Jeg har meget brug for at komme frit ud med tanker og alle mine frustruationer omkring nogle ting. Jeg har mest lyst til at opsige min lejlighed, problemet er at min kæreste ikke er enig og derfor ikke rigtig til at tale om det, for han har selvfølgelig ret i at vi næsten lige er flytet hertil, og han ikke orker det mere pt. og ikke nok med det, får vi vejledning og støtte på til vores datter og det gider han ikke starte forfra med hvis vi flytter nu
Men problemet er jeg føler mig meget ensom ved at være her. Jeg har ikke en veninde eller ven i hele omegnet. Der er ingen der kan lide mig:s jeg vil lige sige at jeg har gået på skole i denne her by vi bor i nu, og alle kender alle her... men ingen kan lide mig..jeg havde sagt ja til at flytte hertil fordi jeg havde regnet med jeg kunne være lidt venner med dem jeg havde gået i klasse med, da de er venner med hinanden.. Men jeg føler mig udenfor
. jeg ved godt der er mange der nødvendigvis ikke taler med gamle folkeskole venner og sådan, men det kan ikke undgå røre mig da jeg ser alle fra klassen fester sammen og ses sammen, men INGEN har givet kontakt til mig da de fleste har set mig i byen eller gider hilse på mig... hvis jeg heldig hilser en fra klasse, og mere hører jeg ikke fra vedkommen.... ): når jeg går ud af min dør, håber jeg inderligt jeg vil kunne få nogen venner her men når folk ser mig , kigger de bare og går videre....
jeg ser ikke fremtid i at bo i byen.... jeg har lyst til at flytte og finde mig nogle nye venner, og ikke mindst slippe for at støde ind i de mennesker her
jeg hader efterhånden bare udsigten her, hader efterhånden bare at vågne op om morgenen og smile, jeg tør næsten ikke handle i brugsen, tænk hvis jeg blev ignoreret og stirret på
er det ikke fair jeg gerne vil væk?:s jeg ved godt man ikke kan flygte fra sine problemer.. Men så havde jeg det meget bedre i jylland

Anmeld