Erfaringer med retssager og samvær?

Anonym skriver:

Hold da op, det var lang tid ?  

Det er måske heller ikke forklaret ordenligt, for selvfølgelig skal det handle om barnet, det jeg mente med at hun skylder penge er, at vi har oplevet at hver gang det har været tilfældet har hun pakket sine ting og er flyttet med barnet, hvilket jo på ingen måde er sundt for barnet, og når man er vidne til at hun skylder penge og heller ikke kan "skaffe" penge, så bliver man da bekymret for hvordan hun forsørger barnet? Specielt når det oven i købet er kommet ud at hun mishandler sine dyr og bl.a har fodret sin hund med kattemad fordi hun ikke havde råd til hundemaden.

Det der mere var i det er , at af hvad jeg har kunne læse mig til, så fokuseres der også på at fremtiden for barnet bliver bedst mulig, og i den sammenhæng tænker jeg at det er af rimelig stor betydning at hun ingen skole, uddannelse eller arbejde har, hvor faderen på det punkt har alle ting og kan give mere stabilitet . Eller er jeg helt galt på den?

Jeg tænkte det mere på den led da jeg skrev det. Er det ikke ret væsenligt?

Og tak for svar

alt det med indkomster - det vil i ikke komme langt med.

jeg vandt sagen til trods for jeg var på KH pga sygdom - ingen udsigter til at komme i job - sad i et dyrt hus - hvor jeg var NØDT til at skaffe lejere til 1. salen - ellers havde jeg ikke råd.

Har også flyttet en del - men det gik de ikke op i...

Den anden part havde eget hus - med 2 stabile indkomster.

Det er bare ikke det der tæller - det er hvordan barnet trives.

Om hunden får kattemad har jo heller ikke noget med barnet at gøre.

Alt det man "hører" i byen fra andre - KAN man ikke tage med - uden beviser - det stiller man blot sig selv dårligere med - ved at komme med en masse anklager og beskyldninger - uden beviser.

Alt er ord mod ord.

KUN den der kan bevise et omsorgssvigt / et barn der mistrives - vil stå godt.

Der skal MEGET til før de rykker et barn op fra den primære omsorgs person

Toshiba skriver:

alt det med indkomster - det vil i ikke komme langt med.

 

jeg vandt sagen til trods for jeg var på KH pga sygdom - ingen udsigter til at komme i job - sad i et dyrt hus - hvor jeg var NØDT til at skaffe lejere til 1. salen - ellers havde jeg ikke råd.

Har også flyttet en del - men det gik de ikke op i...

Den anden part havde eget hus - med 2 stabile indkomster.

Det er bare ikke det der tæller - det er hvordan barnet trives.

Om hunden får kattemad har jo heller ikke noget med barnet at gøre.

Alt det man "hører" i byen fra andre - KAN man ikke tage med - uden beviser - det stiller man blot sig selv dårligere med - ved at komme med en masse anklager og beskyldninger - uden beviser.

Alt er ord mod ord.

KUN den der kan bevise et omsorgssvigt / et barn der mistrives - vil stå godt.

Der skal MEGET til før de rykker et barn op fra den primære omsorgs person

Det er godt nok en del du har været igennem. Må sige at jeg beundre den styrker det virker som om du har

Okay, det er meget rart at vide og nu hvor du har været igennem det og ved en del om det, giver det er godt blik af hvad der kan bruges og hvad der ikke kan. Må dog sige at han heldigvis har beviser for alting (også det der desværre ikke kan bruges) , så på det punkt er han heldigvis dækket ind.

Tusinde tak for dine svar!

Anonym skriver:

Det er godt nok en del du har været igennem. Må sige at jeg beundre den styrker det virker som om du har

 

Okay, det er meget rart at vide og nu hvor du har været igennem det og ved en del om det, giver det er godt blik af hvad der kan bruges og hvad der ikke kan. Må dog sige at han heldigvis har beviser for alting (også det der desværre ikke kan bruges) , så på det punkt er han heldigvis dækket ind.

Tusinde tak for dine svar!

Der vil højst sandsynelig komme en børnesagkyndig undersøgelse i retsagen (hvis der bliver en)

Så vurdere han/hun barnet i begge hjem - samt henter oplysninger fra institution osv.

Han/hun laver en rapport og giver sin mening til kende om hvor han/hun mener barnet skal bo.

Denne mening er alt afgørende (stort set)

Beskyldninger / anklager bliver hørt i retsalen - og den børnesagkyndige undersøger disse ting - og tager derefter stilling ud fra de indhentet ting samt hans vurdering af barnets trivsel i begge hjem.

En dommer går STORT set ALDRIG imod en børnesagkyndig undersøgelse - dette er sket ganske få gange i Danmark - (min sag var én af dem)

Toshiba skriver:

Der vil højst sandsynelig komme en børnesagkyndig undersøgelse i retsagen (hvis der bliver en)

Så vurdere han/hun barnet i begge hjem - samt henter oplysninger fra institution osv.

Han/hun laver en rapport og giver sin mening til kende om hvor han/hun mener barnet skal bo.

Denne mening er alt afgørende (stort set)

Beskyldninger / anklager bliver hørt i retsalen - og den børnesagkyndige undersøger disse ting - og tager derefter stilling ud fra de indhentet ting samt hans vurdering af barnets trivsel i begge hjem.

En dommer går STORT set ALDRIG imod en børnesagkyndig undersøgelse - dette er sket ganske få gange i Danmark - (min sag var én af dem)

 

Ja jeg kunne godt forestille mig at der kom en sagkyndig ind over. Tror du det vil være det samme når det er en sag hvor barnet er blevet holdt fra faderen og han derfor ikke har tilbragt lige så meget tid med det som moderen, eller er de ligeglade med det? ..

Rart at vide hvordan det fungere. Han skal heldigvis også til møde med en advokat i morgen, så får nok noget mere af vide der

Hvor lang tid tog din sag ?

Fedt at du vandt sagen!

Ja jeg kunne godt forestille mig at der kom en sagkyndig ind over. Tror du det vil være det samme når det er en sag hvor barnet er blevet holdt fra faderen og han derfor ikke har tilbragt lige så meget tid med det som moderen, eller er de ligeglade med det? ..

Rart at vide hvordan det fungere. Han skal heldigvis også til møde med en advokat i morgen, så får nok noget mere af vide der

Hvor lang tid tog din sag ?

Fedt at du vandt sagen!

 

Man har som far - ret til samvær - hvis man går gennem statsforvaltningen.

Man kan som mor, IKKE holde sit barn fra faderen - med mindre der er en grund!

så det punkt springer jeg over - da jeg ingen baggrundsviden har.

Min sag tog 1½ år fra første møde i statsforvaltningen til dommen faldt.

Det var en meget besværlig og rodet sag - hvor børnesagkyndig gik imod barnets ønske (10 år dengang) - og senere gik dommeren jo så imod den børnesagkyndige undersøgelse.

Anonym skriver:

Hej Piger! (laaaaaaangt indlæg)

Sagen er den at jeg har en veninden hvis kæreste/forlovede har en lille datter på 2 år. Han og Pigens mor gik fra hinanden i juli'10 og siden da har hun gjort hvad hun kunne for at holde deres datter fra hendes kæreste.

De har været i fogedretten mange mange gange, hvor hun enten ikke møder op, eller lyver. Der har været fast samvær hvor hun heller ikke er mødt op og Det er kommet så vidt at hun blev pålagt bøder for at blive væk. Da det var ved at komme der til hvor politiet måtte ind over og bringe hende til møderne mødte hun op 1 gang og stoppede så med at møde igen. På den måde sikrede hun sig at trække tiden ud.

De har været i statsforvaltningen hvor de skulle have overvåget samvær. Moderen gad igen ikke at møde op, påtrods af at det overvåget samvær var hendes idé. Hun samarbejder kun når hun selv føler at hun får noget ud af det.

Hun lyver konstant om at han er en dårlig far og ikke kan finde ud af at passe deres datter og ikke kender hende, men det er jo skide svært at modbevise det når hun ikke vi samarbejde.
Hun truer hendes kæreste med diverse ting, så som at sende folk efter ham, at han skal passe på, at hun vil komme og klippe hans fingre af, at han aldrig får sin datter af se igen osv osv, listen er lang.

Hun har efterfølgende haft flere kærester der alle er blevet kaldt barnets far, hun har intet arbejde og har aldrig haft det, er gået ud af folkeskolens 7 klasse, og venter nu sit andet barn. Hun skylder penge i flere forskellige kommuner og til flere telefonselskaber og flytter konstant. Der er flere af tidligere venne der har fortalt om hvordan hun har stået uden bolig, om hvordan datteren ikke har nogle vaner eller rutiner og det bekymrer selvfølgelig min kæreste. De gange han har set din datter har han kunne konstatere at hendes sprog fx heller ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt.

Sagen er nu kommet der til hvor hendes kæreste har måtte få fat på en advokat . Så er der nogle af jer skønne piger der har erfaringer med retsager eller samværssager om bl.a. bopæl og forældremyndighed, og hvor lang tid det tager og hvad der er af muligheder osv??

Hjælp vil virkelig blive påskønnet!

Det skal lige siges at de har fællesforældremyndighed.

Toshiba skriver:

Man har som far - ret til samvær - hvis man går gennem statsforvaltningen.

Man kan som mor, IKKE holde sit barn fra faderen - med mindre der er en grund!

så det punkt springer jeg over - da jeg ingen baggrundsviden har.

Min sag tog 1½ år fra første møde i statsforvaltningen til dommen faldt.

Det var en meget besværlig og rodet sag - hvor børnesagkyndig gik imod barnets ønske (10 år dengang) - og senere gik dommeren jo så imod den børnesagkyndige undersøgelse.

Helt enig, han har ret til samvær , men noget af det der er blevet kæmpet med er bl.a. at moderen har holdt barnet fra samvær uden grund, og hver gang der har været ved at være konsekvener har hun fundet på et eller andet der desværre har udskudt sagen endnu længere. Det overvågede samvær hos statsforvaltningen er det sidste forløb indtil videre. Hun overholdt ikke de aftaler, og statsforvaltningen har nu sendt fadere tilbage til fogedretten

Øv det var da alligevel et langt stykke tid. Lyder da fuldstændig absurd at gå imod barnets ønsker!

Anonym skriver:

Helt enig, han har ret til samvær , men noget af det der er blevet kæmpet med er bl.a. at moderen har holdt barnet fra samvær uden grund, og hver gang der har været ved at være konsekvener har hun fundet på et eller andet der desværre har udskudt sagen endnu længere. Det overvågede samvær hos statsforvaltningen er det sidste forløb indtil videre. Hun overholdt ikke de aftaler, og statsforvaltningen har nu sendt fadere tilbage til fogedretten

 

Øv det var da alligevel et langt stykke tid. Lyder da fuldstændig absurd at gå imod barnets ønsker!

min umiddelbare tanke er :

Der MÅ være en årsag til overvåget samvær - ellers kører de det ikke.!

HVIS moderen ikke er fremmødt af GODE grunde (evt. på baggrund af ting (evt. trusler eller andet) der er sket løbende - og som har været medvirkende til det overvåget samvær)

HAR hun faktisk pligt til at beskytte barnet - og har derfor RET til at blive væk.

DEN situation har jeg selv stået med - med min datter. (jeg havde RET og PLIGT til at blive væk fra samvær - pga trusler - indtil politiet havde afsluttet deres undersøgelser omkring det

Anonym skriver:

Helt enig, han har ret til samvær , men noget af det der er blevet kæmpet med er bl.a. at moderen har holdt barnet fra samvær uden grund, og hver gang der har været ved at være konsekvener har hun fundet på et eller andet der desværre har udskudt sagen endnu længere. Det overvågede samvær hos statsforvaltningen er det sidste forløb indtil videre. Hun overholdt ikke de aftaler, og statsforvaltningen har nu sendt fadere tilbage til fogedretten

 

Øv det var da alligevel et langt stykke tid. Lyder da fuldstændig absurd at gå imod barnets ønsker!

men vil sige - ER derovervåget samvær / har der været - og som ikke ligger laaangt tilbage

SÅ er der INGEN chance for at vinde en retsag - det vil være som at banke i en dyne

Toshiba skriver:

min umiddelbare tanke er :

Der MÅ være en årsag til overvåget samvær - ellers kører de det ikke.!

HVIS moderen ikke er fremmødt af GODE grunde (evt. på baggrund af ting (evt. trusler eller andet) der er sket løbende - og som har været medvirkende til det overvåget samvær)

HAR hun faktisk pligt til at beskytte barnet - og har derfor RET til at blive væk.

DEN situation har jeg selv stået med - med min datter. (jeg havde RET og PLIGT til at blive væk fra samvær - pga trusler - indtil politiet havde afsluttet deres undersøgelser omkring det

Hun har desværre ingen undskyldninger for at blive væk.
Det overvågede samvær var faktisk for at være sikker på at hun mødte op, og da hun tidligere har nævt - påtrods af manglende beviser- at hun ikke tror at faderen kan tage vare på barnet, blev det lavet for også at give hende noget ro i sjælen. Hun har selv efter den 1 gange hun mødte op, udtalt at det faktisk gik rigtig godt, og at hun kunne se at faderen og barnet havde det godt sammen.

Kan godt se hvad du mener i din situation.
Her handler det desværre om at moderen uden grundlag holder barnet fra samvær med faderen.. Både fogedretten og statsforvaltningen har udtalt at de godt kan se hvad der foregår og at barnet ville have bedre af at bo hos sin far.
Det er slet ikke ham der er problemet, men desværre moderen

Det var også derfor politiet tilsidst måtte ind over.