Kender det desværre ALT for godt, stakkel mand!
Har virkelig ondt af ham, for mine homoner er næsten livs farlige for ham!
Selvom han virkelig prøver det bedste han kan, så er der bare nogle dage hvor det aldrig bliver godt nok..
Han er heldigvis meget forstående - og ved han for guds skyld ikke må tage det personligt! Heldigvis går det hurtigt over.. Men selvfølgelig er jeg for stolt til at sige undskyld
.. Men når han så gør noget der gør mig glad, for han det også afvide, og jeg siger tak, og alt muligt..
Underligt nok er jeg også blevet helt afhængig af ham, kan slet ikke få nok af ham, og ville ønske der var mere end 24 timer i døgnet hvor jeg kunne nyde ham.. (bare hans nær vær, er skønt) 
Anmeld