Undersøgelse af sæd - manden virker flov?

Min mand og jeg har nu prøvet at blive gravide i 9 mdr, og blev så enige om at kontakte lægen, for at vi kunne få taget nogle "prøver".

Det blev mig ALENE der gik ind til lægen. Han ventede i bilen, da han tilsynladende var for flov over at skulle derind, enten alene eller sammen med mig.

Lægen spørger ind til om jeg nogensinde har fejlet noget med underlivet, til hvilket jeg kan svare nej. Så derfor foreslår lægen at vi får taget en prøve af hans sædkvalitet, selvom han nok ikke vil have det så godt med sin manddom. (Lægen er selv en mand) 

Det fortæller jeg manden da jeg kommer ud i bilen igen, og det var egentlig også det, vi begge havde forventet.

I dag kom der så brev fra Sygehuset, som skal undersøge hans "udtømning" som de så fint skriver  Jeg spørger manden om han har lyst til at jeg tager med, og hjælper ham lidt derinde  Men nej! Det var noget han i hvert fald ville alene, for det var underligt hvis der gik to personer ind i rummet, for at tage en prøve. Og for øvrigt, skulle jeg lige vide, at når svaret kom, ville han også have det alene, før jeg kunne få noget at vide...

Jeg må indrømme jeg blev ked af disse to udmeldinger 

Men samtidig, så er jeg ikke helt klar over hvordan tingene foregår i virkeligheden  Gjorde jeres mænd jobbet alene, eller var i med ham?

Hvad med svaret? (Nu er vi ikke klar over om man får en indkaldelse, eller om det kommer pr. brev eller andet) Men var i begge med til det, eller fik han det alene, og efterfølgende fortalte det videre til dig?

Jeg har det lidt sådan, at vi er TO om at lave en baby, så er vi vel også TO om at få svaret fra lægen? Jeg ville da tage det som en selvfølge, at han (i hvert fald) var med til svaret, hvis mit underliv var blevet undersøgt..

Hvad gjorde i? 

Har ikke været udefor at sku igennem de test her..

Men ville bare sige at jeg forstår godt din mand og jeg synes du skal støtte ham fra sidelinjen lidt mere passivt og tage det som det kommer i stedet for at være ked af det allerede nu.
Han vil nok hellere bare ha du er der og afventer hans svar, end han vil høre på dine klager over ikk og må komme med / høre svar sammen med ham.

Giv ham plads

Anonym skriver:

Min mand og jeg har nu prøvet at blive gravide i 9 mdr, og blev så enige om at kontakte lægen, for at vi kunne få taget nogle "prøver".

Det blev mig ALENE der gik ind til lægen. Han ventede i bilen, da han tilsynladende var for flov over at skulle derind, enten alene eller sammen med mig.

Lægen spørger ind til om jeg nogensinde har fejlet noget med underlivet, til hvilket jeg kan svare nej. Så derfor foreslår lægen at vi får taget en prøve af hans sædkvalitet, selvom han nok ikke vil have det så godt med sin manddom. (Lægen er selv en mand) 

Det fortæller jeg manden da jeg kommer ud i bilen igen, og det var egentlig også det, vi begge havde forventet.

I dag kom der så brev fra Sygehuset, som skal undersøge hans "udtømning" som de så fint skriver  Jeg spørger manden om han har lyst til at jeg tager med, og hjælper ham lidt derinde  Men nej! Det var noget han i hvert fald ville alene, for det var underligt hvis der gik to personer ind i rummet, for at tage en prøve. Og for øvrigt, skulle jeg lige vide, at når svaret kom, ville han også have det alene, før jeg kunne få noget at vide...

Jeg må indrømme jeg blev ked af disse to udmeldinger 

Men samtidig, så er jeg ikke helt klar over hvordan tingene foregår i virkeligheden  Gjorde jeres mænd jobbet alene, eller var i med ham?

Hvad med svaret? (Nu er vi ikke klar over om man får en indkaldelse, eller om det kommer pr. brev eller andet) Men var i begge med til det, eller fik han det alene, og efterfølgende fortalte det videre til dig?

Jeg har det lidt sådan, at vi er TO om at lave en baby, så er vi vel også TO om at få svaret fra lægen? Jeg ville da tage det som en selvfølge, at han (i hvert fald) var med til svaret, hvis mit underliv var blevet undersøgt..

Hvad gjorde i? 

Dutti skriver:

Her skulle det klares derhjemme kort tid før vi skulle aflevere det på klinikken .. en halv time senere fik vi svar ..
Min mand havde det heller ikke fedt med situationen og ville ikke rigtig snakke om hvordan og hvorledes ..

SÅ jeg gik op og afleverede vores datter mens hans ordnede det alene herhjemme

Sådan var det også hos os. Mn min kæreste var slet ikke nervøs, for han var sikker på at hans svømmere var i tip top stand

Hvilket de også var. Der var ikke nogen af os der fejlede noget.

Dutti skriver:

Her skulle det klares derhjemme kort tid før vi skulle aflevere det på klinikken .. en halv time senere fik vi svar ..
Min mand havde det heller ikke fedt med situationen og ville ikke rigtig snakke om hvordan og hvorledes ..

SÅ jeg gik op og afleverede vores datter mens hans ordnede det alene herhjemme

Tak for svar!

Det kunne være jeg lige skulle høre sygehuset, om der også var mulighed for, at han kunne lave prøven herhjemme og køre ud til dem med den.. Det må da trods alt være rarere at være i vante omgivelser, mens han "ordner" det - og er alligevel nødt til at ringe, for at få lavet tiden om.. 

Anonym skriver:

Min mand og jeg har nu prøvet at blive gravide i 9 mdr, og blev så enige om at kontakte lægen, for at vi kunne få taget nogle "prøver".

Det blev mig ALENE der gik ind til lægen. Han ventede i bilen, da han tilsynladende var for flov over at skulle derind, enten alene eller sammen med mig.

Lægen spørger ind til om jeg nogensinde har fejlet noget med underlivet, til hvilket jeg kan svare nej. Så derfor foreslår lægen at vi får taget en prøve af hans sædkvalitet, selvom han nok ikke vil have det så godt med sin manddom. (Lægen er selv en mand) 

Det fortæller jeg manden da jeg kommer ud i bilen igen, og det var egentlig også det, vi begge havde forventet.

I dag kom der så brev fra Sygehuset, som skal undersøge hans "udtømning" som de så fint skriver  Jeg spørger manden om han har lyst til at jeg tager med, og hjælper ham lidt derinde  Men nej! Det var noget han i hvert fald ville alene, for det var underligt hvis der gik to personer ind i rummet, for at tage en prøve. Og for øvrigt, skulle jeg lige vide, at når svaret kom, ville han også have det alene, før jeg kunne få noget at vide...

Jeg må indrømme jeg blev ked af disse to udmeldinger 

Men samtidig, så er jeg ikke helt klar over hvordan tingene foregår i virkeligheden  Gjorde jeres mænd jobbet alene, eller var i med ham?

Hvad med svaret? (Nu er vi ikke klar over om man får en indkaldelse, eller om det kommer pr. brev eller andet) Men var i begge med til det, eller fik han det alene, og efterfølgende fortalte det videre til dig?

Jeg har det lidt sådan, at vi er TO om at lave en baby, så er vi vel også TO om at få svaret fra lægen? Jeg ville da tage det som en selvfølge, at han (i hvert fald) var med til svaret, hvis mit underliv var blevet undersøgt..

Hvad gjorde i? 

Hej

Først vil jeg lige give en  og sige at jeg håber i finder nogle svar som kan hjælpe jer videre.

jeg kan godt forstå det såre dig at din mand ikke ønsker du skal være en større del af det og du har hel ret i er TO om det. Men samtidig så tror jeg bare det er utrolig svært for en mand at forholde sig til at han måske ikke kan gøre det som en mand skal kunne, altså formere sig. Tror det er utrole ydmygende men også svært at føle sig som rigtig mand i sådan en situation. kender følelserne fra min egen kæreste som er 30 og utrolig bange for at han ikke kan gøre mig gravid.

HELD OG LYKKE

christina92 skriver:

Hej

Først vil jeg lige give en  og sige at jeg håber i finder nogle svar som kan hjælpe jer videre.

jeg kan godt forstå det såre dig at din mand ikke ønsker du skal være en større del af det og du har hel ret i er TO om det. Men samtidig så tror jeg bare det er utrolig svært for en mand at forholde sig til at han måske ikke kan gøre det som en mand skal kunne, altså formere sig. Tror det er utrole ydmygende men også svært at føle sig som rigtig mand i sådan en situation. kender følelserne fra min egen kæreste som er 30 og utrolig bange for at han ikke kan gøre mig gravid.

HELD OG LYKKE

Tak for det, det er rart at høre, at jeg ikke er alene om tankerne 

Anonym skriver:

Tak for det, det er rart at høre, at jeg ikke er alene om tankerne 

Det er du bestemt ikke!

Vi gjorde det sådan, at min kæreste helt selv fik lov til at bestemme, hvordan det blev gjort. Han valgte at ordne sagerne hjemme, alene, og så fik jeg den lille pakke stukket i hånden og fik den afleveret. Svaret fik vi på mail, sammen.

Det var tydeligt, at det var ubehageligt for ham, og jeg syntes ikke at der var nogen grund til at gøre det værre, end det behøvede at være. Hvis der var nogen, der kunne have taget mit underliv i et stykke tupperware og ordnet alle underlivsundersøgelserne for mig, så var det blevet ordnet sådan.

Barnløshed er hårdt at skulle igennem og kan man skåne hinanden, så synes jeg, at det er det, man gør, når man kan.

Kindfed skriver:

Vi gjorde det sådan, at min kæreste helt selv fik lov til at bestemme, hvordan det blev gjort. Han valgte at ordne sagerne hjemme, alene, og så fik jeg den lille pakke stukket i hånden og fik den afleveret. Svaret fik vi på mail, sammen.

Det var tydeligt, at det var ubehageligt for ham, og jeg syntes ikke at der var nogen grund til at gøre det værre, end det behøvede at være. Hvis der var nogen, der kunne have taget mit underliv i et stykke tupperware og ordnet alle underlivsundersøgelserne for mig, så var det blevet ordnet sådan.

Barnløshed er hårdt at skulle igennem og kan man skåne hinanden, så synes jeg, at det er det, man gør, når man kan.

Tak, det gav stof til eftertanke