GALDE! (så hvis i er i godt humør så spring indlægget over!)

hold kæf hvor er jeg bare pisse ked af det og monster sur!!!!
jeg vil meget gerne forblive ano...
har før fortalt om manden der var jaloux, og vi har haft krise, og jeg gad ikke mere..
det er vi så ude i igen.. det har aldrig kørt helt godt siden, men så godt at jeg håbede på det blev bedre....
men nej, nu har jeg lige bedt ham skride fordi jeg ikke gider glo på hans sure fjæs!
han fortæller aldrig noget(fx om ansøgninger han har skrevet/sendt, eller om hvad han har lavet i løbet af dagen)- det gør jeg måske heller ikke, men noget mere mener jeg jo selv. han er bare sur når jeg kommer hjem om aftenen!!

i lørdags havde jeg aftalt med en kollega at vi skulle klippe og farve hinanden efter arb. det tog længere tid end forventet, så jeg sendte lige en sms undervejs så han vidste det.
kl blev 17 inden jeg kom hjem, og så kan jeg lover jer for der var en der var muggen!!!!

jeg gider bare ikke det her fucking pis mere. jeg er ved at være kørt ned psykisk, og det plejer sgu ikke at være så nemt. jeg plejer at være stærk nok. men det er snart slut.
jeg overvejer næsten dagligt om jeg skal flytte, for jeg kan ikke holde ud at han er sur på mig konstant, så er jeg sikker på mit liv ville være nemmere uden ham!
men men men mine børn, jeg KAN ikke undvære mine børn.. og hvis jeg flytter så mister jeg dem!!
jeg vil nemlig ikke flytte dem fra dp og børnehave, det kan jo ikke være deres skyld vi er noge idioter.
så derfor ved jeg jeg ikke kommer til at se dem så tit, og det kan jeg overhovedet ikke holde ud!!

jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg.. måske læsse af. jeg har så meget vrede jeg har brug for at komme ud med!!! jeg sidder her badet i tårer og føler det nemmeste ville være hvis jeg aldrig havde været her. aldrig havde fået børn. jeg syntes fandme det er så synd for dem, for selvfølgelig kan de da mærke at deres forældre ikke taler sammen....
aj hvor er livet noget fuck!!!!!!!

undskyld tøser, men det er det i er her for......(forhåbentligt)

Altså du mister ikke dine børn bare fordi du flytter...

Men det gør mig da ondt at i har det sådan...

Er ked af at høre at i har det sådan.. Nu kan jeg ikke huske om du har skrevet om det før, men har i prøvet parterapi??

Håber det løser sig..

Millebasse skriver:

Er ked af at høre at i har det sådan.. Nu kan jeg ikke huske om du har skrevet om det før, men har i prøvet parterapi??

Håber det løser sig..

nej det har vi ikke prøvet. jeg vill gerne snakke med en der kunne hjælpe os, men det vil manden overhovdet ikke... så langt så godt...

Anonym skriver:



nej det har vi ikke prøvet. jeg vill gerne snakke med en der kunne hjælpe os, men det vil manden overhovdet ikke... så langt så godt...

Hmm, nej så er det jo ikke nemt.. Er han godt klar over at du ikke magter mere og overvejer at forlade ham? Kan han så ikke overtales til at i får noget hjælp?

årh shit, stakkels søde dig!!

Det gør mig virkelig ondt at høre at det står så skidt til derhjemme. Jeg aner ikke hva jeg skal skrive. Jeg vil bare gi dig et kæmpekram, og ved gud i himlen ønsker jeg for dig at du snart finder den løsning der er bedst for dig, det er trodst alt dig der skal leve dit liv, og så skal det sgu også være til at holde ud - for dig!!!

Elsker dig, søde - det gør jeg sgu, og håber det bedste for dig!!

Marie

Millebasse skriver:



Hmm, nej så er det jo ikke nemt.. Er han godt klar over at du ikke magter mere og overvejer at forlade ham? Kan han så ikke overtales til at i får noget hjælp?

ja han er godt klar over det, og virker desværre stadig bare sur og træls!!!
er bare så træt af jeg er nødt til at flytte for at vise at jeg mener virkelig der skal ske noget her!! åhh det er et helvede

puha..... det lyder ikke rart på nogen måde. Har ikke nogen løsning, end at du mærker efter - helt dybt dybt inde - inde i dig selv. Men ja, det er SÅ hårdt når man har børn sammen, men som du selv skriver, så mærker de jo også stemningen imellem jer..... og hvis den altid er trykket mere eller mindre, så.... tja, ved det sgu ikke.... stor respekt for at du er indstillet på hjælp udefra, det vidner jo om du er villig til at kæmpe og også om at du jo nok stadig elsker ham. Eller hvad??

Jannie - der synes det er træls for jer

Kæreste, kæreste du.

Hvor er jeg ked af at høre, at du stadig har det så dårligt med manden.

Hvis du virkelig beslutter dig for at flytte, så synes jeg, du endnu engang skulle overveje at flytte sammen med dine børn, for jeg tror ærlig talt, de vil have det meget sværere uden dig end med at skifte børnehave og dp.
Og hvis manden virkelig er så nede, kan det bestemt heller ikke være rart for dem at bo alene med ham.

Men det kan selvfølgelig også være, at det er fordi, det virker så definitivt, hvis du flytter med både børn og møbler, mens du måske alligevel tænker mere på at flytte for at skræmme ham til fornuft?

Jeg håber inderligt, at han begynder at opføre sig ordentligt, før du er nødt til at gøre alvor af at flytte fra ham.

Stort knus fra Birgitte

Øv, jeg ville ønske jeg kunne give dig en kæmpe krammer. Og en lussing til manden, for han trænger da til at vågne op og indse, hvad det er han gør ved dig

Har du prøvet at snakke med ham på et tidspunkt, hvor ingen af jer er sure? Så virker det ikke så meget som et angreb, hvilket jeg ellers tror, de godt kan føle nogen gange. Det lyder som om han har det vældig skidt med et eller andet, men det er jo ingen undskyldning overhovedet for at lade det gå ud over dig. Måske har han det skidt med ikke at have fået job endnu? At du kommer ud og snakker med andre (job, veninder...), mens han går hjemme og søger job? Nogen kan godt blive meget påvirket af det, eller det kan være svært at tage sig sammen, men det er jo ikke let, hvis han ikke vil snakke om det.

Håber I får det løst, men kan godt forstå, du ikke kan blive ved med at holde til det.

Mange knus line