Anonym skriver:
Jeg vågnede igår morges op til gigantiske tømmermænd og senere på dagen kom snigende en rigtig dårlig samvittighed, og nu må jeg bare ud med det!
Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år. Vi har boet sammen i snart 5, og har det generelt rigtig godt sammen. Jeg er færdig med min uddannelse og har job, min kæreste er lidt "in-bestween-jobs". Vi har en fornuftig økonomi, en god familie og et stabilt og godt forhold. DOG har vi en lille uenighed - den kører på, hvornår vi skal have børn. Jeg har været skruk nu i snart 3-4 år. Den gang var tiden bare ikke lige til det. Jeg havde ikke lyst til at have børn mens jeg studerede osv. Men nu er jeg færdig, har været det i et år, mange i vores omgangskreds får børn, og skrukheden har meldt sig for alvor. Jeg ser babyer alle steder
Min kæreste vil gerne have børn med mig, og han smelter helt når han ser mig med en baby, og fantaserer om hvad vore børn skal hedde, hvordan de kommer til at ligen mig, få mine øjne, hans næse osv., og hvordan han skal spille fodbold med dem i haven, læse godnathistorie om aftenen osv. - og det er jo rigtig dejligt at høre
Dog er det svært at få ham til at tage en seriøs samtale om helt konkret starttidspunkt. De sidste par år har han bare sagt "snart" (hvilket jo kan være et vidt begreb). Jeg er snart ved at være helt ødelagt af at tænke på det, og han forstår ikke hvorfor det er så vigtigt for mig at vide hvornår. Men jeg vil bare gerne have noget at holde mig til. 
Flere gange har han nævnt, at det ikke er sikkert han bliver klar før jeg er gravid - og det er jo også fint og dejligt, men hvordan skal jeg dog blive gravid uden at han er klar? Altså, hvis han ikke kommer og siger "nu er beslutningen taget, jeg vil have, at du smider p-pillerne så vi kan lave en unge". Jeg har læst om flere, som havde kærester, der ønskede at der skete et "uheld", sådan at de slap for at tage beslutningen, fordi det var for stor en beslutning til at de aktivt kunne tage den, men hellere ville have den "serveret".
Lørdag aften sidder jeg så alene og deprimeret
og der en film (9 mdr - I know, dårlig idé i min tilstand). Jeg drikker en hulens masse rødvin, bliver skidefuld (for første, eneste og sidste gang siden gymnasiet for 10 år siden), og på et eller andet tidspunkt, bliver jeg enig med mig selv om, at det da er en skide god idé, at hjælpe ham lidt på vej, nu hvor han ikke selv kan tage beslutningen
Så jeg tager ikke min p-pille da jeg stangstiv går i seng
Hvor dum er jeg lige?!
Næste morgen vågner jeg og har glemt ALT om nattens fantastiske idé - indtil midt på eftermiddagen, hvor vi er ude og ikke i nærheden af p-pillerne (som jo så senest skulle have været taget om morgenen for at virke). FUCK!!! Jeg tager den så snart jeg kan, og vi har ikke haft sex for nylig, og må jo bare forklare ham, at jeg har "glemt" en pille, og at vi derfor ikke skal sexe de næste 7 dage - ingen stor katastrofe der. Men det jeg har det dårligst over er, at jeg kunne finde på det!! Jeg er rystet over, at jeg har været så tæt på at forsøge at snyde min kæreste til et barn. Han ville helt sikkert blive lykkelig, for han har været forventningsfuld spændt de to gange jeg virkelig har glemt en pille, og hvor jeg var "bange" for at være gravid. Jeg tror virkelig han venter på det der "uheld" - men det skal bare være et "rigtigt" uheld og ikke et jeg laver med vilje. Har det bare så dårligt nu
Min kæreste lydeligefrem ligesom din.. Jeg har også været babyklar i nogle år, men kunne aldrig rigtig få at vide hvornår min kæreste synes det var tid... Han har dog altid sagt han gerne ville ha børn...
Så i foråret tog jeg denbeslutning at jeg købte sidste pakke p-piller, og sagde det til min kæreste... 3 mrd senere sagde jeg så at nu var jeg igang med sidste pakke og hvis ikk han synes det var babytid nu så var det op til ham at passe på.....
Vi gik igang med projekt baby i august, havde desværre en SA i december og går nu igen og venter på to streger... De kommer desværre ikke så nemt som håbet.....
Pøj pøj med det hele, men lad være med at bruge tid på dårlig samvittighed, det er der ingen grund til..... :-)