Jeg er jo en af dem, som nægtede at lade min søn græde sig i søvn.
Han må gerne klynke og brokke sig. Men han skal ikke falde ulykkelig i søvn.
Han sov igennem, da han var 14 mdr.
Hvis han havde behov for, at sove i min seng, udtrykte han, at han havde brug for den tryghed. Den fik han så naturligvis.
Jeg er af den holdning, at det kan være yderst belastende for børns basale tryghed og tillid, hvis man afviser dem, når de har allermest brug for en. Hvilket ofte er om aften/natten.
ALLE børn begynder en dag, at sove igennem.
Jeg har jo prøvet alverdens ting med Loke og jeg er i hvert fald kommet frem til, at sengen skulle være fyldt med sutter. Gerne 5-6 stykker, så han i søvne ikke kunne undgå, at finde en og ikke behøvede at vågne helt op fordi han havde så få, at de blev væk i sengen.
Der skulle være lys. Ikke for meget og ikke for lidt.
Han skulle have adgang til lidt legetøj, bamser og en bog. Det udgjorde både tryghed, men også at hans seng var et hyggeligt sted. (Det gør jo ikke noget, at børn sidder i op til 30 minutter i deres seng og hygger selv, inden de falder i søvn)
Nu kan han så stå ud af sin seng. (Han er nu 26 mdr)
Han har lige lært det og de sidste par dage har han haft lidt mere brug for mig om aften/natten. Men han sover stadig det meste af natten. Vågner max 1 gang og kommer så ind til mig.
Og han er naturligvis velkommen. 
Anmeld