Til Susanne på Mariehønestuen......!
Vi har været der og lege mandag og igår, ca. en time. Lige inden vi er gået, har han begge dage fået formiddagsmad, givet af samme pædagog. Jeg har holdt mig i baggrunden og han har ikke kigget efter mig. Så har jeg skiftet ham og puttet ham, og han har sovet når vi kom hjem.
I dag var det så meningen jeg skulle blive og putte ham, og så gå. Men jeg har ikke haft det helt fantastisk med den fremgangsmåde, fordi jeg synes det er synd at han vågner og så er jeg pludselig væk. Så i morges da vi kom, spurgte jeg, om jeg i stedet kunne gå når han skulle til at spise - det har han - og de - jo prøvet før, og så kunne de putte ham efterfølgende. Det syntes de var helt fint, og jeg tænker den anden løsning har været "for min skyld"...
Så da formiddagsmaden kom ind, tog jeg ham og kyssede ham farvel. Afleverede til Susanne, vinkede og gik. Felix græd ikke - det gjorde jeg heller ikke. Heller ikke da jeg kom uden for, og lige kunne liste mig til et kig ind på stuen, hvor min lillebitte baby sad blandt alle de andre store børn, og bare kiggede og ventede på mad!
Det er virkelig et fantastisk sted. De spiser kl. 8.30, men i går var Felix fx megatræt allerede kl. 8.15, så da hentede de mad til ham, og fik ham spist af inden alle andre. De sidder på gulvet mindst én voksen hvis Felix leger dernede, så han ikke pludselig får noget i hovedet som de andre børn har kastet/tabt/mm... Selvfølgelig kan han komme til skade - det ved jeg godt, men bare det at de er så opmærksomme glæder mig voldsomt!
Så nu skal jeg vente på de ringer og siger han er vågen! Jeg har sat vasketøj over, hentet en kold cola, og nu har jeg ca. en millard navneskiltebestillinger jeg skal have ordnet! 
Jeg har det stadig ok, men har sovet elendigt de sidste tre nætter og været rigtig ked af det inden jeg faldt i søvn. Det er da ikke fair, at man går med de små rollinger på indersiden i 9 mdr., så går man hjemme med dem i samme stykke tid eller mere sådan +/- og SÅ skal man aflevere dem til andre... Det er jo nu de er sjove, man begynder at kommunikere med dem, forstå hvad de gerne vil, og vide hvad de kan lide og ikke lide.
Nåh ja, jeg er vist bare lidt sentimal, men glæder mig over, at det trods alt gik så fint (af hvad jeg så!) at aflevere!
