Tin skriver:
Det her kan blive langt med mangler lidt gode råd, og gerne fra nogle der har stået i det.
Har en knægt på 13 år. Han er 155 høj og vejer 38,8 kg!
Helt fra han var lille har han været meget sart hvad angår mad og ja alt hvad han puttede i munden. feks også sutter, som han i en lang periode ikke brugte, og da vi endelig fandt nogle han kunne tage uden at brække sig, så brugte han kun sut i knap 6 mdr.
Dengang spiste han rimelig varieret hjemmelavet mos/mad. Han har dog aldrig spist kartofler eller havregrød, men næsten alt andet. Har ikke spist meget kød, kun hvis det var meget finthakket.
Da han rundede de 3 år begyndte han langsomt at vælge mere og mere mad fra. Han har aldrig spist groft brød, kun bondebrød eller fransbrød. Vi har ikke ville gøre det til et problem, og mad situationer har derfor aldrig været præget af det. Vi har taget det roligt i forvished om, at han jo ville spise hvis han følte sult.
Vi har alle dage dækket op til ham og han deltager ved måltidet.......men i dag spiser han aldrig når vi sidder der. Han kaster ikke op eller noget, men indtager stort set ikke nogen former for fornuftigt mad.
Han har efterhånden valgt ALT fra!!
En typisk dag mht måltider for ham ser således ud :
Morgen : 1 dyb talerken med coco pops og skummetmælk (eneste mælk han kan lide)
Ingen madpakke
Mellem kl13-15 (alt efter hvornår han har fri) 2 fransbrød med lys pålægschokolade (brødene er ristet og med smør, og kun kærgården kan bruges) og oftest skummetmælk at drikke 1-2 glas.
Eftermiddag og aften : ingen mad
sen aften mellem 20-21 : 1-2 fransbrød med pålægschokolade og mælk at drikke.
Det er stort set det han lever af!!!! Om fredagen spiser han en speciel slags pizza, og drikker almindelig cola. Også om fredagen får han slik for 15 kr, hvos han altid vælger det samme....det han kan lide.
Han kan derudover lide rundstykker fra bageren og tiger roulade fra spar købmand. Han elsker ristet løg og spiser mange og gerne bare som chips (AD). Han kan finde på at smøre en mad med ketshup, og fylde godt med løg ovenpå. Derudover kan han lide tomatsuppe fra Mou.
Det er hvad han lever af og hvad han har spist i årevis nu!! Han bliver 14 i år....og jeg tænker bare at dette nu må stoppe! Han vokser og går jo i pubeteten engang, og vi ved jo alle hvor skade ligt det er for piger at være så undervægtige....hvad med drenge?
Jeg har selvfølgelig gentagne gange talt med ham om det......og han lover bod og bedring, men uden der sker ændring.
Jeg har nu sagt, at han til april (hvor jeg skal til noget kontrol ved lægen) kommer med til lægen hvis han ikke har taget på inden da!
Problemet er at han ikke kan presse sig selv til at spise....for hvis han gør så kaster han simpelhen op. Han drak engang en grøn sodavand, da der ikke var mere cola....og han brækkede sig lige med det samme for di han ikke kunne lide den, sagde han.
Han fungere godt social. Har mange venner og er meget vellidt. Han spiller fodbold. og passer hans lektier til punkt og prikke......men hvad er der så galt med drengen.
Hvorfor er han så sart......?? Han er også typen der simpelhen mister appetitten hvis en nyser ved bordet eller han pludselig opdager en død flue på gulvet....så røg appetitet.
Aner ikke hvad vi skal stille op mere, for det der ikke var til et problem og som vi ikke ville gøre til et problem er nu lige pludselig blevet et kæmpe problem!!!
Okay. Nu kommer den lange smøre.
For det første findes der noget der hedder spædbørnsanoreksi. Eksperterne i Schweiz siger, at man her skal lade børnene selv vise interesse for maden, man skal ikke rose dem når de spiser, og der skal hele tiden være mad tilgængelig for dem, så de kan spise når de er sultne. Sådan kurerer man det for små børn. I korte træk.
Nu er din søn jo ikke spæd længere, og jeg ikke sikker på han har anoreksi eller nogen former for spiseforstyrrelse. (Men jeg er jo ikke ekspert). Først skal du jo gøre klart for dig selv, om han ikke spiser pga. noget psykisk eller pga. noget fysisk. Jeg tænker at det psykiske, dvs. at han kæmper for ikke at spise, fordi han gerne vil tabe sig eller på anden måde har et anstrengt forhold til mad, er det man vil kalde en spiseforstyrrelse.
Jeg kender den "mand", der kun lever at MacD pomfritter, mors frikadeller thats it. Han lever fint, har kæreste, hus, bil, hund, job etc. Men han er da ikke den mest kulørte i ansigtet, må jeg indrømme. Hos ham er der helt sikkert tale om (i mine øjne), at det er noget psykisk. Nu kender jeg også hans baggrundshistorie jo 
En kvinde jeg kender, har hele livet været sær hvad angår mad. Hendes mave er yderste selektiv, og hvis hun spiser en hel masse mad, hvori der ligger lidt f.eks. bambus, så kaster maven kun det op. Også selvom der er kommet tusind andre ting ned lige efter. Hun har aldrig spist kogte kartofler, og der er også rigtig meget mad, hun simpelten ikke spiser. Hvis hun tvinges til det- blev hun få gange som yngre - ja så kommer det op igen, med det samme. Hun kan smage på kødet om det er fra Holland eller Danmark. Hun spiser ikke svin, hun kan smage på smørret om det har stået i et køleskab hvor der har været en agurk. Ja du forstå sikkert hvor jeg vil hen. Hendes samgsløg er singssyge. Derudover er hun generelt sensitiv, dvs. selv mærker i tøjet er en irritation for hende.
kan det måske være noget sådan fysisk, der er "i vejen" med din søn?
Jeg tænker bare, at det er synd, at tillægge ham en psykisk lidelse, hvis det ikke er tilfældet. Jeg synes ikke du skal true ham med lægen (hvis ikke du tager på inden april kommer du til læge), men derimod fortælle ham, at du er oprigtigt bekymret (drenge, der ikke får nok næring i puberteten mister jo testosteron, som bl.a. går ud over skægvæksten samt at stemmen ikke går i overgang), og at du gerne vil have ham med til læge, for at få undersøgt, hvad der kunne være galt. Hvis du truer ham med lægen tænker jeg, at han får et indtryk af, at det er et nederlag at komme af sted, og det skal det jo bestemt ikke være. Snak med ham om det (også så du kan få et indtryk af om det fysisk eller psykisk betinget); og aftal at i sammen får en tid ved lægen, som så kan vurderer om det er faretruende for din søn eller ej. Personligt bestod min kost i den alder af følgende:
Morgenmad; Havregryn med skummetmælk og cocopops.
Ingen madpakke.
Søde sager.
Lidt aftensmad
Søde sager.
Og ja jeg var tynd, men min krop har på ingen måde lidt overlast. Har i dag to dejlige børn - og nok fem kg ekstra på kroppen for hver af dem
Jeg håber du finder en rigtig god løsning, der kan hjælpe din søn.
