Hej med jer

Jeg vil lige høre jeres meninger og tanker om en situation vi er kommet i, i vores 2 åriges barns vuggestue (2 år her i januar) Jeg er anonym, fordi jeg ikke vil blive genkendt af personale og i respekt for instutitionen, samt øvrige personale.
Det er sådan at vores barn altid har haft det svært ved at sove andre steder end hvor barnet får helt fred og ro. Helst alene i vognen eller i sit eget værelse. Barnet har altid været nemt at lægge om aften, og om dagen siden 8-9 mdr. alderen. Vi har nogle rutiner som virker for os, og gæster og familie roser tit, fordi barnet er så dejlig nemt at få i seng - dag og aften, og det er vi glade for!
MEN.. I vuggestuen skal barnet sove samman med alle de andre inde på stuen, hvilket aldrig har fungeret optimalt igennem det hele år h*n har gået der. H*n har svært ved at falde i søvn når der er en masse spændende der sker hele tiden, venner og voksne over det hele. Tit falder h*n ikke i søvn, men nogle gange sover barnet max 1 time - selv om h*n som regel sover omkribg 2+ her hjemme.
Vi har snakket med SP om det, samt vuggestuens personale, og er alle blevet enige om at vi bare må blive ved med at prøve, og ikke "give efter". "H*n skal bare vænne sig til det" siger de alle sammen. Men h*n gør det jo ikke.. Og så tror personalet, at det er fordi h*n sover for længe her hjemme, hvilket IKKE passer, h*n sover jo omkring middag her uanset hvad!
Problemet er ikke så meget barnets søvn, vi gør det vi kan. Men en af pædagogerne (ved ikke om hun er pædagog) har over længere tid vist at hun irriteret over for os. Det kommer til udtryk ved at hun tit ikke hilser på barnet når det kommer, min kæreste, der afleverer, synes at hun er ubehagelig at komme ind til. Hun spørger altid "hvor længe har h*n sovet i dag?" , "vi ses i morgen tidlig, eller nå nej, i morgen formiddag" (barnet afleveres omkring 10.30) Og flere andre små upassende ting. Når barnet er syg, er hun altid den der sørger for, at h*n må have været rask i en dag før ( som om vi ikke ved det) Og vi føler os generelt uønskede der af hende.
I dag havde barnet så helker ikke sovet. Jeg har sagt i et helt år, at de bare skal ringe - jeg har fri kl. 13, så kan jeg jo hente der. Tit udelader de så at ringe. I dag siger hun så, at mit barn har holdt alle de andre unger oppe og har underholdt dem alle, så de ikke kunne sove. Vi har den sædvanlige samtale om sengetider og hvornår vi står op osv. Så siger hun:
"Vi vil gerne at du henter barnet før de skal sove på fredag. Kan du det?"
Jeg: ... "øhm, ok. Jeg har fri kl. 13."
Hun: "Ja, men det ville være dejligt hvis du kunne komme før kl. 12"
Jeg: "Ok. Jeg skal prøve at spørge min mor om hun kan komme så.."
Samtale slut.
Hun gav mig ikke nogen grund til at jeg skulle komme der, og jeg tænkte ikke over det før bagefter. Har tænkt på det hele dagen, og synes egentlig at det er meget frækt at spørge om. Jeg tvivler på at hun ville spørge nogen af de andre børns forældre

Føler mig virkelig dårligt behandlet. Min mor kommer så og henter barnet, så vi kan være på arbejde og i skole (jeg er lige startet på et nyt hold i dag, og kan ikke allerede gå glip af den grundlæggende undervisning)
Hvad ville i haft gjort i denne situation?
Håber nogen har læst hele dette lange indlæg.. Hehe Tak fordi i læste med, i så fald!