vi ved bare ikke hvad vi kan gøre? For vi kan vel ikke melde hendes plejefamilie til kommunen, det er jo ikke rigtigt fysisk de svigter hende, men mere psykisk. Jeg synes virkelig det er svært!
(Jeg håber ikke at det blev alt for rodet, det går lidt hurtigt når der er så meget jeg gerne vil fortælle)
Hvad vil I gøre i denne situation? Har virkelig brug for hjælp, til at hjælpe!
