At være glad på andres vegne

Har lige fået en besked fra en god veninde om at hun er gravid. Jeg var ikke klar over at de prøvede, og blev lidt overrasket, da jeg har fortalt at vi prøvede. Men det er jo forskelligt om man vil fortælle det og ikke det der går mig på. Mit problem er mest at jeg bliver ked af det. Jeg er glad på hendes vegne, ingen tvivl om det, men jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle følelsen af misundelse og jalousi. Jeg har ønsket hende tillykke og alt og der skal ikke være nogen dårlig stemning, men jeg ved at vi kan være uheldige og opleve flere i omgangskredsen der bliver gravide før os, så hvad gør man for ikke at blive super ked af det hver gang??

Ikke sikkert der findes en løsning, trænger bare til at snakke med nogen om det.

knus Nena

Du er bestemt ikke alen, kender det desværre alt for godt selv..
Er selv den sidste i omgangskredsen der ikke har børn pga PCO blandt andet..
Min bedste veninde er lige blevet mor for anden gang i dag og selvfølgelig er jeg glad på deres vegne men samtidig får jeg et stik i hjetet da jeg selv brændende ønsker mig et barn og mine omgivelser er heller ikke sene til at stikke til os med om ikke snart vi skal til og igang... Det er hårdt at høre på når der ikke er noget man ønsker sig mere men har problemer med at få opfyldt...Det er de færreste der ved jeg lider af PCO da jeg ikke har lyst til at folk skal have medlidenhed med mig...
Så jo kan sagtens følge dine tanker

herfra

Fiona78 skriver:

Du er bestemt ikke alen, kender det desværre alt for godt selv..
Er selv den sidste i omgangskredsen der ikke har børn pga PCO blandt andet..
Min bedste veninde er lige blevet mor for anden gang i dag og selvfølgelig er jeg glad på deres vegne men samtidig får jeg et stik i hjetet da jeg selv brændende ønsker mig et barn og mine omgivelser er heller ikke sene til at stikke til os med om ikke snart vi skal til og igang... Det er hårdt at høre på når der ikke er noget man ønsker sig mere men har problemer med at få opfyldt...Det er de færreste der ved jeg lider af PCO da jeg ikke har lyst til at folk skal have medlidenhed med mig...
Så jo kan sagtens følge dine tanker

herfra

Glad for at jeg ikke er alene

Kan godt forstå at der er svært når folk stikker til en, og man inderst inde tænker: "du skulle bare vide hvor længe vi har prøvet!"
For mig er det lidt modsat fordi jeg ikke har kunne holde mund med at vi forsøger, så her bliver der ofte spurgt: "nåhhh... hvordan går det med projektet?!" den er også svær. Fortryder lidt at jeg har sagt noget (har dog stadig kun fortalt det til de tætteste), men jeg var jo bare så ivrig da vi besluttede os for at det skulle være

Nena skriver:

Har lige fået en besked fra en god veninde om at hun er gravid. Jeg var ikke klar over at de prøvede, og blev lidt overrasket, da jeg har fortalt at vi prøvede. Men det er jo forskelligt om man vil fortælle det og ikke det der går mig på. Mit problem er mest at jeg bliver ked af det. Jeg er glad på hendes vegne, ingen tvivl om det, men jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle følelsen af misundelse og jalousi. Jeg har ønsket hende tillykke og alt og der skal ikke være nogen dårlig stemning, men jeg ved at vi kan være uheldige og opleve flere i omgangskredsen der bliver gravide før os, så hvad gør man for ikke at blive super ked af det hver gang??

Ikke sikkert der findes en løsning, trænger bare til at snakke med nogen om det.

knus Nena

Øv øv kender godt følelsen sådan var det os her inden jeg blev gravid og det er hård at være glad på andres vegne.

Hvor længe har i prøvet?

Håber snart der sker noget hos jer.

Knus Diana

Diana... skriver:



Øv øv kender godt følelsen sådan var det os her inden jeg blev gravid og det er hård at være glad på andres vegne.

Hvor længe har i prøvet?

Håber snart der sker noget hos jer.

Knus Diana

Vi har ikke prøvet så længe, kun ca. 5 måneder. Så der sidder sikkert mange kvinder der har det værre end mig, men alligevel. Var nok super naiv da vi begyndte, men troede det ville komme forholdsvis let, da - Ingen af os er rygere
- Jeg er under 25 og min kæreste er under 30
- Vi går ikke super meget i byen, så drikker ikke vildt meget alkohol
- Er begge to rigtig aktive
Vi er ganske eksemplariske

Men ja, det skal nok komme. Kan jo se Line herinde fra der endelig er blevet gravid efter at have forsøge i rigtig lang tid.

Knus Nena

Nena skriver:



Vi har ikke prøvet så længe, kun ca. 5 måneder. Så der sidder sikkert mange kvinder der har det værre end mig, men alligevel. Var nok super naiv da vi begyndte, men troede det ville komme forholdsvis let, da - Ingen af os er rygere
- Jeg er under 25 og min kæreste er under 30
- Vi går ikke super meget i byen, så drikker ikke vildt meget alkohol
- Er begge to rigtig aktive
Vi er ganske eksemplariske

Men ja, det skal nok komme. Kan jo se Line herinde fra der endelig er blevet gravid efter at have forsøge i rigtig lang tid.

Knus Nena

5 måneder er os rigtig lang tid når det noget man inderligt ønsker.
Ja det er rigtig dejligt for line. det skal os nok ske for jer i må ind i lagnerne

Diana... skriver:



5 måneder er os rigtig lang tid når det noget man inderligt ønsker.
Ja det er rigtig dejligt for line. det skal os nok ske for jer i må ind i lagnerne

Tror du er langt fra alene - og det er jo en helt almindelig følelse. Kan sagtens forstå dig, selvom jeg ikke har stået i samme situation. Du er jo bare et menneske, og nogle andre får let det du gerne vil have...

Men se på den lyse side. I har ikke prøvet i såååe lang tid igen (det føles som lang tid, I know), så der er stadig en god chance for at du kan blive gravid på helt normal vis. Har en veninde, som efter 10 mdr skulle til at i behandling, men så kom den sidste menstruation før behandlingen aldrig, og nu er hun blevet mor... Tålmodighed - der er ikke meget andet at sige...

Ønsker jer al mulig held og lykke!

Lise skriver:

Tror du er langt fra alene - og det er jo en helt almindelig følelse. Kan sagtens forstå dig, selvom jeg ikke har stået i samme situation. Du er jo bare et menneske, og nogle andre får let det du gerne vil have...

Men se på den lyse side. I har ikke prøvet i såååe lang tid igen (det føles som lang tid, I know), så der er stadig en god chance for at du kan blive gravid på helt normal vis. Har en veninde, som efter 10 mdr skulle til at i behandling, men så kom den sidste menstruation før behandlingen aldrig, og nu er hun blevet mor... Tålmodighed - der er ikke meget andet at sige...

Ønsker jer al mulig held og lykke!

Du har ret i at det nok skal komme. Jeg er også begyndt at tænke mindre og mindre på det til hverdag, og ikke stresse over det. Tror bare mere min fustration ligger i at jeg kan bliver ked af andres nyhed. Øv det er træls. Men snakkede med min mor og hun havde det på helt samme måde da hun prøvede at få mig. Jeg var også længe om at blive til
Men tak for svaret og de beroligende ord.

Nena skriver:



Glad for at jeg ikke er alene

Kan godt forstå at der er svært når folk stikker til en, og man inderst inde tænker: "du skulle bare vide hvor længe vi har prøvet!"
For mig er det lidt modsat fordi jeg ikke har kunne holde mund med at vi forsøger, så her bliver der ofte spurgt: "nåhhh... hvordan går det med projektet?!" den er også svær. Fortryder lidt at jeg har sagt noget (har dog stadig kun fortalt det til de tætteste), men jeg var jo bare så ivrig da vi besluttede os for at det skulle være

Kender det godt synes også nogen gange det er svær at holde mund
Vi har holdt en lille pause fra projektet efter jeg fik konstateret PCO da min læge synes det var en god ide at tage en periode på p piller for at få styr på mine hormoner og fordi jeg ikke havde haft mens mere en 2 gange på et år så der var totalt kuk i min cyklus...Så jeg er på piller indtil vi går igang med at prøve igen forstået på den måde at vi ved at det enten bliver insemination eller ægudtagning vi skal have gang i....Og han kom hjem fra arbejde i dag og sagde at nu var han klar på det så forhåbentlig kan vi snart gå igang...
Jeg skal lige blive på pillen lidt endnu da jeg skal have lavet et celleskrab og har hørt fra en anden herinde at fertilitetsklinikken i Dr.lund hvor vi skal hen har lukket i enten juni eller juni men nu er vi tættere på end nogensinde, ved godt at der kan gå etstykke tid inden vi er heldige men man skal jo starte et sted