LilleChelle skriver:
Jeg ved nøjagtigt hvordan du har det.
Jeg står selv i samme situation lige nu. Jeg er ejer af min ultimative soulmate, min livsledsager. En lille hund som jeg købte som omplaceringshund, med en masse problemer. Han var en stor stressbompe. Det er blevet SÅ meget bedre, men han bliver aldrig god sammen med andre dyr, og andre folk omkring mig. Jeg venter mit og kærestens første barn til oktober, og jeg er bange for han aldrig vil kunne acceptere at der kommer et lille barn til. Derfor er beslutningen nu taget at jeg vil sige stop for ham nu, hvor han er glad og hvor jeg vil huske ham som den aller bedste ven.
Datoen er endnu ikke fundet - da hjertet selvfølgelig stadig er i vejen. Men beslutningen er taget, nu skal jeg bare blive klar.
Så jeg ved 110% hvad det er du går igennem lige nu. Jeg frygter SÅÅ meget turen til dyrlægen med ham.
Puha det er ingen nem beslutning
Det er uden tvivl den hårdeste beslutning jeg nogensinde har taget, og jeg håber ikke andre kommer ud for det samme..
Det lyder meget til vores hunde er af samme sind, selvom jeg har haft min hund fra hun var helt lille. Men man kan desværre ikke altid styre hvordan deres personlighed udvikler sig.
Vores lille skat, brugte desværre de første 8 uger i et opvarmet skur, uden særlig meget menneske-kontakt, og det skyldtes nok at hun slet ikke kunne med fremmed, selvom vi fra starten prøvede at præsentere hende for alt og alle ..
Og når beslutningen først er taget, så er det sku svært at se for meget på hunden, for man ved hvad den har i vente..
kan desværre ikke trøste dig med den sidste kørertur bliver nem
Men jeg kan godt forstå din beslutning, og det vil helt klaret også være bedst at han slutter livet med at være din bedste ven, så vil du også nemmere kunne se tilbage på den dejlige tid i havde sammen.. 
istedet for bagefter at sidde med dårlig samvittighed, over om man nu var sød og god nok ved ens dyr.. (sådan en følelse sidder jeg desværre tilbage med..) 
Anmeld