Selvpineri :-(

SussieThyssen skriver:

Så må den gamle kone her vist hellere trøste lidt

Kroppen er så viseligt indrettet at den frigør en masse naturligt morfin under fødslen, at man slet ikke mærker at man brister, den morfin er endda så effektiv, at de fleste kan blive syet uden bedøvelse i en til to timer efter fødslen, for man er helt følelsesløs i området i et godt stykke tid bagefter.

De fleste  kvinder brister mere eller mindre under en fødsel, og selvom der i sjældne tilfælde kan  være episoder, hvor det er et større broderiarbejde bagefter, så slipper langt de fleste for mén.
Naturen har indrettet kvindekroppen så smart at hun hurtigt heler op igen.
I gamle dage for ikke ret længe siden, syede man slet ikke noget som helst, og selv der helede kvinderne op af sig selv.
At man så syr os sammen i vore dage, er med til at hele os hurtigere, så vi ikke går og slås med det og ekstra blødninger i længere tid.

Men det er nu engang kroppens ekstra sikkerhedsventil at vi netop KAN briste, for tænk nu hvis vi ikke kunne, så ville barnet jo ikke kunne komme ud. Nu skal man kun glæde sig over at kroppen lige har de ekstra cm at kunne give af, hvis det er nødvendigt, og som før sagt, så har naturen altså også forebygget ved at frigøre morfin, så man slet ikke mærker det.
Det er da smart, ikke??

Som de andre siger, så tænker man slet ikke over det, når man først ligger der, for man har alt for travlt med alt muligt andet, igen naturens egen måde at sørge for, at man ikke hænger sig i den slags ting midt under fødslen.
Følg jordemoderens instrukser under fødslen, og lyt til din krop, så skal det nok gå alt sammen.

Kærligst
Sussie
(der selv fik foretaget flotte stramajbroderier efter begge sine fødsler)

Arhmen Sussie det er jo fantastisk at læse

Hvis vi kendte hinanden IRL er jeg sikker på jeg ville komme til at slæbe dig med til min fødsel så kan man da kun være tryg og veltilpas  

Giraffen skriver:

Arhmen Sussie det er jo fantastisk at læse

Hvis vi kendte hinanden IRL er jeg sikker på jeg ville komme til at slæbe dig med til min fødsel så kan man da kun være tryg og veltilpas  

LOL Jamen så ville det da ikke være første gang sveske

Og du er altid velkommen til at sige til..jeg kommer såmænd gerne alligevel.
Det er altid fantastisk og livsgivende at være med til en fødsel.

Giraffen skriver:

Årh det er rart at vide man har jo sådan et skrækbillede inde i hovedet af at det pludseligt bare siger kkkkrrrrskskrs og så gør det avs som bare pokker

Jeg mærkede heller ikke at jeg sprak og jeg fik heller ingen smertelindring!

Rigtig god fødsel - frygt IKKE at sprække, for så kommer du til at bruge alt for meget energi på det, og på at kæmpe imod din krop af frygt for at gå i stykker! Lyt til jordemoderen og din krop, så skal det hele nok gå fint!

Jeg sprak ikke ret meget (tror jeg fik 4-5 sting) og jeg var også bange for det (min søster fik 16 sting første gang og har en veninde hvor det var HELT tosset), men jeg havde en dygtig jordemor og selvom jeg kunne mærke det (for det kunne jeg altså godt) så gør det ikke decideret ondt - det føltes faktisk bare som hvis du river dig eller får en lille hudafskrabning. Men jeg havde tilgengæld ingen idé om, hvor slemt det var så jeg spurgte lige da jeg fik Aya på brystet "Hvor meget skal jeg syes" og der havde de slet ikke kigget på det endnu

De første to dage svier syningerne når man tisser, men ikke noget lidt lunken vand ikke kan lindre Da Aya blev udskrevet 6 dage efter fødslen var mit underliv kommet sig helt, mærkede intet til syninger eller var øm og yderligere to dage senere stoppede blødningen.

puha jeg sprækkede det hele.. også ringmusklen og det er selvom jeg havde presseveer i 1½ time.. såå ved mig kunne de nok ik rigtig gøre en forskel på om jeg gik i stykker eller ej tror jeg ikke.. og aner ik hvor mange sting jeg fik da jeg var under nakose bagefter så de kunne sy det..

men jeg mærkede ikke rigtig til at jeg sprækkede til trods for det var så omfattende som det var. det sved en smule.. og jordmoderen råbte at jeg skulle gispe.. men anede ik hvorfor :) så bare rolig det gør som sådan ik ondt at briste. men tiden efter er jo så knap så morsom.. 

jeg blev dog ik syet ordentligt første gang. så måtte under endnu en opereration nogle år efter (pga en dum læge som åbenbart fattede hat) men det er fint nu og jeg er fuld funktionel i underlivet.. både med det ene og det andet.

ved nr 2 fødsel. sprak jeg kun ganske lidt og fik 2-3 sting.

selvfølgelig er det da en skræmmende ting at tænke på, men efter min oplevelse og erfaring synes jeg ikke du skal være nervøs for det.. men fortæl din jordmor hvis du er bange for at briste.. :)