Ja, sådan en har jeg! Nej, det er måske lidt forkert ordvalg, for jeg har jo ikke som sådan en fobi for barnevogne, men jeg har en fobi for at tage bussen med den alene. Hvordan fa... kommer jeg over den?
Jeg har det ok med det, hvis jeg følges med en jeg kender, som kan hjælpe mig, men hvis jeg er alene, er jeg et nervevrag! Og ryster som espeløv når bussen nærmer sig i det fjerne. Det er faktisk et problem!
Hvad er jeg bange for? Det med at komme ind og ud af bussen, det med at folk af en eller anden årsag nærer et indædt had mod mødre med barnevogne og derfor er pisse uhøflige.. Det med at skulle stå og låse hjulene på min Trille, når buschaufføren sætter i fart med det samme, og det er svært at holde balancen..
Har taget bussen alene med vognen EN gang, og det var en mega fiasko! Stort set alle bybusser i Århus er uden trapper, stort set. Godt nok er der stadig højt op, fordi buschaufførerne ikke gider lige sænke bussen, men stadig. Men den ene gang var det - SELVFØLGELIG - en bus med trapper!
Der stor 4 unge mennesker, 2 af dem stærke fyre, og jeg spurgte om de ville hjælpe mig ind. Ingen tvivl om de hørte mig, men de ignorerede mig hver og én og skyndte sig ind! Så kom der heldigvis en flink mand inde fra bussen og hjalp, men flink som han var, var han desværre ikke lige så god til det, for han løftede vognen så højt, at jeg måtte støtte med strakte arme for den ikke tippede helt vildt. Og så var der bare ikke meget plads at stille vognen ind på, fordi der var en stang i vejen. Det var heldigvis nemmere ud. der kom en flink pige og hjalp...
Men den dårlige oplevelse har forstærket min busangst så meget, at jeg endte med at gå de 5 kilometer hjem den dag, trods tunge indkøbsposer på vognen og jeg skulle HELE vejen op af Randersvej (laaaang bakke på 2,5 kilometer).
I dag gør jeg min anden debut i bussen, da jeg skal til 8 ugers undersøgelse, og er lige ved at skide i bukserne er skræk.
Hvordan kommer jeg lige over den her fobi? Det kan jo ikke hjælpe noget!
Anmeld
