At være glad på andres vegne

Kan altså ikke lade være med at kommentere lidt (selv om jeg er helt ny herinde).

Da vi ventede vores 1 barn var min bedste veninde også gravid, jublen ville ingen ende tage. For nu skulle vi hygge os med vores dejlige unger, når de kom til verden.. Troede vi.. Desværre tabte min veninde barnet.. Hun var forstålig nok sønderknust, jeg prøvede at støtte hende det bedste jeg havde lært. Men det var hamrende svært, når min mave voksede. Øv, hvor var det svært - vidste ikke rigtigt, hvad man skulle sige osv

1 år efter vi fik vores Malthe blev min veninde også gravid

Skæbnen ville at min veninde meget hurtigt blev (uplanlagt) gravid med nr 2. Jeg var glad på hendes vegne, ingen tvivl.. Men for pokker, jeg ville gerne ha´ det var os når vi prøvede at få nr 2. Med den 1 (Malthe) prøvede vi i 2 år!! Efter beskeden tudede jeg og kunne slet ikke rumme det - også selvom vi har en dejlig dreng. Tænker stadigvæk det var svært at "tillade" sig de følelser, uanset hvem som blev gravide. Det er jo nogle følelser og sider af sig selv, som ikke er så "pæne" at vise frem.

Jeg har nu fået tørt øjene - og vi venter nr 2. til august (efter igen 2 års "arbejde&quot

Nena skriver:

Har lige fået en besked fra en god veninde om at hun er gravid. Jeg var ikke klar over at de prøvede, og blev lidt overrasket, da jeg har fortalt at vi prøvede. Men det er jo forskelligt om man vil fortælle det og ikke det der går mig på. Mit problem er mest at jeg bliver ked af det. Jeg er glad på hendes vegne, ingen tvivl om det, men jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle følelsen af misundelse og jalousi. Jeg har ønsket hende tillykke og alt og der skal ikke være nogen dårlig stemning, men jeg ved at vi kan være uheldige og opleve flere i omgangskredsen der bliver gravide før os, så hvad gør man for ikke at blive super ked af det hver gang??

Ikke sikkert der findes en løsning, trænger bare til at snakke med nogen om det.

knus Nena

Kommer helt an på hvordan og hvem...

Fx. en af mine bedste veninder, skønne dejlige Kathrine, har forsøgt i 3 års tid... UDEN held...
At hun er blevet gravid nu, selv efter jeg mistede spunken og ikke er gravid igen endnu...
Jeg græd af glæde... Jeg græd og græd og græd, for jeg har bare været med hende gennem alle skuffelserne de sidste 3 år...

Så det var SÅDAN en lettelse.

jeg ved ikke om jeg vil have det ligesådan, hvis det var andre... Donno...

Men forhåbentligt bliver jeg gravid til maj

Tak for besvarelserne. Det er rart at vide at det jeg føler er normalt og at det er ganske "lovligt"

Vi må bare krydse fingre for det snart sker for os alle der går og venter!

Hej
Da jeg fik min datter for snart 10 år siden , der var hendes far og jeg sammen 9 måneder da hun blev født Så vi har et barn , men da henriette blev ca. 1 1/2 år begyndte vi på projekt baby nr 2, og troede egentlig bare at det nok skulle gå hurtigt, men blev hurtig kloger. Jeg havde en veninde der har fået 3 børn imens vi har prøved, en anden har fået 2 og den tredje veninde har også fået 2, jeg ønskede dem tillykke hver gang og smilede og var glad på deres vejne, men inderst inde gjorde det mega ondt. Jeg fik efter fler år konstateret pco og min mand meget nedsat sædkvalitet, jeg var bund ullykkelig Jeg ville så gerne have en lille mere. Vi fik at vide at jeg nu ikke kunne blive gravid på normal vis, og at det skulle blive kunstig befrugtning, jeg var så ked af det og skuffet .( Vi havde ikke råd til kunstig befrugtning )
Og lige pludselig havde jeg opgivet håbet, for nu havde vi prøvet i 8 år. Men så i december havde jeg gået rundt med ømme bryster i ca. 14 dage og var lidt afhængig af graviditets tests men den 21 december testede jeg positiv og jeg var helt rundt på gulvet lykkelig Og har nu termin til den 25 August
Det skal nok lykkedes jer, jeg krydser alt hvad der kan krydses for at det lykkedes for jer Det skal nok komme

Knus og Kram Sabrina 19+2

Hej Nena ...

Ja puha de tanker kan jeg om nogen godt forstå
Og de er da fuldt ud lovlige, selvom man godt kan være flove over dem...
Jeg gjorde meget i (da vi jo forsøgte i hemmelighed) at skrive tankerne ned, en slags dagbog om man vil, så kommer man af med tankerne på en konstruktiv måde, uden at såre andre, og stadig med følelsen af et lettet hjerte

Nu er i jo sunde og raske og uden laster hehe Så jeg er SIKKER på det nok også skal lykkedes for jer...!

Jeg var jo om nogen nok selv skyld i det tog så lang tid, da jeg jo røg (godt nok minimalt, men ikke detsto mindre)... Men ak, sådan kan vi alle være hovedløse indimellem


Jeg krydser alt hvad jeg kan for jer, jeg VED det nok skal lykkedes, man må (DESVÆRRE) bare væbne sig med tålmodighed, og stole på ens krop nok skal klare ærterne

Knus

sabi1979 skriver:

Hej
Da jeg fik min datter for snart 10 år siden , der var hendes far og jeg sammen 9 måneder da hun blev født Så vi har et barn , men da henriette blev ca. 1 1/2 år begyndte vi på projekt baby nr 2, og troede egentlig bare at det nok skulle gå hurtigt, men blev hurtig kloger. Jeg havde en veninde der har fået 3 børn imens vi har prøved, en anden har fået 2 og den tredje veninde har også fået 2, jeg ønskede dem tillykke hver gang og smilede og var glad på deres vejne, men inderst inde gjorde det mega ondt. Jeg fik efter fler år konstateret pco og min mand meget nedsat sædkvalitet, jeg var bund ullykkelig Jeg ville så gerne have en lille mere. Vi fik at vide at jeg nu ikke kunne blive gravid på normal vis, og at det skulle blive kunstig befrugtning, jeg var så ked af det og skuffet .( Vi havde ikke råd til kunstig befrugtning )
Og lige pludselig havde jeg opgivet håbet, for nu havde vi prøvet i 8 år. Men så i december havde jeg gået rundt med ømme bryster i ca. 14 dage og var lidt afhængig af graviditets tests men den 21 december testede jeg positiv og jeg var helt rundt på gulvet lykkelig Og har nu termin til den 25 August
Det skal nok lykkedes jer, jeg krydser alt hvad der kan krydses for at det lykkedes for jer Det skal nok komme

Knus og Kram Sabrina 19+2

Stort stort tillykke og tak for de krydsede fingre

LineD skriver:

Hej Nena ...

Ja puha de tanker kan jeg om nogen godt forstå
Og de er da fuldt ud lovlige, selvom man godt kan være flove over dem...
Jeg gjorde meget i (da vi jo forsøgte i hemmelighed) at skrive tankerne ned, en slags dagbog om man vil, så kommer man af med tankerne på en konstruktiv måde, uden at såre andre, og stadig med følelsen af et lettet hjerte

Nu er i jo sunde og raske og uden laster hehe Så jeg er SIKKER på det nok også skal lykkedes for jer...!

Jeg var jo om nogen nok selv skyld i det tog så lang tid, da jeg jo røg (godt nok minimalt, men ikke detsto mindre)... Men ak, sådan kan vi alle være hovedløse indimellem


Jeg krydser alt hvad jeg kan for jer, jeg VED det nok skal lykkedes, man må (DESVÆRRE) bare væbne sig med tålmodighed, og stole på ens krop nok skal klare ærterne

Knus

Ja, du er jo bevis på at det sagtens kan ske lige pludselig

Hvordan går det ellers med dig? Har du fået alle de klassiske tegn? Kvalme osv.

kram

Nena skriver:



Ja, du er jo bevis på at det sagtens kan ske lige pludselig

Hvordan går det ellers med dig? Har du fået alle de klassiske tegn? Kvalme osv.

kram

Det går stille og roligt nu
Kan ikke ligge på maven mere for ømme bryster! HELDIGVIS 7-9-13 har jeg ikke fået kvalme endnu, og håber den bliver væk, har været til den første undersøgelse, og den næste er så den 21 april, med blodprøver, gyn. og hele baduljen...

Jeg håber du ved jeg hepper på jer aaaalt hvad jeg kan

LineD skriver:



Det går stille og roligt nu
Kan ikke ligge på maven mere for ømme bryster! HELDIGVIS 7-9-13 har jeg ikke fået kvalme endnu, og håber den bliver væk, har været til den første undersøgelse, og den næste er så den 21 april, med blodprøver, gyn. og hele baduljen...

Jeg håber du ved jeg hepper på jer aaaalt hvad jeg kan

Lyder rart med den udeblivende kvalme. Jeg frygter lidt for den, da det så betyder jeg må tage pause fra arbejdet (arbejder som instruktør i et fitness center og hopper en stor del hver dag )
Men på den anden side, hellere gravid og kvalme end ikke gravid ..

Jeg ved at du hepper og det er vildt fedt at alle herinde sender så mange positive og varme tanker mod en når man har mest brug for det! Hepper også for at du får en problemfri graviditet!!

Kram

Hejsa jeg har så ikke prøvet at vente på at blive gravid men jeg har en kollega som aldrig blev gravid,men hun elsker børn ,og er altid glad når der er nogen der er blevet gravid,som hun siger var det mere de første mange år hvor hun var ked af det,men aldrig lader sig mærke af det,nu har hun fået ny familie og fået bonus børn som hun elsker over alt,og de hende ,så det kan altså også ende lykkelig