Mira0911 skriver:
I sidste uge da vi var inde og snakke med præsten angående dåb, snakkede vi også om børnetestamente... Præsten fortalte at de i hans hjem har lavet et på alle deres børn, som så ligger et bestemt sted i deres hus, som så resten af deres familie ved hvor ligger...
I det testamente har de skrevet hvem der skal have børnene hvis de går borte...
Vi har tit snakket om at lave det nøjagtigt på samme måde og ligge det et sted hvor hele familien ved det samt venner af dem som vi har et tæt venskab med!!
Jeg tænker så, er det total fjollet at vi til dåben på Søndag f.eks siger at vi har laver et testamente på vores piger, hvor der står hvem der skal tage børnene og hvor det ligger i vores hjem?
Det er der muligheden for det er nemmeste at fortælle, da alle som er med til dåben både venner og familie som kommer i vores hjem skal have muligheden for at vide at vi altså laver sådan et...
Så man ikke står og skal skændes om hvem der skal tage børnene, så er det ligesom bestemt på forhånd... Så er den sikret...
Eller er det nemmeste at fortælle det når folk kommer på besøg hos os og vi så har større chance for at glemme at fortælle det til folk når de er på besøg?
Har du lavet børnetestamente som ligger i dit hjem, hvor familien ved hvor det ligger?
Hvordan fortalte du det til familien? Hver enkelt eller samlet?
Herhjemme har vi spurgt min søster og hendes familie, om de vil gøre hvad de kan, for at Oliver vil komme derhjem at bo i tilfælde af vores død. Min søn har to halvsøskende, som vi meget gerne vil have at han holder kontakten med, hvilket jeg ved min søster vil sørge for. Min far og mine svigerforældre, vil helt sikkert gøre hvad de kan, for at få Oliver til at bo hos dem, hvilket vi slet ikke vil have sker. Ikke fordi de ikke vil kunne klare det, men fordi min far ikke vil handle i Olivers interesse og mine svigerforældre vil ikke kunne opdrage endnu et barn, da de er langt ud over den alder. Min mor vil gerne have ham, men vi synes ikke han skal vokse op et sted hvor primærpersonerne er 'gamle'. Det vil være en drille faktor i hans skoletid og desuden er der stor forskel på at opdrage sine egne børn og opdrage sine børnebørn. Så her er det min søster der er blevet spurgt. Vi har talt om hvordan vi gerne vil have det og ved at hun vil særge for at sol og vind bliver delt lige ifht weekender, andre søskende og besøg hos bedsteforældre.
Et stykke papir er ikke altid nok bevis på, at det er forældrenes sidste ønske. Jeg har haft kontakt til retten, som siger at man selv kan lave et dokument og så komme ned og få en notar til at underskrive det og gemme det i arkivet. Så vil det helt automatisk dukke op, den dag vores personnummer dukker op i systemet. Dette i tilfælde af at nogen vil modsætte sig testamentet, så er det her et bevis for, at det er vores! Og nej, det er ikke et bindende dokument, men advokatsekretæren sagde at der skulle meget til, for at det ikke blev sådan. Det samme står på mange hjemmesider.