Fb anton 12-02-12 :) aks

Fødselsberetning Anton

Lørdag den 11/2 var vi på herning sygehus til tjek, da jeg var i tvivl om vandet var gået, det var det ikke, men jeg fik lavet en hindeløsning kl. 15. Jeg var på det tidspunkt 39+5. Vi tog hjem og slappede godt af, jeg kunne godt mærke lidt murren, men lagde ikke det vilde i det, da jeg havde fået at vide at jeg godt kunne forvente lidt mere murren og plukveer. Omkring kl. 17. begynder jeg at lægge mere mærke til smerterne og de kommer mere regelmæssigt, dog er det stadigvæk så jeg sagtens kan holde det ud.

Smerterne begynder at bide mere og mere, og omkring kl. 23 skal jeg virkelig koncentrerer mig når de kommer, her er jeg ikke længere i tvivl om at det er veer. Jeg ringer til FG og aftaler at vi ser tiden an og bliver hjemme så længe jeg kan holde det ud, og er tryk ved det. Kl. 02 kan jeg ikke holde det ud mere, og vi begiver os med FG.

Vi ankommer på FG kl. 03 og jeg bliver undersøgt, er 4-5 cm. Åben ! Vi kommer ind på en kæmpe fødestue og JM Tove kommer ind til os. Jeg arbejder godt med veerne, og får efter eget ønske kun smertelindring i form af akupunktur, varmepuder og varmt vand i badekar. Det hele er faktisk meget hyggeligt og vi hyggesnakker imellem veerne.

Kl. 06:30 bliver jeg igen undersøgt, og jeg er nu 10 cm. Åben. Lillemanden står dog stadigvæk meget højt i bækkenet, og han står skævt. Snakker med JM om hvad der er bedst, og vi kommer frem til at, da jeg ingen presseveer for, skal jeg arbejde godt med de alm. veer der er, så han kommer længere og længere ned i bækkenet, så regnede JM med at presseveerne ville komme når han kom tættere på udgangen.

Jeg var stadigvæk i vand, men veerne gjorde der så ondt at jeg valgte at komme op og ligge, jeg bliver total pakket ind i varmepuder og tæpper og det er virkelig dejligt, jeg for også lagt nogle steriltvandspabler ”bistik” og AV FOR SATAN hvor gør de ondt at få langt !! Men de hjalp faktisk overraskende meget ! Kl. Nærmer sig 11 om formiddagen og jeg har klaret det indtil da med varmen og pablerne, men nu begynder det at være ulideligt.

JM mærker på lillemaden, han har drejet sig og står nu tæt på udgangen, JM sætter veedrop til for at få gang i presseveerne, og det skal jeg love for at der kom, jeg havde nærmest ikke pause ! Og jeg SKREG nu på en epiduralblokade. JM mente ikke det var en god ide, da den højst sansynligt ikke ville virke optimalt når den blev lagt så sent, men det endte da efter rigtig meget skrigeri fra min side, med at den blev lagt ! Og hvilken lettelse ! Epiduralen blev lagt kl. 11:30 og jeg fik nu en 20 min. tid hvor jeg bedre kunne arbejde med veerne, som stille og roligt blev til presseveer.

Da presseveerne rigtig tog til, kæmpede jeg med at presse ham ud i 3 kvarter. Men han rykkede sig ikke rigtig, og jeg var efterhånden så udmattet at jeg var stort set væk mellem veerne. Der blev sat elektrode på lillemandens hoved og den viste at han havde det helt fint, MEN efter noget tid begyndte hans hjertelyd at dykke, jeg var nærmest bevidstløs og derfor blev det besluttet at der skulle laves AKS.

Kejsersnittet var FRYGTELIGT fordi epiduralen ikke fungerede ordentligt, så jeg kunne mærke alt hvad de gjorde, de skar og rev og flåede mens jeg bare lå der på briksen og skreg, det må virkelig have lydt som en rovmord ! Og stakkels min søde kæreste som bare sad ved siden af og ikke kunne andet end at se sin kæreste skrige af smerte !

Men ud kom lillemanden, og lige over i armene på min kæreste, og så tudede vi begge, selvom jeg næsten sov helt pga. alt det ekstra smertelindring de havde pumpet i min hånd, pga. epiduralen ikke duede. Han fik 10 i apgar !!!

Vi kom op på opvågningen og jeg fin min fantastiske søn i armene for første gang, og hold da op hvor var det fantastisk ! <3

Jeg mistede en del blod, næsten 2 liter, og kunne absolut intet det første døgn. Men min fantastiske kæreste var bare så god til at tage sig af vores søn da jeg ikke kunne ! Han er virkelig den bedste far man kan tænke sig ! Og hvor er jeg bare lykkelig for at han var ved min side hele forløbet igennem <3

Lillemanden er født den 12-02-12, kl. 14:42. han vejede 3890g og var 54 cm lang HELT igennem perfekt ! <3 

Stort tillykke med ham.. Og jeg som ikke var bange, blev det pludselig for kejsersnit .!

Pøj pøj med ham,

Tillykke med ham Og sikken et forløb...

Kæmpe tillykke med lillemanden.. Glæder mig til at se billeder..  

Sikke en øv oplevelse med kejsersnittet.. Det var min angst da jeg fik det ved min søn, men ku ingen smerte mærke.. 

Stort tillykke med lille manden og er ked af den sidste del af oplevelsen men dejlig din kæreste hjalp til

Stort tillykke med lille Anton!

Hvordan har du det efter det lange forløb? Føler du dig snydt, fordi du næsten nåede helt til enden, eller er du okay med det?

Jeg har selv prøvet noget lignede første gang, men jeg nåede slet ikke til pressefasen - kun til 3-4 cm. åben i laaang tid. Han stod skævt og ville slet ikke kunne få drejet sig ned, så det blev også AKS.

piadas skriver:

Stort tillykke med lille Anton!

Hvordan har du det efter det lange forløb? Føler du dig snydt, fordi du næsten nåede helt til enden, eller er du okay med det?

Jeg har selv prøvet noget lignede første gang, men jeg nåede slet ikke til pressefasen - kun til 3-4 cm. åben i laaang tid. Han stod skævt og ville slet ikke kunne få drejet sig ned, så det blev også AKS.

Jeg havde en drøm om at gennemfører fødslen uden medicinsk smertelindring. Derfor var jeg super glad, da jeg 10 cm åben havde klaret det udelukkende med varmt vand, varmepuder og akupunktur  Jeg klarede de første 5 timer 10 cm åben, men der knækkede jeg også, jeg bad om en epidural da jeg ikke kunne mere, jeg lå og stortudede og kunne slet intet kontrollerer længere. 

Min JM havde gjort alt for at opfylde alle mine ønsker, for eksempel ville jeg gerne føde i vand, og det blev også forsøgt, men da jeg blev mere og mere udmattet måtte det opgives. 

Da jeg fik epiduralen, var jeg på trods af mine smertelindringsønsker, meget lettet, det gav mig et kort pusterum, som virkelig var tiltrængt, og jeg tror det var der der gjorde at jeg fandt kræfter til at presse i 3 kvarter. 

Jeg er da ret ked af at jeg kæmpede så meget, da det på en måde var forgæves. Min kæreste har det nok sværre ved det end mig, han synes virkelig det var hårdt at se mig kæmpe så meget så længe når det alligevel endte i AKS. Allerede lige da jeg var 10 cm. åben fandt JM ud af at han stod skævt, og man kunne derfor have ønsket at beslutningen blev taget der, i stedet for at jeg skulle kæmpe i over 6 timer før AKS. 

Håber ikke det blev for langt og rodet 

babyboy2012 skriver:

Fødselsberetning Anton

 

Lørdag den 11/2 var vi på herning sygehus til tjek, da jeg var i tvivl om vandet var gået, det var det ikke, men jeg fik lavet en hindeløsning kl. 15. Jeg var på det tidspunkt 39+5. Vi tog hjem og slappede godt af, jeg kunne godt mærke lidt murren, men lagde ikke det vilde i det, da jeg havde fået at vide at jeg godt kunne forvente lidt mere murren og plukveer. Omkring kl. 17. begynder jeg at lægge mere mærke til smerterne og de kommer mere regelmæssigt, dog er det stadigvæk så jeg sagtens kan holde det ud.

 

Smerterne begynder at bide mere og mere, og omkring kl. 23 skal jeg virkelig koncentrerer mig når de kommer, her er jeg ikke længere i tvivl om at det er veer. Jeg ringer til FG og aftaler at vi ser tiden an og bliver hjemme så længe jeg kan holde det ud, og er tryk ved det. Kl. 02 kan jeg ikke holde det ud mere, og vi begiver os med FG.

 

Vi ankommer på FG kl. 03 og jeg bliver undersøgt, er 4-5 cm. Åben ! Vi kommer ind på en kæmpe fødestue og JM Tove kommer ind til os. Jeg arbejder godt med veerne, og får efter eget ønske kun smertelindring i form af akupunktur, varmepuder og varmt vand i badekar. Det hele er faktisk meget hyggeligt og vi hyggesnakker imellem veerne.

 

Kl. 06:30 bliver jeg igen undersøgt, og jeg er nu 10 cm. Åben. Lillemanden står dog stadigvæk meget højt i bækkenet, og han står skævt. Snakker med JM om hvad der er bedst, og vi kommer frem til at, da jeg ingen presseveer for, skal jeg arbejde godt med de alm. veer der er, så han kommer længere og længere ned i bækkenet, så regnede JM med at presseveerne ville komme når han kom tættere på udgangen.

 

Jeg var stadigvæk i vand, men veerne gjorde der så ondt at jeg valgte at komme op og ligge, jeg bliver total pakket ind i varmepuder og tæpper og det er virkelig dejligt, jeg for også lagt nogle steriltvandspabler ”bistik” og AV FOR SATAN hvor gør de ondt at få langt !! Men de hjalp faktisk overraskende meget ! Kl. Nærmer sig 11 om formiddagen og jeg har klaret det indtil da med varmen og pablerne, men nu begynder det at være ulideligt.

 

JM mærker på lillemaden, han har drejet sig og står nu tæt på udgangen, JM sætter veedrop til for at få gang i presseveerne, og det skal jeg love for at der kom, jeg havde nærmest ikke pause ! Og jeg SKREG nu på en epiduralblokade. JM mente ikke det var en god ide, da den højst sansynligt ikke ville virke optimalt når den blev lagt så sent, men det endte da efter rigtig meget skrigeri fra min side, med at den blev lagt ! Og hvilken lettelse ! Epiduralen blev lagt kl. 11:30 og jeg fik nu en 20 min. tid hvor jeg bedre kunne arbejde med veerne, som stille og roligt blev til presseveer.

 

Da presseveerne rigtig tog til, kæmpede jeg med at presse ham ud i 3 kvarter. Men han rykkede sig ikke rigtig, og jeg var efterhånden så udmattet at jeg var stort set væk mellem veerne. Der blev sat elektrode på lillemandens hoved og den viste at han havde det helt fint, MEN efter noget tid begyndte hans hjertelyd at dykke, jeg var nærmest bevidstløs og derfor blev det besluttet at der skulle laves AKS.

 

Kejsersnittet var FRYGTELIGT fordi epiduralen ikke fungerede ordentligt, så jeg kunne mærke alt hvad de gjorde, de skar og rev og flåede mens jeg bare lå der på briksen og skreg, det må virkelig have lydt som en rovmord ! Og stakkels min søde kæreste som bare sad ved siden af og ikke kunne andet end at se sin kæreste skrige af smerte !

 

Men ud kom lillemanden, og lige over i armene på min kæreste, og så tudede vi begge, selvom jeg næsten sov helt pga. alt det ekstra smertelindring de havde pumpet i min hånd, pga. epiduralen ikke duede. Han fik 10 i apgar !!!

Vi kom op på opvågningen og jeg fin min fantastiske søn i armene for første gang, og hold da op hvor var det fantastisk ! <3

 

Jeg mistede en del blod, næsten 2 liter, og kunne absolut intet det første døgn. Men min fantastiske kæreste var bare så god til at tage sig af vores søn da jeg ikke kunne ! Han er virkelig den bedste far man kan tænke sig ! Og hvor er jeg bare lykkelig for at han var ved min side hele forløbet igennem <3

 

Lillemanden er født den 12-02-12, kl. 14:42. han vejede 3890g og var 54 cm lang HELT igennem perfekt ! <3 

STORT TILLYKKE!

Men sikke en omgang! Pyhh!

Stort tillykke med jeres dreng  Håber I er ved at lande ovenpå den omgang I har været igennem - det er da lidt trist når det ikke kommer til at forløbe som man havde håbet, men der kom jo et godt resultat til sidst, og det blev løst på en måde der var nødvendig, omend det ikke var det ønskede...

Pøj pøj fremover, og knus herfra