Er lidt skuffet over min "papsøn"

Eller hvad man nu kalder sådan en stor knægt på 19 år for, for han er jo egentlig min stedsøn men det må jeg ikke kalde ham for Kai...

Sagen er den at vi havde barnedåb i går, han kom også fint og var med i kirken, fra kl 10:30 han skulle stå fadder, sammen med hans søster og svoger...

Selven festen starter så kl 12:00 og alt er fint, lige omkring kl 14:00 tager ham og hans kæreste afsted for han skal altså langs og spille fodbold.
Der blev jeg godt nok skuffet, sådan en gang elendigt fodbold er mere vigtig end hans egen lillebrors barnedåb... Han har i forvejen en idé med at han ikke rigtig vil komme og besøge os... Men det må han så selv om...

Tak fordi i gad læse mit brok...

Betina

Kan godt forstå, at du er skuffet, men tror du ikke det bare er typisk teenageradfærd ? Han aner garanteret ikke, hvorfor det skulle være vigtigt at han blev længere, han synes helt sikkert at han har været der nok - var i kirke og blev og spiste med ....

Jeg synes det bedste du kan gøre er at ryste lidt på hovedet af det og lade det ligge .... han bliver jo nok klogere og mere voksen med tiden

Jeg tænkte præcis, som Anja, at det er typisk adfærd for en 19-årig. Men kan da godt forstå at du er skuffet. Det skal nok ændre sig om nogle år, det er jeg ret sikker på. Tillykke med barnedåben igår. Har du billeder??

Det kan da godt være i har ret... typisk teenager adfærd... synes bare det er træls... Jo har da billeder laver lige et album med nogen...

Øv altså! Det kan jeg sagtens forstå du blev skuffet over, mna tænker lidt at bare lige denne gang kunne han godt undvære fodbold for det er der jo hver søndag, men det er jo ikke hver søndag at hans lillebror bliver døbt.

Jeg kan godt forstå du blev skuffet - men ja, teenagere tænker ikke meget længere end til deres egen næsetip. Og så havde han jo trods alt både været med i kirke og til spisning.... Min egen svoger (mandens 16 årige lillebror) bestemte sig om morgenen på Williams dåbsdag for ikke at komme med. "Det havde han ikke lige brug for" Han blev så fadder in absentia....

Kan godt forstå at du blev skuffet, men de første mange år Lars og jeg kom sammen, kom han også tit senere fordi han skulle spille fodbold. Det ville nok stadig være sådan hvis han stadig spillede...

Monica

Trold skriver:

Eller hvad man nu kalder sådan en stor knægt på 19 år for, for han er jo egentlig min stedsøn men det må jeg ikke kalde ham for Kai...

Sagen er den at vi havde barnedåb i går, han kom også fint og var med i kirken, fra kl 10:30 han skulle stå fadder, sammen med hans søster og svoger...

Selven festen starter så kl 12:00 og alt er fint, lige omkring kl 14:00 tager ham og hans kæreste afsted for han skal altså langs og spille fodbold.
Der blev jeg godt nok skuffet, sådan en gang elendigt fodbold er mere vigtig end hans egen lillebrors barnedåb... Han har i forvejen en idé med at han ikke rigtig vil komme og besøge os... Men det må han så selv om...

Tak fordi i gad læse mit brok...

Betina

kan godt forstå din skuffelse, men må lige sige til drengens forsvar, at han er 19 år og små børn er nok ikke det fedeste i hans liv lige pt, så han tænker nok heller ikke på at han skuffer nogen ved at tage til fodbold...
hvis i tager en snak med ham om det stille og roligt, tror du så ikke han vil forstå din skuffelse?

hmmm, han burde være voksen nok til at forstå at en barnedåb er vigtigst, fadder eller ej...hmmm...det var godt nok ærgeligt!

ka li ja skriver:



kan godt forstå din skuffelse, men må lige sige til drengens forsvar, at han er 19 år og små børn er nok ikke det fedeste i hans liv lige pt, så han tænker nok heller ikke på at han skuffer nogen ved at tage til fodbold...
hvis i tager en snak med ham om det stille og roligt, tror du så ikke han vil forstå din skuffelse?

Jo det kunne da godt være... Har haft snakket med min kæreste om det, og det viser sig at manden har givet ham lov til at tage til fodbold... For han har åbenbart haft skrevet en gang i sidste uge og spurgt om det var i orden... Det havde gemalen så bare ikke lige nævnt for mig.

Så jeg kan vel egentlig ikke tillade mig at være skuffet, efter som hans far jo havde givet ham lov...