Hej piger.
ADVARSEL: Lang, men et 
hvis du når til bunden og giver mig din kommentar med.
Jeg bor sammen med min kæreste gennem otte år, ingen børn endnu.
Problemet er, at jeg i april fik en depression, som jeg heldigvis er meget tæt på at være ude af. Eller jeg har det hvert fald meget bedre.
Min kæreste er lige ved at give mig spat, og vi havde et kæmpe skænderi i går, hvor det endte med, at vi gik i seng uden at sige godnat og tog af sted i morges uden at sige farvel, selvom vi har en regel om, at vi ikke gør sådan.
Jeg står for stort set alt det huslige, da han er blevet vartet op i hoved og røv af sin mor - en fantastisk svigermor, men hold da op, hun har fordrejet de børn på nogle områder.
Jeg ringede hjem til ham i går, da han havde fri allerede 14.30. Spurgte ham, om han gad tømme vaskemaskinen. Det gad han ikke.
Og så havde han ikke gjort det. Nej, han havde åbnet døren, tømt postkassen, lukket hunden ud og sat sig til at spille FIFa. Et spil, jeg selv gav ham i julegave, og selvfølgelig skal det afprøves. Men hele verden og vores husholdning går ikke i stå, bare fordi det er mellem jul og nytår.
Maden skal stadig laves, indkøbene skal stadig foretages, gulvene skal stadig vaskes, opvaskemaskinen skal fyldes og tømmes og tøjet skal vaskes.
Men det er kvindeopgaver. Det har han seriøst sagt til mig. Det skal lige siges, at jeg ved, han siger det for at provokere mig, for jeg flyver helt op i det røde felt.
Han interesserer sig ikke for det huslige. Men hvem fanden gør lige det? Jeg danser ikke fandango, mens jeg hænger tøj op, men det er ting, der SKAL gøres, for at en husholdning kan hænge sammen, og for at han kan få rene underhyler på hver morgen.
En af de store problemer før min depression var, at jeg ikke kunne give opgaver videre, at jeg metaforisk ment, tog alle bæreposerne i stedet for at lade andre tage over.
Det går som sagt bedre, men der skal ikke meget til, før jeg kan falde tilbage, og det er den daglige kamp, jeg kæmper for at blive rask. Men hvorfor skal jeg så bede ham om alting? Gider du det, gider du dat.
Hvad med at han åbnede sin øjne og selv så, at opvaskeren manglede en tabs eller hov, vaskemaskinen er da fyldt. Han ser det ikke, og det generer ham heller ikke.
Jeg er så gal, og vil fandeme have, at vi skal være fælles om tingene.
Så siger han til mig, at han er træt af, at alting skal gå efter mit hoved. Det gør det ikke, men så jeg svarede ham, så føler han det nok sådan, fordi jeg altid skal bede ham om alting.
Puha. Der kom al galden.
Tak fordi du læste med og godt nytår 
