liwsmor skriver:
jeg skrev dette indlæg
https://www.baby.dk/debat/148058pi1/angst-depression-o-l-/hvem-er-jeg--det-ved-jeg-ikke.aspx
nu hvor jeg prøver for mig selv op ang. nogen snakke med min læge osv, så for jeg helllere ikke min sygdagpenge, når jeg så ringer til kommune, så det bare sådan en jeg få fat i som giver mit nummer videre og så kan ringe til mig, jeg ved der gå flere dage før de ringer .. jeg syntes godt der meget i mit hovede, kan slet ikke rumme og tænke på jeg også skal kæmpe for at få mine penge udbetalt, jeg slet ikke rumme jeg på 3 måned i træk, skal ringe rundt til til forskellige og sige jeg skal nok betale jer, men jeg ikke fået penge endnu igen.. før var det min chef der var fuck op med betale mig lønen og nu det kommune..
hvordan overhovedet skal jeg kunne komme op igen, og smile og være social og glæde mig over julen, mig som elsker julen og elsker hygge osv og synge julesange, den kvinde er bare væk, jeg græder hver dag jeg har aflevet min datter, er glad når hun kommer hjem, hvis hun græder lidt mere 10 min græder jeg selv, og når hun er kommet i seng, sover jeg selv, jeg kan ikke rumme mere i mit hovedet..
ved ikke hvad vil med det indlæg
Jeg har lige læst hele tråden igennem og i stedet for at citere flere steder, skriver jeg samlet her 
Uanset om du skulle være ledig eller sygemeldt, så burde du have fået udbetalt nogle penge og de burde havde været udbetalt torsdag i sidste uge. Jeg synes ikke, det er godt nok, du først kan få dem den 15. - de kører udbetalinger hver uge, som udbetales hver torsdag, så synes du skal ringe igen og sige, du har brug for dem noget før...!
Mht. læge, medicin m.m., så er jeg meget enig med Ansemusen - få en henvisning til både psykiater + psykolog hurtigst muligt.
Du har brug for mere end samtaler med din læge, som højst sandsynligt ikke er uddannet i samtaleterapi.
Og det er ikke en falliterklæring at tage imod medicin, men jeg kan sagtens følge dig, jeg havde det på nøjagtig samme måde, da jeg ramte bunden.
Medicinen kan gøre, at du ikke starter på bunden, men starter med et "normalt" humør, hvor du vil være mere modtagelig for terapi og forandringer i hverdagen.
Du er meget velkommen til at skrive privat, jeg vil meget gerne dele mere ud af mine "erfaringer" 
Mange
fra mig