ÅHH JEG ER SÅ TRÆT AF DET!!!
Min 10 mdr gamle søn har den sidste uge været fuldstændig umulig at lægge i seng om aftenen!!
Det har ikke været et problem på noget tidspunkt, før for en uge siden! Alt det der med faste rutiner osv, det HAR vi styr på, alt er det samme og det kom fra den ene dag til den anden!
Han er helt VILD når han skal lægges, han skyder ryggen frem i små stød når han ligger på ryggen og hopper rundt i sengen på den måde. Benene banker op og ned og op og ned i konstant fart. Han stiller sig på knæ og piller ved gardinet, han ligger på maven kommer op på knæ og rokker frem og tilbage. Han hviner af fryd og pisker sig selv helt vildt op så hans lille hjerte bare banker derudaf! Han er ikke ked af det og græder ikke. Han er mæt, han har tryghed, som sagt, alt er som før, men lige pludselig er han helt vild! Og når han ikke er ked af det, så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre!!
Jeg kan ikke lægge en hånd på ham for det falder han ikke spor til ro af, jeg kan ikke vende ham på siden som han elsker, for så vender han om på maven, jeg kan ikke sidde med ham til han falder til ro, for når jeg lægger ham er han helt vågen igen.
HVAD SKER DER???? HJÆLP!!!!!





Anmeld