Når man er bange/nervøs for rigtig meget :( KS og evner?

AnnaKJ skriver:

Grunden til at vi har et godt tag på Lærke, er jo fordi at vi kender hende

Allerede nu har jeg dårlig samvittighed. Hvis jeg f.eks. køber lidt til baby, så føler jeg at jeg også er nød til at købe noget til Lærke, ellers er det jo ikke fair - men det er da et eller andet sted latterligt?

Så kender godt følelsen med om man nu har kærlighed nok, for vil jo ikke gøre forskel på dem 

Jamen I vil jo også komme til at kende den nye baby.  

Men forstår dig godt. Selvfølgelig vil den nye 'almindelige' baby ikke være som Lærke. Men hvis I havde 2 'almidelige' babyer så ville de jo heller ikke være ens. Selv ikke tvillinger er helt ens

Og selvfølgelig vil I ha en periode hvor I skal lære den nye baby at kende. Men det kommer I jo til. Og når I kender babyen så er jeres måde at gøre det på jo altid den rigtige for jeres baby

Men jeg forstår dig fuldt ud. Personligt ved jeg og har altid vidst at mit barn ikke skulle være enebarn. Men nogen gange kan jeg da godt blive i tvivl.

nettemor skriver:

Jamen I vil jo også komme til at kende den nye baby.  

Men forstår dig godt. Selvfølgelig vil den nye 'almindelige' baby ikke være som Lærke. Men hvis I havde 2 'almidelige' babyer så ville de jo heller ikke være ens. Selv ikke tvillinger er helt ens

Og selvfølgelig vil I ha en periode hvor I skal lære den nye baby at kende. Men det kommer I jo til. Og når I kender babyen så er jeres måde at gøre det på jo altid den rigtige for jeres baby

Men jeg forstår dig fuldt ud. Personligt ved jeg og har altid vidst at mit barn ikke skulle være enebarn. Men nogen gange kan jeg da godt blive i tvivl.

 

Nogen gange tænker jeg også om Lærke ikke bare skulle have været enebarn, men det er en skør tanke, for selvfølgelig skal hun ikke det

Men ja, du har ret - vi skal jo lige lære baby at kende først. Og tror de første par dage bliver uden Lærke, dels fordi at der er meget praktisk med Lærke, men også så vi lige får lidt ro omkring os

AnnaKJ skriver:

Nogen gange tænker jeg også om Lærke ikke bare skulle have været enebarn, men det er en skør tanke, for selvfølgelig skal hun ikke det

Men ja, du har ret - vi skal jo lige lære baby at kende først. Og tror de første par dage bliver uden Lærke, dels fordi at der er meget praktisk med Lærke, men også så vi lige får lidt ro omkring os

Det kan godt være det er en god ide. Også for det ikke skal blive for overvældende for jer allesammen. Lærke skulle jo helst få en god oplevelse med det

Og endnu engang vil jeg bare sige at jeg er sikker på at du nok skal klare det. Men hvis du har behov for at snakke om det så er du altid velkommen til at skrive Låner gerne mit øre ud (eller det må jo være øje når det er på skrift )

AnnaKJ skriver:

Præcis - jeg er også virkelig ved at gå i spåner over at jeg ikke ved hvad jeg skal købe til baby? 

Tror virkelig jeg skal have mig en rigtig god snak med min JM næste gang - for det går da helt galt, hvis ikke snart jeg lære at slappe bare lidt af over det 

Men din mand har helt ret - du er ikke den eneste førstegangs mor, der først lige skal finde ud af tingene Jeg var også usikker i starten, men slet ikke i forhold til hvad jeg er nu 

Håber så meget det går som det skal, for glæder mig jo bare så mega meget

tror også det er en god ide at snakke med din JM

og det bliver jo også din førstegang... med et barn uden handicap... og der skal nogle andre ting til... så kan godt forstå din bekymring

AnnaKJ skriver:

Jeg er idag lige gået ind i uge 25 - og synes bare tiden er fløjet afsted 

Men med tiden er der også kommet rigtig mange bekymringer 

Jeg er overhovedet ikke bange for, at skulle føde normalt og synes det er så stort, men hvad nu hvis det ender i et KS? Hvis nu baby vender forkert eller der går noget galt under fødslen? Er så bange for at få KS. Bare det der med at man skal være vågen under det hele og man kan mærke at de hiver og skubber til en masse for at få baby ud, eller hvad hvis det gør ondt?  Blev vildt dårlig den gang jeg bare skulle have fjernet et modersmærke med lokalbedøvelse, netop fordi at jeg stadig kunne mærke at de trak i min hud. Hvordan vil jeg så ikke have det under et KS? SHIT så bange for er for det!

Og nu har vi i forvejen en handicappet datter, vi lærte hurtigt hvordan vi skulle tackle hende og hvad hendes behov er, men jeg kender jo bare intet til normale babyer? 

Hvordan ved jeg at jeg kan leve op til rollen som mor til et alm. barn? Føler bare jeg er helt på bar bund, som en førstegangsmor 

Jeg vidste jo ikke engang hvad tøj de skulle have på om sommeren, før jeg oprettede en tråd om det, og fik så mange fine svar. Men seriøst, hvis ikke engang jeg ved det, hvor står jeg så?

Jeg glæder mig så meget til at se min lille pige - men føler mig egentlig mere usikker denne gang, end jeg gjorde med Lærke, selv før vi vidste at hun var handicappet 

Ej hvor tankerne bare flyver rundt og er så ked af at have det sådan. Hormonerne er sluppet fri!! 

Hjælp mig søde piger! 

mht ks... der har du intet at være bange for.. de er så dygtige til at lægge et kejsersnit og de sørger for at du føler dig så tryg som muligt... 

hvis du ender op med et forløb der lignede mit så vil du næsten prise dig lykkelig for et kejsersnit i sidste ende, at være igang med en fødlsel bare i over et døgn er ulideligt.. og her varede det altså 3½ døgn inden der blev gjort noget så drastisk, så der skal også meget til inden at der kommer et akut kejsersnit på tale....  

du vil være bedøvet fra lige under brysterne og ned. du vil ikke mærke at de hiver i din hud, du vil kunne mærke at du bliver rykket lidt rundt, men det er de nødt til så de kan få baby ud, der er jo nogle mavemuskler i vejen og du vil måske føle det som at køre bumletog... du vil ikke kunne mærke andet..  og jeg lå jo bare der og havde mange slanger og ild og drop osv... det ser voldsomt ud men det er det ikke.. jeg hyggede mig faktisk gevaldigt under kejsersnittet, fordi at alle mine smerter og veer og presseveer og alt det helvede, det slap jeg for i den tid jeg lå der. og så havde jeg bare en masse overskud og jeg snakkede og snakkede og grinte med personalet og min kære stakkels nervøse kæreste. han var sgu mere nervøs end mig under det kejsersnit tror jeg... 

mht at du får et barn til og som er helt normal så tror jeg ikke du skal være bange.. det kommer til dig så naturligt.. og måske kan du bedre lære at føle dine instinkter mht et barn der ikke har særlige nehov i forhold til din datter som du jo har lært rigtig mange ting som nu ligger naturligt for dig.. det er måske en svær start, men du skal jo bare spørge om hjælp og råd, hos din sundhedsplejerske og herinde hvis det er du er i det mindste tvivl om noget som helst... 

det skal nok gå...  

AnnaKJ skriver:

Tror du har helt ret i, at jeg skal have snakket med JM  Det er så underligt, at man kan være så rolig omkring en alm fødsel og så mega bange for KS?  

Kan man godt have en sædefødsel når man er 2. gangs? Så kunne det jo måske være en mulighed, hvis barnet vender forkert, men har det godt nok til at man selv kan føde det?

Det giver god mening, det du siger med at man ikke ved bedre første gang, og derfor måske ikke er så nervøs 

Tror bare vi er vant til alt med Lærke og hendes hverdag. Og for os, er hun jo "nem" fordi at vi kender hende og ved hvordan hun reagere på ting. 

Men ved det lyder fjollet  Vil bare så gerne gøre det godt, men er så bange for at fejle 

jeg aner ikke så meget om det med fødsler da jeg ikke har været igennem en endnu (skal dog her om et par uger )

men jeg er selv bange for kejsersnit fordi jeg helst vil føde normalt og fordi jeg ikke lige kan overskue en hverdag bagefter hvor jeg ikke må noget som helst og hvor min kæreste skal alting ved siden af arbejde... men efter en go snak med jm så faldte jeg meget ned (det hjalp at hun ligesom sagde "ks er ikke at foretrække men når det er nødvendigt så er det jo en gave at vi kan udføre det og få både mor og barn helskindet gennem processen" og det har hun jo helt ret i   og alt det praktisk bagefter finder man helt givet ud af

Det virker til du panikker helt vildt meget lige nu - er der sket noget bestemt der har fået dig til at panikke? 

Jeg panikkede for et par dage siden hvor min slimprop gik og jeg ikke ku overskue at ha termin om 20 dage men først var færdig med eksamener osv 8 dage før termin, så jeg må bare IK føde for tidligt... men altså... hvis det sker så går det jo nok også  

Nu ka jeg også kun komme med lidt erfaring omkring ks, så det får du lige... 

Jeg har aldrig prøvet at ha veer og være i fødsels osv, da mit endte i aks. For mig var det bare en rigtig, rigtig god oplevelse. Det er klart at man bliver lidt bange og nervøs, men jeg vidste også bare at det var det der var nødvendigt! 

Jeg stolede 100 procent på at der var styr på alt og at alt nok sku gå godt, både for mig og min baby. Man er så godt bedøvet at man slet ik opdager at de skære i en. Det eneste man mærker er at der bliver skubbet og puffet til maven, lidt som en anden skriver, så er det som at køre med bumletog! Det er klart at det gør ondt bagefter, men der får man også en masse smerte stillende! 

Nu er jeg gravid igen og tænker da også rigtig meget over om hvordan fødslen ska gå, ka jeg finde ud af at føde normalt, kommer baby for tidligt igen, ender det Ks osv. Men har valgt at nu tager jeg det stille og roligt og tager tingene som de kommer, for andet ka jeg ik gøre. 

Og jeg aner altså heller ik hva tøj mit sommer barn får brug for! Og jeg har termin d 3/7. Ka være vi sku lave en lille sommertøjs undersøgelse, som ku ligge til alle.. Vh stine