DitteMS skriver:
Hej.
Jeg har lige oprettet mig herinde, for har brug for lidt vejledning. Jeg er 23 år gammel og har lige fundet ud af at jeg er gravid. Min kæreste er 22 og er fuldt igang med sin universitets uddannelse. Jeg er får studenter hue på til sommer, hvilke jeg har kæmpet meget for, fordi jeg var syg da jeg var yngre og derfor ikke kunne fuldføre min studenter uddannelse.
For 1 år siden blev jeg gravid 2 gange med min ekskæreste. Den første valgte vi at beholde, men desværre mistede jeg da jeg var i 3 måned. Da jeg nogle måneder efter gik fra min kæreste haft jeg ud af at jeg var gravid igen. Jeg valgte at få en abort, da jeg ikke ville have et barn med min ekskæreste, og denne beslutning har jeg kun været glad for siden.
Jeg har nu været sammen med min kæreste i ca. 8 måneder. Da jeg fortalte ham at jeg var gravid blev han meget chokkeret, ligesom jeg selv. Mest fordi at det jo ikke var planlagt. Vi sagde begge to at vi selvfølgelig ikke skulle have et barn nu. Men på et tidspunkt lagde han sin hånd på min mave, kiggede på mig og smilede. Han sagde at det skræmte ham lidt at han selv smilede. Men at han jo aldrig havde oplevet det før og at det var mærkeligt at tænkte på at jeg havde vores barn i maven.
Nu står jeg så i den situation at jeg tror jeg gerne vil beholde barnet. Jeg er faktisk meget sikker. Jeg har ikke fortalt ham det endnu, fordi han jo siger at han ved at det ville ødelægge meget for os i vores liv. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på at der er en grund til at jeg er blevet gravid igen. Ligesåvel som jeg tror der var en grund til at jeg ikke skulle have et barn med min ekskæreste.
Min familie ved det ikke. Og de ville bestemt heller ikke være glade for min beslutning.
Tror at jeg skriver herinde, fordi jeg ønsker at nogen skal sige til mig at jeg er skingrende sindsyg og selvfølgelig ikke skal have det, eller at få nogle støttende ord om min situation.
Det er mange tanker at rende rundt med alene, og at skjule for dem man holder af.
Først skal du lige have et kram. Jeg kender selv til at stå i den situation du befinde dig i.
Da jeg i oktober fandt ud af jeg var gravid gik min verden næsten i stå. For det første var det et kæmpe chok da jeg var på p piller og for det andet havde min kæreste givet kraftigt udtryk for at han ikke ville have børn, og slet ikke før je engang er færdig med uddannelse om fire år.
Jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke ville kunne få en abort, det ville ødelægge mig. Jeg fortalte det til min kæreste og af en eller anden underlig grund gik han rundt med armene over hovedet og råbte jeg skæ være far! Tror det har været tanken om det uvisse før en gravidotet der har skræmt ham. Det samme tænker keg sker for din kæreste..
Næste problem blev at fortælle mine forældre det. Var sikker på de ville slagte mig, da det er midt mellem to uddannelser (har termin midt i mine 8eksamener til sommer). De tog det bare rigtig godt og glæder sig til at blive bedsteforældre..
Jeg er sikker på din familie vil støtte dig 100% når de kan mærke på dig at du er klar. Desuden når du dine eksaminer, gør du ikke? Så der er jo faktisk ikke et dårligt tidspunkt at blive mor 
Håber i finder en god løsning, som også du kan leve med 
