Tak for fødselsdagskaffe, nu kommer der et langt hurtigtsnakkende indlæg, med revselse af sundhedssystemet, mens jeg venter på nyt fra den kant...
Læs ikke videre, hvis du er tilfreds med din dag og din læge og ikke har lyst til at få dit gode humør spoleret. Eller for den sags skyld, hvis du ikke interesserer dig for mødre med alkoholproblemer.
Jeg har lige tilbragt morgenen med at forsøge at få min lille bitte mor i alkoholbehandling - igen. Det lykkedes mig at få hende afsted forrige lørdag og så fandeme om ikke, de sender hende hjem igen allerede fredag, hvor hun slet ikke er klar til at komme hjem. Hun er bange for at være alene, især at komme hjem i sin lejlighed og har ikke fået klarlagt noget videre behandlingsforløb og er SLET ikke klar til at komme hjem.
Nå. Hjem kommer hun og ganske som jeg havde forestillet mig, er hun edder-fuld om aftenen. Fuld, påvirket af piller og totalt uforståelig i en grad, som jeg aldrig har oplevet hende før. Jeg kan ikke få hende til at fortælle, hvad hun har taget af medicin sammen med drikkelsen og har hende i røret i næsten 2 timer, hvor hun jævnligt falder i søvn og taler videre med mig i søvne og andre gange lægger røret fra sig og glemmer, at jeg ligger på bordet, mens jeg sidder og råber MOOOAAAAARRRR og hallo.
Jeg bliver bekymret for, at hun har fået en hjerneblødning eller hvad ved jeg og ringer til vagtlægen, som heldigvis lover at tage op at besøge hende.
Jeg får så fat i hende senere, da vagtlægen har været der og han har så kigget på hendes ryg og ordineret nogle piller - Risolid - mod abstinenser... Får så at vide af hendes egen læge i dag, at han havde skrevet, at hun var tørlagt
og havde problemer med ryggen. Han havde ikke undersøgt hende yderligere, hverken taget hendes blodtryk eller hvad man ellers gør, hvis man mistænker hjerneblødninger?
I går aftes blev jeg så ringet op af hendes tidligere lejer, som var taget op at kigge til hende, fordi min mor havde ringet og lydt meget mystisk. (Det var meget sødt af hende og hun er en af denne histories absolutte helte!)
Hun fortalte så, at hun ikke anede, hvad hun skulle gøre, da min mor ikke kunne gå, var meget påvirket og i al almindelighed havde det rigtig skidt og var meget ked af det.
Så gik jeg igen i gang med at ringe. Først til det sted, hvor hun havde været i afrusning, for der ville jeg have hende ud igen, så jeg kunne holde hende i live, indtil jeg kunne finde et andet sted at få hende i behandling. De havde ikke plads og bad mig ringe igen i dag.
Så ringede jeg til psykiatrisk skadestue og her kommer mit næste lovede udfald mod sundhedssystemet: En mavesur røv af et kvindfolk tager telefonen. Jeg præsenterer mig og siger, at jeg ringer på vegne af min mor, som har det virkelig skidt af alkohol og piller og jeg ved ikke hvad, for jeg kan ikke komme i kontakt med hende og har ikke mulighed for at komme derind og bla bla bla og at der ikke er plads til hende på det afrusningssted og om det er muligt, at komme ned med hende og om de har plads til at afruse hende.
Hun svarer så, at det kan hun sandelig ikke tage stilling til, før hun har set en læge og vi da var velkomne til at komme ned med hende, for det her var jo en skadestue og jeg kunne sandelig ikke få at vide på forhånd om de havde en plads. Under alle omstændigheder kunne hun i hvert fald ikke regne med at kunne være hos dem mere end en enkelt nat. Ok vel sagtens, men kunne sørme have været rart ikke at blive talt så bryskt til, når man nu ringer, fordi man er bekymret for sin meget syge mor.
Så ringede jeg til vagtlægen igen og han lovede at kigge forbi hende og jeg prøvede at forklare, at jeg var meget bekymret for hende og syntes, det var mere end uforsvarligt, at lade hende være alene natten over.
Lejeren og hendes veninde blev hos hende og ventede og smed hendes sprut ud, som jeg bad dem om og de ville også køre hende på psykiatrisk skadestue, hvis jeg syntes.
Vagtlægen mente så desværre, at der ikke var noget, han kunne gøre og han mente heller ikke, at psyk. ville tage imod hende, så vi blev enige om, at de prøvede at lægge hende i seng og så tog hjem.
Min mor har i mellemtiden fået nogle nye lejere - gudskelov - fra Polen, som fik mit telefonnummer og nummeret til vagtlægen også, hvis det blev værre..
Her til morgen ringede jeg så igen rundt. Først til hendes egen læge, som lovede at tage hen og kigge til hende her ved middagstid. Hun var rigtig sød og fortalte mig, hvad vagtlægerne havde skrevet i hendes journal og du FREDSENS, hvor har jeg ingen respekt for det vagtlægesystem efterhånden! Hvad sker der? Rygproblemer? Ingen indlæggelse?
Jeg vil lige indskyde, at jeg lige har snakket med hendes læge igen, som ringede til mig, da hun stod uden for hendes lejlighed og ikke kunne komme ind. Panik. Heldigvis fandt Michael et telefonnummer til de polske lejere og fik givet det til lægen, som fik fat i dem og ringede dem op, så hun blev lukket ind.
Jeg stormringede imens min mor, hvis telefon duttede optaget, fordi hun havde fået lagt røretforkert på i morges, da jeg talte med hende og til sidst var der hul igennem. Det var lejeren, der tog røret og jeg var mildest talt nervøs. Han forklarede, at lægen var kommet ind og var igang med at hjælpe. Jeg spurgte, om min mor var ved bevidsthed og han sagde, at det var hun lige nu.
Bagefter ringede lægen til mig igen og sagde, at hun ville indlægge hende med det samme. Gudskelov! Endelig et fornuftigt menneske af lægestanden.
Hun sagde, at min mor drev ind og ud af bevidsthed og var komplet umulig at tale med. Hun registrerer svagt, at man er der og så forsvinder hun igen.
Halløj! Der var så endnu en god sundhedssystems-repræsentant, så jeg tror, jeg skal begrænse min galde til det psykiatriske system, vagtlægerne og så den værste af alle røvbananer fra afrusningsafdelingen, som jeg ikke engang har fortalt om endnu:
