Chel1992 skriver:
Vi starter lige fra en ende af 
d. 25 friede min dejlige kæreste til mig og jeg var overlykkelig og vi var rigtig glade og var ude og kigge på ringe selv samme dag så alt var i bedste velgående..
Lige indtil lørdag aften. Moren til min pap datter, skrev en meget anklagende besked og ned gjorde min kæreste for at han nu gik forhurtigt frem med mig.. Og at de havde været sammen 3 år før de blev forlovet dengang.. Det kom de ret meget op og skændes over.. I går skulle vi have min pap datter over og vi fik hende da også over.. Men moren blev ved med at omtale mig i en negativ tone og sagde jeg og hendes datter ikke behøvede være så meget sammen... (Kæresten og jeg flytter sammen i maj og jeg har mulighed for at se datteren max 6 gange mere inden da) - kæresten vil gerne vi kender hinanden lidt bedre inden vi skal være sammen hele tiden når hun er på besøg Og det syntes jeg var en god ide for vil gerne være mere tryg ved siturationen inden jeg for alvor skal sættes ind i alle tingene.
Men jeg blev utrolig såret da jeg fik afvide at moren havde udtalt sig at jeg "bare" var en barnepige teknisk set.. En der bare ikke fik løn.. Og de kom op og disskutere igen... Og det hele endte ud i at i går aftes fjerende min kæreste hende fra facebook og har sagt til hende at de ikke er venner for andet end Lilly's skyld.. Og han ikke ønsker hun har tilgang til hans privat liv længere..
Da ham og jeg begyndte at komme sammen, fik jeg afvide at de var gode venner og det skulle jeg indfinde mig med. Hvilket jeg har haft svært ved fordi hun ville sætte grænser omkring alt vi foretog os både ude i hverdags livet og på nettet.
Men nu hvor de ikke er "venner" længere så sidder jeg lidt med en dårlig smag i munden.. For de havde et okay samarbejde hvor de kunne hjælpe hinanden osv.. Og nu ved jeg ikke helt hvordan det ender.. Vi har intet hørt fra hende siden i går.. Og hun plejde ellers at skrive ret tit..Men de har skændtes en del her på det sidste... Og jeg var ret tit emnet...
Og nu sidder jeg lidt med en følelse af at det er min skyld de er blevet uvenner 
At min tilstædeværelse måske er det der har gjort at alt måske ikke er gået som det skulle...
Elsker min kæreste over alt på jorden og ville ikke opgive ham for noget i verden.. Heller ikke for at de kan få deres "venskab" igen. Har lagt så meget af mig selv til side for at få det til at fungere for at jeg passede ind i morens krav omkring mig... Hun har aldrig rigtig kunne lide mig.. Og hun har flere gange omtalt mig som en overspringshandling.. og noget der nok snart skulle gå over..
Tror lidt jeg har brug for nogle positive ord for at vide jeg ikke skal tænke så meget over det og at det ikke er min skyld... :s
Jeg kan sige så meget, at jeg selv har stået i præcis samme situation. Faren her bor i kbh og moren i Kolding. De første 3 år af vores forhold, kaldte moren mig en luder, kælling, ung baby osv - foran deres fælles datter. Alt dette på trods af at hun ikke havde set mig, og datteren kun så mig en weekend om måneden.
Nu har vi været sammen i 5 år, venter vores første fælles barn, og i hendes øjne er jeg stadig ikke god nok...!!!
Du skal overhovedet ikke tage dig af hvad hun siger om dig, det er sårende og kan føre til skænderier imellem dig og din kæreste. Ignorer hvad hun siger, eller giv hende direkte igen. Det virker mest af alt som om hun er jaloux over at din kæreste er kommet videre, og hun ikke selv er. Kvinder reagerer forskelligt, og nogle kan blive utrolig "kælling" agtige på det punkt.
Har ikke læst alle s svar, men læste du "kun" var 19, ved ikke hvor gammel datteren er. Uanset om du er 15 eller 30 og har bare lidt kærlighed (hvilket det bestemt virker som om du har når man læser), så kan jeg ikke se hvorfor du ikke skulle kunne passe på hendes datter, når hun ser sin far. Her er der 12 år imellem mig og kæresten, og kun 9 år imellem mig og hans datter...
Uanset hvad, så virker det da voksent af dig og din kæreste, at I er enige om at datteren skal lære dig bedre at kende inden i flytter sammen...
