malou skriver:
Hvor er det synd for jer alle sammen... også Buster... jeg ville slet ikke kunne undvære mine skønne hunde!! Og uanset hvad ville jeg ALDRIG aflevere dem. Men du har gjort hvad du kunne... og jeg har ondt af jer. Suk det bliver jo som at miste sin bedste ven og et kærligt medlem af familien. Jeg ville fortælle hende sandheden... også selv om hun ikke lige forstår det. Held & lykke.
knus malou 
Det gør ondt, men det kan ikke være anderledes..
Vi har -næsten- fundet et sted til ham, en arbejdskollegas bror har lige mistet deres hund og de har ikke lyst til at få en hvalp, de bor på landet, så han vil rigtig kunne boltre sig og det vil han nyde, det ved jeg... Håber på et opkald snart, så vi kan komme videre -forstået på den måde at tanken om at miste ham vitterlig sker..
Vi har valgt at Karsten og Mathilde tager ud og afleverer ham sammen, så hun kan se hvor han kommer hen.. Min arbejdskollega snakkede om at det helt sikkert er et sted hvor Mathilde vil være velkommen til at komme igen og sige hej, men det tilbud vil jeg nu ikke benytte mig af, men bare det at vi kan snakke om det sted hvor han er og hun har set stedet, det tror jeg der gør det nemmere -både for hende, men også for os, når vi snakker om ham.. Men at besøge ham tror jeg var vil rippe op i det hele..
Men tusind tak for tanken..
Anja...
Anmeld
