Glad eller ikke glad?

For et par uger siden, fandt min kæreste og jeg ud af at vi venter barn. Det kom som en mega overraskelse og i første omgang ville vi ikke beholde det, men eftersom chokket var faldet blev vi mere bevidste .. troede jeg. Min Kæreste gav flere gange udtryk for at han gerne ville beholde det, og før jeg blev gravid snakkede han nærmest ikke om andet..Men nu føler jeg næsten en forsvunden kuglepind gør ham gladere end tanken om vores baby. Jeg kan ikke vente, jeg glæder mig simpelthen SÅ meget, og det gør ondt at jeg ikke føler det er gensidigt. Er det bare mig som skal give ham lidt plads, eller hvordan tackles det? Det skal dog siges at min kæreste er ret ung, og det måske er forældrenes reaktion som trygger? Help :-)

Wups. Jeg har set at din kæreste er 18. Jeg må sige, at jeg faktisk godt kan forstå, hvis han er forvirret og måske trækker lidt i land. En 18-årig dreng er nok ikke helt samme sted som en pige i samme alder. Dermed ikke sagt at han ikke kan blive en go far! 

Men tag da en snak med ham og hvad du tænker om det og om din ide om, at det er forældrenes reaktion, som trykker stemmer overens med hans tanker. 

Måske har han bare brug for lige at synke den og tænke over tingene.

Held og lykke med det hele  

Ja det jo også det. Men jeg spurgte ham bare helt fra start af om det var det her han ville, og det svarede han ja til, men nu synes alt andet at være det mest spændende.. Måske er det også bare mig, som kører det op i en spids Det er klart at det at svært at skulle være far som 18årig, og ved også at han nok skal klare. Bliver bare nogle gange i tvivl om jeg har taget den forkerte beslutning..

Og mange tak! We're gonna need it. 

Det er altid en stor omvæltning at skulle være forældre, man vil så gerne kunne forberede sig til det yderste, men i sidste ende er det først når man står med det lille barn at de rigtige følelser kommer. Din kæreste oplever slet ikke det samme som dig, så det kan være svært for ham at forstå dig. Det er jo dig der har det lille liv inde i, ikke ham, og det sætter også rigtig mange følelser på spil hos dig. Dine hormoner forandere sig rigtig meget, og det vil de gøre resten af graviditeten..... Din kæreste er ung og vil nok først forstå når han står mede den lille guldklump i armen hvor stort det er. jeg havde samme alder som dig da jeg første gang blev gravid, og min kæreste 20 år, han var nærmest ligeglad i hele graviditeten, og det var faktisk hådt, fordi som du selv skriver, man er så spændt og kan slet ikke vente... men da han så fik hans søn i armene, blev han jo helt blød i knæene... så lad din kæreste få det pusetrum han evt behøver, men forklar ham også at når barnet er kommet til verden kan man ikke være egoistisk og kun tænke på sig selv og det man/han har lyst til. Et barn kræver alt af sine forældre og det er rigtig vigtigt at i er der for hinanden og hjælpes af med mange ting.

Hvor langt er du henne?

Men bare hele tiden husk på at mændene ikke helt kan forstå os, fordi de ikke selv bære barnet i maven, så vi kvinder ham mange gange så meget vi tænker på og ja, det tænker de slet ikke på.

men held og lykke med det hele. og tillykke med graviditeten.

Klem

Ja det har du selvfølgelig også ret i! Håber jeg da  Det er nok også sværre for ham, da jeg har været klar siden.. ja det ved jeg snart ikke. Mit største ønske har altid været at blive gravid, og det gav han også udtryk for, før jeg blev gravid.. Men ja, det er rigtig hårdt at det kun er mig som glæder sig rigtig meget, det gør bare at jeg tvivler på om det var den rigtige beslutning, eller om han virkelig er for ung? Det er ihvertfald meget frustrerende som det er lige nu 

Jeg er ca. 8 uger henne. Ved faktisk ikke helt præcis, men finder jeg ud af om 2 uger :-) 

Mange tak  og tak for det gode svar, det er dejligt med lidt hjælp.

Knus

Ja det er svært, men I kan jo kun finde ud af om det er den rigtige beslutning ved at i prøver.  og så håber man bare på det bedste.

Og husk der er mange følelser på spild, især når man er gravid, så alle dine tanker og følelser er ekstra sårebare, derfor er det også helt normalt at du bekymre dig mere, også omkring din kærestes syn på din graviditet. Det er og vil altid være en stor ting at man bliver gravid. og man kan aldrig rigtig forberede sig.... det kommer stille hen af vejen... selvom man som du selv siger har været klar til at skulle have barn i lang tid, så får man disse tanker og bekymringer... det er bare sådan det skal være.

Bare nyd den glæde du har over du har et voksende lille liv i din mave, og så kommer din kærestes følelser helt sikkert også af sig selv stille og roligt. Lad ikke bekymringerne stige dig til hovedet... det kan hurtigt tage mange krafter, og lige nu har du brug for en masse energi, da din krop har noget nyt som den skal tage sig af og skal bruger mange kræfter på, nyd det... en graviditet går lige pludselig hurtig, og ja før du ser dig om sidder du med verdens dejligste baby i armene.

Klem

LaerkeEmilie skriver:

For et par uger siden, fandt min kæreste og jeg ud af at vi venter barn. Det kom som en mega overraskelse og i første omgang ville vi ikke beholde det, men eftersom chokket var faldet blev vi mere bevidste .. troede jeg. Min Kæreste gav flere gange udtryk for at han gerne ville beholde det, og før jeg blev gravid snakkede han nærmest ikke om andet..Men nu føler jeg næsten en forsvunden kuglepind gør ham gladere end tanken om vores baby. Jeg kan ikke vente, jeg glæder mig simpelthen SÅ meget, og det gør ondt at jeg ikke føler det er gensidigt. Er det bare mig som skal give ham lidt plads, eller hvordan tackles det? Det skal dog siges at min kæreste er ret ung, og det måske er forældrenes reaktion som trygger? Help :-)

Der er meget forskel på at tænke "åhh hvor vil jeg gerne have en barn" til at man får et... Vores var heller ikk planlagt, og vil ville også gerne have barn der skulle bare gå nogle år endnu... For for satan hvor er det hårdt at have barn...

Min kæreste blev også paf og vi da også nogle diskutioner ud af det, men gav ham nogle dage til at tænke og efter noget tid blev han rigtig glad, og da vi nåede NF scanningen blev han bare "forelsket"....

Men jaa 18 år er også meget ungt... Men tror du blir nødt til at give ham noget tid til at tænke sig om... Men husk på at i har været 2 til det!...

LaerkeEmilie skriver:

For et par uger siden, fandt min kæreste og jeg ud af at vi venter barn. Det kom som en mega overraskelse og i første omgang ville vi ikke beholde det, men eftersom chokket var faldet blev vi mere bevidste .. troede jeg. Min Kæreste gav flere gange udtryk for at han gerne ville beholde det, og før jeg blev gravid snakkede han nærmest ikke om andet..Men nu føler jeg næsten en forsvunden kuglepind gør ham gladere end tanken om vores baby. Jeg kan ikke vente, jeg glæder mig simpelthen SÅ meget, og det gør ondt at jeg ikke føler det er gensidigt. Er det bare mig som skal give ham lidt plads, eller hvordan tackles det? Det skal dog siges at min kæreste er ret ung, og det måske er forældrenes reaktion som trygger? Help :-)

jeanett1988 skriver:

Kan fortælle dig at min kæreste slet ikke viste begejstring før efter NF scanningen, Tror det hjælper når han får lov at se hvad der gemmer sig inde i maven, så kan de nok bedre forholde sig til det

Jeg kan også sige, at selv om min skat er oppe i årene og det er hans andet barn gik der også et godt stykke tid før at han viste samme glæde som mig puha jeg kunne blive gal på ham. men efter nf er han gået hen og blevet mere og mere glad og spændt er nu 18 uger henne og han lytter med øret på maven osv mærker efter om han kan mørke eller høre den hehe.. elsker min skat.

Tusind tak for de mange gode svar, det hjælper at høre! :-) Det er også begyndt at gå bedre! Man bliver bare så bekymret for om man nu har taget den rigtige beslutning.. men det er jeg helt sikker på. Jeg glæder mig SÅ meget!  Vi glæder os begge!