Jeg er så bange og nervøs..

Lige først, hvis nogen kan regne ud hvem jeg er, så vær sød at acceptere mit ønske om anonymitet..

Jeg er brudt helt sammen her til aften, ligger bsre og græder og prøver at være stille for ikke at vække min forlovede, der skal i skole i morgen..

Jeg er 35+, og fødslen skræmmer mig ikke længere ret meget - men nu har jeg efterhånden også suget alt til mig omkring fødsel både på nettet og i bøger..

Det der virkelig skræmmer mig er tiden efter fødslen - jeg har ingen søskende og ingen yngre fætre og kusiner, og jeg aner ærligt talt ikke hvordan man tager sig af et nyfødt barn - hvordan man skifter en ble, ammer, læser barnets signaler. Hvordan skal jeg kunne vide om det er mad eller en tør ble mit barn vil have ?!

Og det er jo snart ! Snart er jeg mor, og jeg ønsker sådan at gøre det så godt som muligt.. Helst uden alt for meget hjælp fra andre, jeg vil så gerne kunne klare det hele selv.

Min mor ser mig stadig som hendes lille pige på trods af jeg er 21, og jeg ved bare det bliver en kamp at Få Lov Til at gøre det hele selv. Det kommer virkelig til at tære på min energi, og jeg frygter sådan at give efter og lade min mor tage over, for jeg vil så gerne vise alle, at det her, det kan min kæreste og jeg sgu godt klare, men samtidig er frygten der virkelig stadig.. Hvordan sksl jeg kunne tage vare på mit eget barn når jeg aldrig før har haft med børn at gøre ?

Oven i det hele er min mor nødt til at komme og bo hos os omkring den første tid, for hendes hus skal på tvang.. Vi har sagt hun gerne må komne en måneds tid for at få tankerne væk fra det og samtidig lære sit barnebarn at kende fra starten af.. Hun har boet i det hus i 25-30 år, så det er et enormt tab for hende..

Alt i alt tror jeg jeg har holdt to babyer.. Og kun én gang hver.

Og jeg vil bare så gerne gøre det så godt for den lille derinde..

Min forlovede er 20, og ved i det mindste en smule mere om babyer, på trods af han selv siger noget andet - han er den ældste af hans fætre og kusiner og har desuden en lillebror, så han har jo været med, selvom det er flere år tilbsge..

Men han er netop startet på uddannelse, og han vil ikke på barsel før han er færdig med grundforløbet til sommer.. Heldigvis er det korte dage han har, men jeg ville bare ønske det var ham der var hos mig den første tid konstant i stedet for min mor.

Han har lovet mig, han ee hos mig den dag jeg føder, og dagen efter, men derefter er hans plan igen at tage i skole..

Oh god, det er da vist blevet ret langt..

Har bare sådan brug for at komme ud med det..

Under den maske af afklarethed og ro, jeg bærer, er jeg rent ud sagt skide nervøs..

Bare jeg da kan finde ud af at være en god mor

Kære vordende mor. Det er helt normale følelser og tanker du går med. Ingen lærer os kvinder at være mødre, det kommer helt af sig selv . Jeg havde aldrig skiftet ble på en baby før, men lærte det. Min mor boede hos min mand og jeg de første par uger, og jeg er hende evig taknemmelig for hendes hjælp og råd . Min mor vil altid se mig som sin lille pige, på trods af, at jeg er mor. Vi aftalte at hun måtte hjælpe når jeg havde brug for det, men jeg er mor nu og jeg skal lære min datters signaler osv. Det gik fint og det vil gå dig godt også . Tro på dig selv.. Held og lykke med jeres kommende barn

Kæreste du, jeg er 29 år og fik min datter i Sep 11 og jeg havde heller aldrig nogensinde passet et lille barn før, men jeg kan love dig, at det hele kommer helt naturlig og du bliver den bedste mor for jeres barn!

Man er altid nervøs det er en stor omvæltning og det kræver rigtig meget at blive forældre. Det første stykke tid efter fødslen græder baby højst sandsynlig fordi den skal have skiftet ble, er sulten, mangler tryghed eller har ondt i maven og alt det skal du nok klare til UG!

Jeg kender dig overhovedet ikke, men ved bare at uanset alder, så opstår der en naturlig mor-følelse og man gør hvad man kan. Du vil, som barnet vokser kunne se, hvornår forskellige ting, som hvornår baby er pylrer-træt, hvornår sulten trænger på osv.

Ja, og så er man også bare ekstremt sensitiv når man er gravid og det bliver ikke bedre når man har født, og du skal give dig selv lov til at være ked og snakke om tingene. For jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker.

Er helt sikker på, at i nok skal klare det helt fint og det der kniber kan man få hjælp til, evt ved SP.

Held og lykke med den forestående fødsel

Mange  Fenja

Kæmpe til dig det trænger du til. 

Men tror nu det der moderinstinkt kommer så snart du har din guldklump i armene, og det vist meget normalt man tænker over alle de ting så tæt på fødselen. Men er nu sikker på det nok skal gå 

A&F skriver:

Kære vordende mor. Det er helt normale følelser og tanker du går med. Ingen lærer os kvinder at være mødre, det kommer helt af sig selv . Jeg havde aldrig skiftet ble på en baby før, men lærte det. Min mor boede hos min mand og jeg de første par uger, og jeg er hende evig taknemmelig for hendes hjælp og råd . Min mor vil altid se mig som sin lille pige, på trods af, at jeg er mor. Vi aftalte at hun måtte hjælpe når jeg havde brug for det, men jeg er mor nu og jeg skal lære min datters signaler osv. Det gik fint og det vil gå dig godt også . Tro på dig selv.. Held og lykke med jeres kommende barn

Tak for dit svar

Det var vidst ret meget det jeg havde brug for at høre..

Jeg er taknemmelig for at høre, det gik så godt med at have din mor boende, jeg håber virkelig min mor kan acceptere, at jeg gerne selv vil kynne tingene, og jeg kommer nok også til at være taknemmelig for hendes råd og vejledning.

Ig hvor er det bare befriende at høre, jeg ikke er den eneste, der ikke har prøvet at skifte ble på et barn før jeg selv bliver mor.

Endnu engang tusinde tak

Fenja09 skriver:

Kæreste du, jeg er 29 år og fik min datter i Sep 11 og jeg havde heller aldrig nogensinde passet et lille barn før, men jeg kan love dig, at det hele kommer helt naturlig og du bliver den bedste mor for jeres barn!

Man er altid nervøs det er en stor omvæltning og det kræver rigtig meget at blive forældre. Det første stykke tid efter fødslen græder baby højst sandsynlig fordi den skal have skiftet ble, er sulten, mangler tryghed eller har ondt i maven og alt det skal du nok klare til UG!

Jeg kender dig overhovedet ikke, men ved bare at uanset alder, så opstår der en naturlig mor-følelse og man gør hvad man kan. Du vil, som barnet vokser kunne se, hvornår forskellige ting, som hvornår baby er pylrer-træt, hvornår sulten trænger på osv.

Ja, og så er man også bare ekstremt sensitiv når man er gravid og det bliver ikke bedre når man har født, og du skal give dig selv lov til at være ked og snakke om tingene. For jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker.

Er helt sikker på, at i nok skal klare det helt fint og det der kniber kan man få hjælp til, evt ved SP.

Held og lykke med den forestående fødsel

Mange  Fenja

Tak for din forståelse og tak for dit svar

Det er virkelig betryggende at vide, jeg ikke er den eneste, der har stået / kommer til at stå i den situation, og hvor er det også bare beroligende at vide, at det ikke har noget med alderen at gøre, men nærmere det, at det er en ny situation..

Tak for dine ord, de varmer og hjælper på tårerne.. Hvor er det irriterende lige pludselig at være et springvand, og ærligt talt ikke ikke nogen trøst at vide, det ikke bliver bedre :p

Og tak for dine råd

Hvor er det rart at kunne åbne op for sine bekymringer her på baby.dk og der så står nogle skønne personer klar med trøst, råd og vejledning

Puuh, nu jeg tror faktisk snart jeg kan sove

Malou&Anders skriver:

Kæmpe til dig det trænger du til. 

Men tror nu det der moderinstinkt kommer så snart du har din guldklump i armene, og det vist meget normalt man tænker over alle de ting så tæt på fødselen. Men er nu sikker på det nok skal gå 

Tak for dit svar

Du har ret, det havde jeg brug for

Anonym skriver:

Tak for dit svar

Det var vidst ret meget det jeg havde brug for at høre..

Jeg er taknemmelig for at høre, det gik så godt med at have din mor boende, jeg håber virkelig min mor kan acceptere, at jeg gerne selv vil kynne tingene, og jeg kommer nok også til at være taknemmelig for hendes råd og vejledning.

Ig hvor er det bare befriende at høre, jeg ikke er den eneste, der ikke har prøvet at skifte ble på et barn før jeg selv bliver mor.

Endnu engang tusinde tak

Vi mødre forstår hinanden. Så lidt  

Anonym skriver:

Lige først, hvis nogen kan regne ud hvem jeg er, så vær sød at acceptere mit ønske om anonymitet..

Jeg er brudt helt sammen her til aften, ligger bsre og græder og prøver at være stille for ikke at vække min forlovede, der skal i skole i morgen..

Jeg er 35+, og fødslen skræmmer mig ikke længere ret meget - men nu har jeg efterhånden også suget alt til mig omkring fødsel både på nettet og i bøger..

Det der virkelig skræmmer mig er tiden efter fødslen - jeg har ingen søskende og ingen yngre fætre og kusiner, og jeg aner ærligt talt ikke hvordan man tager sig af et nyfødt barn - hvordan man skifter en ble, ammer, læser barnets signaler. Hvordan skal jeg kunne vide om det er mad eller en tør ble mit barn vil have ?!

Og det er jo snart ! Snart er jeg mor, og jeg ønsker sådan at gøre det så godt som muligt.. Helst uden alt for meget hjælp fra andre, jeg vil så gerne kunne klare det hele selv.

Min mor ser mig stadig som hendes lille pige på trods af jeg er 21, og jeg ved bare det bliver en kamp at Få Lov Til at gøre det hele selv. Det kommer virkelig til at tære på min energi, og jeg frygter sådan at give efter og lade min mor tage over, for jeg vil så gerne vise alle, at det her, det kan min kæreste og jeg sgu godt klare, men samtidig er frygten der virkelig stadig.. Hvordan sksl jeg kunne tage vare på mit eget barn når jeg aldrig før har haft med børn at gøre ?

Oven i det hele er min mor nødt til at komme og bo hos os omkring den første tid, for hendes hus skal på tvang.. Vi har sagt hun gerne må komne en måneds tid for at få tankerne væk fra det og samtidig lære sit barnebarn at kende fra starten af.. Hun har boet i det hus i 25-30 år, så det er et enormt tab for hende..

Alt i alt tror jeg jeg har holdt to babyer.. Og kun én gang hver.

Og jeg vil bare så gerne gøre det så godt for den lille derinde..

Min forlovede er 20, og ved i det mindste en smule mere om babyer, på trods af han selv siger noget andet - han er den ældste af hans fætre og kusiner og har desuden en lillebror, så han har jo været med, selvom det er flere år tilbsge..

Men han er netop startet på uddannelse, og han vil ikke på barsel før han er færdig med grundforløbet til sommer.. Heldigvis er det korte dage han har, men jeg ville bare ønske det var ham der var hos mig den første tid konstant i stedet for min mor.

Han har lovet mig, han ee hos mig den dag jeg føder, og dagen efter, men derefter er hans plan igen at tage i skole..

Oh god, det er da vist blevet ret langt..

Har bare sådan brug for at komme ud med det..

Under den maske af afklarethed og ro, jeg bærer, er jeg rent ud sagt skide nervøs..

Bare jeg da kan finde ud af at være en god mor

Da jeg blev mor havde jeg heller ikke haft meget med babyer at goere. Nu har jeg godt nok ikke foedt i Danmark, men her lod de mig ikke tage hjem foer jeg havde nogenlunde styr paa amningen og bleskift.

Jeg var heller ikke meget for at bo sammen med min farmor, men jeg endte med at vaere rigtig glad for det, for naar jeg fik problemer var hun der - i baggrunden og fortalte mig at jeg skulle tro paa mig selv.

 

Jeg haaber at du faar det bedre snart og at det bliver en vellykket foedsel og foerste tid med din lille.

Selv om det er anden gang her hos mig har jeg da vært det samme igennem igen.. Jeg det som om jeg har GLEMT ALT... Og det er kun to år siden.. Men vær du bare rolig det hele kommer som er det kodet inde i din hjerne
Af hensyn til din mor, tag de råd du kan bruge og ellers STOL på dig selv. Det er dit barn og du skal nok klare de rigtig godt