Når man er bange/nervøs for rigtig meget :( KS og evner?

Jeg er idag lige gået ind i uge 25 - og synes bare tiden er fløjet afsted 

Men med tiden er der også kommet rigtig mange bekymringer 

Jeg er overhovedet ikke bange for, at skulle føde normalt og synes det er så stort, men hvad nu hvis det ender i et KS? Hvis nu baby vender forkert eller der går noget galt under fødslen? Er så bange for at få KS. Bare det der med at man skal være vågen under det hele og man kan mærke at de hiver og skubber til en masse for at få baby ud, eller hvad hvis det gør ondt?  Blev vildt dårlig den gang jeg bare skulle have fjernet et modersmærke med lokalbedøvelse, netop fordi at jeg stadig kunne mærke at de trak i min hud. Hvordan vil jeg så ikke have det under et KS? SHIT så bange for er for det!

Og nu har vi i forvejen en handicappet datter, vi lærte hurtigt hvordan vi skulle tackle hende og hvad hendes behov er, men jeg kender jo bare intet til normale babyer? 

Hvordan ved jeg at jeg kan leve op til rollen som mor til et alm. barn? Føler bare jeg er helt på bar bund, som en førstegangsmor 

Jeg vidste jo ikke engang hvad tøj de skulle have på om sommeren, før jeg oprettede en tråd om det, og fik så mange fine svar. Men seriøst, hvis ikke engang jeg ved det, hvor står jeg så?

Jeg glæder mig så meget til at se min lille pige - men føler mig egentlig mere usikker denne gang, end jeg gjorde med Lærke, selv før vi vidste at hun var handicappet 

Ej hvor tankerne bare flyver rundt og er så ked af at have det sådan. Hormonerne er sluppet fri!! 

Hjælp mig søde piger! 

Op!

Først og fremmest

Nu ved jeg godt nok ikke hvordan det er at skulle være mor for anden gang, men tror det er helt normalt det du tumler med.

Kan det trøste dig at jeg har en søn der snart bliver 1 år og jeg er også i rvivl om, hvad for noget tøj, der vil være bedst til sommer? Havde det også sådan under hans første sommer

Og mht til rytme og behov så er børn selvfølgelig forskellige, men du har jo gjort det en gang, så hvorfor skulle du ikke kunne finde ud af det her 2. Gang?

Kan sagtens forstå alle bekymringerne også omkring ks, men er sikker på det nok skal gå godt og at du kommer til at klare det helt fint

Dorthe1986 skriver:

Først og fremmest

Nu ved jeg godt nok ikke hvordan det er at skulle være mor for anden gang, men tror det er helt normalt det du tumler med.

Kan det trøste dig at jeg har en søn der snart bliver 1 år og jeg er også i rvivl om, hvad for noget tøj, der vil være bedst til sommer? Havde det også sådan under hans første sommer

Og mht til rytme og behov så er børn selvfølgelig forskellige, men du har jo gjort det en gang, så hvorfor skulle du ikke kunne finde ud af det her 2. Gang?

Kan sagtens forstå alle bekymringerne også omkring ks, men er sikker på det nok skal gå godt og at du kommer til at klare det helt fint

Tusind tak for kram! Det trænger jeg virkelig til.

Er fuldstændig kørt op omkring alt det her 

Er bare så bange for at jeg kikser totalt og laver fejl hele tiden - jeg vil jo mine børn det allerbedste, men hvad hvis det ikke er nok?

Åhhh - puhha! Er da helt panikken, selvom der stadig er 3½ måned til - men det er jo bare heller ikke længe.

AnnaKJ skriver:

Jeg er idag lige gået ind i uge 25 - og synes bare tiden er fløjet afsted 

Men med tiden er der også kommet rigtig mange bekymringer 

Jeg er overhovedet ikke bange for, at skulle føde normalt og synes det er så stort, men hvad nu hvis det ender i et KS? Hvis nu baby vender forkert eller der går noget galt under fødslen? Er så bange for at få KS. Bare det der med at man skal være vågen under det hele og man kan mærke at de hiver og skubber til en masse for at få baby ud, eller hvad hvis det gør ondt?  Blev vildt dårlig den gang jeg bare skulle have fjernet et modersmærke med lokalbedøvelse, netop fordi at jeg stadig kunne mærke at de trak i min hud. Hvordan vil jeg så ikke have det under et KS? SHIT så bange for er for det!

Og nu har vi i forvejen en handicappet datter, vi lærte hurtigt hvordan vi skulle tackle hende og hvad hendes behov er, men jeg kender jo bare intet til normale babyer? 

Hvordan ved jeg at jeg kan leve op til rollen som mor til et alm. barn? Føler bare jeg er helt på bar bund, som en førstegangsmor 

Jeg vidste jo ikke engang hvad tøj de skulle have på om sommeren, før jeg oprettede en tråd om det, og fik så mange fine svar. Men seriøst, hvis ikke engang jeg ved det, hvor står jeg så?

Jeg glæder mig så meget til at se min lille pige - men føler mig egentlig mere usikker denne gang, end jeg gjorde med Lærke, selv før vi vidste at hun var handicappet 

Ej hvor tankerne bare flyver rundt og er så ked af at have det sådan. Hormonerne er sluppet fri!! 

Hjælp mig søde piger! 

du ska lige ha en krammer 

jeg har selv været lidt bange for det med kejsersnit - men tag og sig det åbent til din jm næste gang så kan i evt snakke lidt fødsel så du kan få lidt ro i sindet igen 

Og det er da klart det hele er nyt når du nu skal have et sommerbarn for første gang og skal til at have to børn for første gang osv osv osv 

men du må tro på at du er det bedste for dit barn og at du da selvfølgelig nok skal finde ud af det

jeg tror også godt jeg kunne blive mere nervøs anden gang end denne gang. Mest fordi jeg slet ikke kan begribe hvor svært og hårdt og vildt det bliver at blive forælder og så er det også begrænset med nervøsiteten... for jeg ved ikke bedre  

Du ved derimod præcist hvor hårdt det er - og så synes jeg lige du skal læse hvad du har skrevet

"Hvordan ved jeg at jeg kan leve op til rollen som mor til et alm. barn?"

mig bekendt er der ret så mange flere udfordringer ved handicappede børn (eller det kan der være) så mon ikke du nok også kan håndtere et ikke-handicappet barn 

jeg vil anbefale at du læser dit eget indlæg igennem for jeg får helt lyst til at gi dig et kærligt klem og et lille dask fordi det er lidt fjollet at du skal tvivle på dine egenskaber som mor, når du 100% helt sikkert nok skal klare det rigtig godt - samtidig forstår jeg fuldt ud bekymringerne som jo kun er gode så længe du bruger dem til at reflektere og forberede og ikke til at blive trist og angst 

Først 

Anden : Rooooooooolig Du skal helt sikkert nok klare det!!

Jeg har sæt dine indlæg. Og du virker til at have et godt tag på din datter med hendes lidt anderledes behov. Og selvfølgelig kan du klare det! Min svigerinde som er mor til 4 siger at de børn der er sværest at få er nr 1 og 2. Altså ved nr 1 er det en stor omvæltning fra at være sig selv til pludselig at have ansvar for et lille væsen. Nr 2 fordi at man da umuligt kan elske et andet barn så meget som det første. Og hvordan skal det ikke gå med 2. Osv Derfra er det ikke så slemt. For man ved man har kærlighed nok til en mere uden det går ud over de andre. Forstår du hvad jeg mener?

Mht KS. Så kan jeg virkelig godt forstå dig . Ville selv have det på præcis samme måde. Men jeg er også sikker på at hvis man kommer dertil hvor KS er sidste vej ud så gør man det uden at tøve. Både for sig selv og for det lille væsen

Giraffen skriver:

du ska lige ha en krammer 

jeg har selv været lidt bange for det med kejsersnit - men tag og sig det åbent til din jm næste gang så kan i evt snakke lidt fødsel så du kan få lidt ro i sindet igen 

Og det er da klart det hele er nyt når du nu skal have et sommerbarn for første gang og skal til at have to børn for første gang osv osv osv 

men du må tro på at du er det bedste for dit barn og at du da selvfølgelig nok skal finde ud af det

jeg tror også godt jeg kunne blive mere nervøs anden gang end denne gang. Mest fordi jeg slet ikke kan begribe hvor svært og hårdt og vildt det bliver at blive forælder og så er det også begrænset med nervøsiteten... for jeg ved ikke bedre  

Du ved derimod præcist hvor hårdt det er - og så synes jeg lige du skal læse hvad du har skrevet

"Hvordan ved jeg at jeg kan leve op til rollen som mor til et alm. barn?"

mig bekendt er der ret så mange flere udfordringer ved handicappede børn (eller det kan der være) så mon ikke du nok også kan håndtere et ikke-handicappet barn 

jeg vil anbefale at du læser dit eget indlæg igennem for jeg får helt lyst til at gi dig et kærligt klem og et lille dask fordi det er lidt fjollet at du skal tvivle på dine egenskaber som mor, når du 100% helt sikkert nok skal klare det rigtig godt - samtidig forstår jeg fuldt ud bekymringerne som jo kun er gode så længe du bruger dem til at reflektere og forberede og ikke til at blive trist og angst 

Tror du har helt ret i, at jeg skal have snakket med JM  Det er så underligt, at man kan være så rolig omkring en alm fødsel og så mega bange for KS?  

Kan man godt have en sædefødsel når man er 2. gangs? Så kunne det jo måske være en mulighed, hvis barnet vender forkert, men har det godt nok til at man selv kan føde det?

Det giver god mening, det du siger med at man ikke ved bedre første gang, og derfor måske ikke er så nervøs 

Tror bare vi er vant til alt med Lærke og hendes hverdag. Og for os, er hun jo "nem" fordi at vi kender hende og ved hvordan hun reagere på ting. 

Men ved det lyder fjollet  Vil bare så gerne gøre det godt, men er så bange for at fejle 

kan rigtig godt forstå dig... jeg arbejder jo i en vuggestue og folk forventer at jeg ar 100% styr på det med de små poder... men jeg har jo aldrig skulle købe tøj eller noget som helst til/med en nyfødt... de børn vi har haft på min stue har alle været ca. et år da de er started... så ander intet om normal udvikling, tøj størrelser og alt det andet til det første år...

der slog mig den anden dag da jeg var med min mor på lagersalg og hun kom med en body og spurgte hvilke størrelser vi havde i forvejen og hvad vi manglede... og lignede bare et stort spørgsmålstegn... både fordi vi ikke havde købt noget tøj overhoved... men også fordi hun så begynte at snakke om en masse størrelser og vinter tøj... og hvordan dælen skulle jeg ane hvad størrelse tøj mit barn ca. bruger til vinter.... det aner jeg intet om... og kom så i tanke om alle de andre ting jeg heller ikke aner noget om 

kom tudende hjem til manden... der heldigvis trøstede mig og var ret sikker på jeg ikke var den eneste førstegangs mor med de tanker og at vi nok skulle lære det efterhånden...  og det er jo rigtig nok... når alle de andre mødre har kunne kan vi også

og det kan du også det vigtigeste er som du skriver at kunne mærke barnets behov... og det er jeg sikker på du kan så skal resten nok komme...

nettemor skriver:

Først 

Anden : Rooooooooolig Du skal helt sikkert nok klare det!!

Jeg har sæt dine indlæg. Og du virker til at have et godt tag på din datter med hendes lidt anderledes behov. Og selvfølgelig kan du klare det! Min svigerinde som er mor til 4 siger at de børn der er sværest at få er nr 1 og 2. Altså ved nr 1 er det en stor omvæltning fra at være sig selv til pludselig at have ansvar for et lille væsen. Nr 2 fordi at man da umuligt kan elske et andet barn så meget som det første. Og hvordan skal det ikke gå med 2. Osv Derfra er det ikke så slemt. For man ved man har kærlighed nok til en mere uden det går ud over de andre. Forstår du hvad jeg mener?

Mht KS. Så kan jeg virkelig godt forstå dig . Ville selv have det på præcis samme måde. Men jeg er også sikker på at hvis man kommer dertil hvor KS er sidste vej ud så gør man det uden at tøve. Både for sig selv og for det lille væsen

Grunden til at vi har et godt tag på Lærke, er jo fordi at vi kender hende

Allerede nu har jeg dårlig samvittighed. Hvis jeg f.eks. køber lidt til baby, så føler jeg at jeg også er nød til at købe noget til Lærke, ellers er det jo ikke fair - men det er da et eller andet sted latterligt?

Så kender godt følelsen med om man nu har kærlighed nok, for vil jo ikke gøre forskel på dem 

Kay skriver:

kan rigtig godt forstå dig... jeg arbejder jo i en vuggestue og folk forventer at jeg ar 100% styr på det med de små poder... men jeg har jo aldrig skulle købe tøj eller noget som helst til/med en nyfødt... de børn vi har haft på min stue har alle været ca. et år da de er started... så ander intet om normal udvikling, tøj størrelser og alt det andet til det første år...

der slog mig den anden dag da jeg var med min mor på lagersalg og hun kom med en body og spurgte hvilke størrelser vi havde i forvejen og hvad vi manglede... og lignede bare et stort spørgsmålstegn... både fordi vi ikke havde købt noget tøj overhoved... men også fordi hun så begynte at snakke om en masse størrelser og vinter tøj... og hvordan dælen skulle jeg ane hvad størrelse tøj mit barn ca. bruger til vinter.... det aner jeg intet om... og kom så i tanke om alle de andre ting jeg heller ikke aner noget om 

kom tudende hjem til manden... der heldigvis trøstede mig og var ret sikker på jeg ikke var den eneste førstegangs mor med de tanker og at vi nok skulle lære det efterhånden...  og det er jo rigtig nok... når alle de andre mødre har kunne kan vi også

og det kan du også det vigtigeste er som du skriver at kunne mærke barnets behov... og det er jeg sikker på du kan så skal resten nok komme...

Præcis - jeg er også virkelig ved at gå i spåner over at jeg ikke ved hvad jeg skal købe til baby? 

Tror virkelig jeg skal have mig en rigtig god snak med min JM næste gang - for det går da helt galt, hvis ikke snart jeg lære at slappe bare lidt af over det 

Men din mand har helt ret - du er ikke den eneste førstegangs mor, der først lige skal finde ud af tingene Jeg var også usikker i starten, men slet ikke i forhold til hvad jeg er nu 

Håber så meget det går som det skal, for glæder mig jo bare så mega meget