Hej allesammen på baby.dk.
Jeg har et par uger vidst, at jeg er gravid - og har valgt ikke at skjule det, så har offentliggjort det for familie og venner. Jeg har valgt at beholde det, så har nu planer om at flytte til Haderslev sammen med faren, hvor vores amilie og venner bor.
Jeg er igang med at læse HF på 2. år på fjernstudie, men har ikke fået læst i 6 mdr, fordi jeg har haft en depression (har boet alene siden jeg var 15 og taget ansvar for mig selv siden jeg var 10 år gammel, idet min far er alkoholiker og min mor har boarderline). Grundet min depression, valgte jeg at flytte til Århus, for at starte på en frisk og fokuserer 100% på min egen fremtid.
Efter at have boet i Århus i 2-3 uger fik jeg mere energi psykisk, men fandt også ud af at jeg var gravid.. og så blev der tænkt igennem! Jeg tog kontakt til min mor igen og fortalte hende nyheden. Hun vil gerne være der for mig og støtte mig, hvilket jeg sætter stor pris på. Selvom hun er meget svingende i humør, så tænker jeg, at jeg gerne vil tilbage til Haderslev, fordi lidt støtte er bedre end ingen støtte. I Århus har jeg ingen, i Haderslev har jeg mange.
Nå, men indlægget her skal ikke handle om hvorfor jeg vil tilbage til Haderslev, men om alle de negative kommentarer jeg har fået eftersom jeg har offentliggjort min graviditet.. Ser I, svigerforældrene, faren og nogle klassekammerater har bombaderet mig med følgende kommentarer:
1) Du er ung, er du nu sikker på du kan klare det at få børn... Det er altså et stort ansvar. Det er ikke ligesom at få en babyborn-dukke, vel..
2) Det koster rigtig mange penge. Ca. 1 million til barnet er 18.. Og du har jo ingen uddannelse.
3) Vi vil ikke sige tillykke til dig, for vi mener ikke du kan klare en baby, når du ikke kunne klare din HF-eksamen.
Min mor fik selv børn da hun var omkring 20 år. Jeg fylder 19 om 2 uger. Så hun forstår mig fuldt ud. Hun ville da ønske jeg havde karriere og hus og alt det der, men hun forstår i det mindste hvordan det er, at blive ung mor.
Jeg er rigtig ked af alle de kommentarer jeg modtager, for jeg HAR taget en beslutning om at beholde barnet, og jeg er sikker på, at jeg bliver en god mor og får skabt en god fremtid for min lille familie.
Jeg har taget det første år på HF og har der et snit på 9,1 efter den nye skala, så med mit hovede, kan jeg blive lige hvad jeg vil, men det er ikke nemt at gennemføre HF i år uden at have læst i 6 måneder. Min drøm har altid være at uddanne mig til tandlæge, men dette kan man ikke i Haderslev, så istedet vælger jeg at blive tandklinikassistent. Dette kræver heller ikke en HF.
Hvad penge angår, så kan det godt være lidt stramt på S.U eller kontanthjælp, men jeg er opdraget til at lykke ikke kommer af penge, men af at man har det godt sammen. At man føler sig trygge, elsker hinanden og behandler hinanden med respekt. Jeg tror ikke man bliver mere lykkelig af, at gå i modetøj eller rejse udenlands hvert år. For mig forekommer det meget overfladisk at have sådan en livsfilosofi at det det skal være ih og åh så "fint" udadtil. Desværre tænker faren og hans forældre ikke på samme måde som mig. De mener det hele skal være så glansbilledeagtigt, så de er rigtig meget imod det, at jeg er gravid. Faren prøver at acceptere det, fordi jeg ligesom har taget valget, men han tænker da også kun på udgifterne det medfølger og ikke glæden ved at få et barn.. Så det er rigtig hårdt i sig selv, men jeg tror han optøer, når først jeg har født.
Undskyld den lange tekst, men trænger til at komme ud med det.
Mit spørgsmål lyder på: Hvordan håndterer man negativ kritik fra ens familie og venner, når man HAR besluttet sig for at beholde barnet?
Min første tanke er: "Hvis du ikke kan glæde dig på min vegne og respektere, at jeg skal være mor, så please hold de negative tanker for dig selv, da jeg er positiv indstillet på det og GLÆDER mig. Jeg har ikke brug for at høre på folk, der taler dårligt omkring det."
^Men ved ikke hvordan jeg skal sige fra overfor svigerforældrene? Faren har fortalt dem det uden jeg var til stede, men ser dem nok næste weekende.
Jeg er bare rigtig træt at fordomme grundet eg er ung, for jeg har længe været det man kalder "en lile voksen".
Anmeld
