Kære piger. Tak for jeres hilsener.
Som Susan skriver, så er jeg pt. helt i vildrede over min lille datter.
Hun var jo skønnet (og scannet) til at veje ca. 3100 1 uge før termin, og så vejede hun blot 2260 ved fødselen.
Jeg har været helt i sort over det, men hun har taget godt på, og sp'en er også tilfreds med hendes udvikling - så det må jeg jo bare tage for gode varer.
Alle mulige tanker flyver rundt i hovedet på mig... Jeg nåede at drikke mig til en taxa, før jeg vidste, jeg var gravid - har jeg været for stresset? (min vikar er lige blevet sygemeldt med stress fra min klasse), har jeg spist for meget tun.... eller hvad er det? Nu synes jeg heller ikke, hun smiler så meget som Sofie gjorde på det tidspunkt. Ihhh, og det værste er, at min mand jo kan mærke min usikkerhed - og det er jo mig der skal være stærk ift. børnene.
Jeg synes også, hendes ører sidder lavt = ikke særlig kvik, men jeg har jo heller ikke andet at gøre end at sidde og glo på hende hele dagen.
Min egen læge synes, hun ser helt fin og flot ud, men har, pga. min dep. foreslået, at jeg lader hende undersøge af en børnelæge - så jeg kan få fred. Det skal vi i næste uge.
Jeg håber I alle har det godt, og jeg savner jer. Lige nu magter jeg bare ikke at sidde her så meget.
Knus fra Helle
Anmeld
