Fællesforældremyndighed! (langt)

Sundahl88 skriver:

jeg er helt enig.

Jeg ved godt at jeg ikke kan bestemme hvor meget slik hun skal have hos ham osv. det er heller ikke så vigtigt.

Men alle de vigtige områder som at stoppe med ble og sut, skole, pas, huller i ørene, fest og alkohol og hvad der ellers kommer i fremtiden!

ja , det syntes jeg godt man kan blive enige om .. kan du spørge ham af hvad han syntes ? eller umuligt at snakke med ham

liwsmor skriver:

ja , det syntes jeg godt man kan blive enige om .. kan du spørge ham af hvad han syntes ? eller umuligt at snakke med ham

Jeg har prøvet at snakke med ham og forklare sagen, men han vil ikke lytte.

Jeg synes det er en vigtig sag med hensyn til sut! hun bliver snart 3 år og så skal man sku ikke bruge sut mere efter min mening. og desuden er hun jo klar til ikke at bruge sut mere så der er ingen grund til at han skal give hende den. han har hende 5/9 så det er rigtig tit hun får sut hos ham hvis han ikke hjælper til.

Hun har ikke godt af at bruge sut mere og der er ingen grund til det, når hun så fint er kommet igennem uden.

Man kan bare ikke have et barn sammen og slet ikke opdrage sammen og have nogle retningslinier for hvad der er okay, hvis man hele tiden skal modarbejde hinanden!

jeg er så træt af det!!

Sundahl88 skriver:

Jeg er helt med på at jeg ikke kan bestemme hvad han gør når hun er hos ham.

Men jeg mener bare at der er visse emner og beslutninger man som forældre er nødt til at være enige i og støtte hinanden i.

Blandt andet disse:

Ble stop
Suttestop
Mobiltelefon
Skole
Huller i ørene
Pas/Rejser
Fester
Alkohol

osv. osv. osv.

Der er selvfølgelig nogle ting jeg ikke kan bestemme selv, men der er bare ting man skal tage stilling til sammen.

Og det vil han ikke. Han vil køre sin egen sti og jeg skal køre min egen efter hans mening.

Man kan jo vende den om og sige, at du - set med hans øjne - ikke støtter HAM i, at hun stadig skal bruge sut. Og sådan vil det jo være med alting - at blive enige betyder, at den ene part må give sig, og det skal helst ikke være den samme hver gang. Måske føler han selv, at han har gode argumenter for det med sutten, og at din definition på enighed er, at han skal rette ind - hver gang.

Jeg aner ikke, hvordan man opnår den ideelle situation, hvor forældrene hver gang når til enighed, uden at den ene part føler, at han/hun altid skal bøje af og rette ind. Jeg tænker bare, at uanset, hvor meget I kan nå til enighed om, at I skal være enige, så vil hvert eneste nye "emne", I skal tage stilling til, udfordre jer - for sandsynligheden for, at I begge mener det samme om mobiltlf., alkohol osv. er nok ikke så stor. Det kan være svært nok for samlevende forældre at blive enige om.

Måske er det vigtigt, at du får fortalt og vist ham, at du også er i stand til at give dig, og at han ikke skal frygte, at du til enhver tid vil mene, at du bedst kan vurdere, hvad der skal ske hvornår. For hvis han først har fået indtryk af, at du vil være "overdommeren" hver gang, vil han formentlig slet ikke forsøge at gå i dialog om tingene.

- Og jeg hverken kan eller vil tage stilling til det med sutten, da jeg jo ikke aner, hvorfor han har den holdning, han har til dette.

Mor og meget mere skriver:

Man kan jo vende den om og sige, at du - set med hans øjne - ikke støtter HAM i, at hun stadig skal bruge sut. Og sådan vil det jo være med alting - at blive enige betyder, at den ene part må give sig, og det skal helst ikke være den samme hver gang. Måske føler han selv, at han har gode argumenter for det med sutten, og at din definition på enighed er, at han skal rette ind - hver gang.

Jeg aner ikke, hvordan man opnår den ideelle situation, hvor forældrene hver gang når til enighed, uden at den ene part føler, at han/hun altid skal bøje af og rette ind. Jeg tænker bare, at uanset, hvor meget I kan nå til enighed om, at I skal være enige, så vil hvert eneste nye "emne", I skal tage stilling til, udfordre jer - for sandsynligheden for, at I begge mener det samme om mobiltlf., alkohol osv. er nok ikke så stor. Det kan være svært nok for samlevende forældre at blive enige om.

Måske er det vigtigt, at du får fortalt og vist ham, at du også er i stand til at give dig, og at han ikke skal frygte, at du til enhver tid vil mene, at du bedst kan vurdere, hvad der skal ske hvornår. For hvis han først har fået indtryk af, at du vil være "overdommeren" hver gang, vil han formentlig slet ikke forsøge at gå i dialog om tingene.

- Og jeg hverken kan eller vil tage stilling til det med sutten, da jeg jo ikke aner, hvorfor han har den holdning, han har til dette.

Nu er sagen bare den at det med sutterne er en aftale vi lavede for halvanden måned siden, hvor han sagde god for det. Han har afleveret hendes sutter og julemanden har fået dem. Og så skriver han 4 dage inde i forløbet at han ikke vil være med alligevel.

Han er ikke specielt god til at vurdere hende og er efter min mening ikke ret meget sammen med hende fordi han altid har nogen til at passe hende.

Børnehaven er enig i mig i at hun bestemt er moden nok til ikke at bruge sut mere og at når det går så godt som det gør er der ingen grund til at han skal lave om på den aftale vi havde. Han har vidst det i over en måned og så kommer man ikke bare lige i tanke om midt i forløbet at det ikke er sundt for hende når alt peger imod det. Jeg kunne forstå det hvis hun reagerede voldsomt på ikke at skulle have sut, men det er slet ikke tilfældet.

Hmm, egentlig så kan du ikke forlænge eller kræve noget som helst af ham, når han har jeres barn - lige som han ikke kan kræve noget, når jeres barn er hos dig.

MEN MEN MEN - jeg synes bestemt I kan snakke om tingene, som I gør, og så blive enige om nogle kompromiser. Men mpske jeres barn kan skelne mellem 'hos mor' og 'hos far'. Lige meget hvor godt i snakker sammen og sådan, så vil der jo altid være en forskel. Rutinerne ryger jo lidt selvom I prøver at gøre det samme.

Fælles forældremyndighed betyder bare, at I rent juridisk begge er forældre og begge altid skal skrive under på diverse fx ved nyt pas etc.

Lisbeth85 skriver:

Hmm, egentlig så kan du ikke forlænge eller kræve noget som helst af ham, når han har jeres barn - lige som han ikke kan kræve noget, når jeres barn er hos dig.

MEN MEN MEN - jeg synes bestemt I kan snakke om tingene, som I gør, og så blive enige om nogle kompromiser. Men mpske jeres barn kan skelne mellem 'hos mor' og 'hos far'. Lige meget hvor godt i snakker sammen og sådan, så vil der jo altid være en forskel. Rutinerne ryger jo lidt selvom I prøver at gøre det samme.

Fælles forældremyndighed betyder bare, at I rent juridisk begge er forældre og begge altid skal skrive under på diverse fx ved nyt pas etc.

For mig er sut ikke bare en lille ting. Det har konsekvenser for hendes tænder og hun kan jo ikke bruge sut til hun skal i skole. Han er ikke typen der tager en kamp op og han tager den nemme vej, sådan var det også da vi boede sammen. Nu har jeg gjort det hårde arbejde for ham og jeg ved at han bare behøver at sige nej til vores datter hvis hun spørger efter sutten og så dropper hun det. hun savner den slet ikke. Og når man har lavet en aftale laver man den ikke bare om fordi andre ikke mener det samme om vores beslutning som vi gjorde i starten.

Når man har en aftale så holder man den!

Sundahl88 skriver:

For mig er sut ikke bare en lille ting. Det har konsekvenser for hendes tænder og hun kan jo ikke bruge sut til hun skal i skole. Han er ikke typen der tager en kamp op og han tager den nemme vej, sådan var det også da vi boede sammen. Nu har jeg gjort det hårde arbejde for ham og jeg ved at han bare behøver at sige nej til vores datter hvis hun spørger efter sutten og så dropper hun det. hun savner den slet ikke. Og når man har lavet en aftale laver man den ikke bare om fordi andre ikke mener det samme om vores beslutning som vi gjorde i starten.

Når man har en aftale så holder man den!

Som skrevet så synes jeg BESTEMT han burde gøre, som du gør. Selvfølgelig. Men du kan desværre ikke kræve det af ham. Fælles forældremyndighed påkræver ham ikke at gøre som dig. Men jeg synes bestemt du skal appallere til, at det samme sker hos dig og hos ham. For jeres barns skyld

Kan godt forstå, at du er frustreret 

Men han har jo lige så meget ret til hans holdning som du er til din 

Det ville være optimalt for barnet, hvis forældre kunne blive enige, men heldigvis er børn fantastiske til at tilpasse sig 

liwsmor skriver:

først og fremmeste for du etknus.

for du lyder som en god mor og tager dit barn i første rækker.. super godt..

jeg kan ikke sige så meget om ret og lov, men jeg kan sige min mening og ville jeg så gøre om du ville hører den eller ej..

det med bleer, sutter, lektier osv, altså "vigtigt" ting syntes jeg godt man kan blive enige om og så gør det ens samme sted, men med hvordan reglerne er det ene sted og det andet sted ang slik, kiks, tegnefilm eller hvad det nu kan være "små" ting, syntes jeg nok godt kan være svært, og der syntes jeg at man skal være stærk som forældre, og sige nu er du ikke hos far så sådan er det ikke her, færdig slut og så respekt sådan er det når barnet er hos sin far fx. 

men ja børn ville altid prøve for sin vijle for at se hvor grænsen går, så det der man skal være stærk ang. hvad de må hos den ene forældre og hvad de ikke må der "hjemme"

håber du forstår mig

Jeg er helt enig. Håber virkelig I finder ud af det, for ham din eks lyder godt nok som en, der er temmelig tung at danse med

Held og lykke med det hele