træt og ked!

MinNoah skriver:

Hmmm.... Altså umiddelbart kan jeg ikke se hvordan et barn kan "tage skade" af at have en doven far?

DU sørger jo for barnet, bar får sin stimuli fra dig, bliver vasket osv. af dig.. og hvad med enlige mødre - bliver barnet så også forsinket i udvikling fordi de "kun" har moren?

Men en anden ting er så at det er skide træls for dig! Min kæreste har et fuldtidsarbejde og hjælper også OK til i hjemmet.. Men han skal ofte også sættes igang - og ja det kan være pisse irriterende!! MEn sådan tror jeg desværre bare mange mænd har det...

Din mand lyder dog temmelig doven, og jeg tror også jeg havde fået nok tilsidst...

Men igen hvordan kan det skade dit barn at faren er doven, jeg forstår det ikke

ja gir dig fuldkommen ret.. Men det Sp mener når han er doven og hun tager skade, er at jeg blir fyldt op og blir stresset og sur og skuffet, og at det mærker barnet - og så får barnet ikke nok kontakt hvor der blir snakket helhjertet på det fordi jeg er fyldt op og ikke kan overskue tingene til sidst og skændes med ham dagligt over hans dovenhed...

Anonym skriver:

jeg er så på mange måder bange for om man fjerner barnet hvis ikke vi er 2 - da de siger jeg ikke er nok alene til at stimulere hende. & han må ind på banen.. som sagt, spurgte sp om jeg selv mente om jeg ville kunne stå alene med barnet? svarede jeg ja.. og mere sagde de ikke. Og min ene pædago mener at det kan jeg ikke.. men igen hendes tanke, og sådan er de alle forskellige...  så det er hamrende svært, men sagsbehandleren der tager beslutninger.. men ja gider det heller ik, er mest bange for hvad der vil ske med barnet

Idet mindste viser du noget ansvar hvis du fravælger hans ustabile adfærd. Det må vise dem et eller andet.

Det at fjerne et barn er også en meget ekstrem konsekvens. Du ville vel få tilbudt noget familiehjem, et eller andet i et forsøg på at kunne lære dig disse ting. For der er altså tusindvis af kvinder derude der er rigeligt stimulation for deres børn, så det kan du også lære at være.

Hvis kommunen i forvejen er så meget ind over - jeg ville tage fat i en af dem jeg stolede på og få talt mine valgmuligheder godt igennem.

NNL skriver:

For mig lyder det lidt som om, at du inderst inde har taget din beslutning...??

ja fornuften fortæller mig den anden vej skal tages nu.. Men følelserne siger stay!

Anonym skriver:

ja gir dig fuldkommen ret.. Men det Sp mener når han er doven og hun tager skade, er at jeg blir fyldt op og blir stresset og sur og skuffet, og at det mærker barnet - og så får barnet ikke nok kontakt hvor der blir snakket helhjertet på det fordi jeg er fyldt op og ikke kan overskue tingene til sidst og skændes med ham dagligt over hans dovenhed...

Altså jeg synes stadig ikke det giver mening.....

Jeg er selv en type der meget hurtig bliver stresset (desværre!) og jeg arbejder på at slippe af med det! Men nægter at tro på at barnet ligefrem tager skade af at mor er stresset.... (Jeg går ud fra du ikke viser det synderlig meget til barnet?!)

Med mindre i skændes, råber, skriger osv. dagligt så forstår jeg det stadig ikk ;-)

Jonatansmor skriver:

Idet mindste viser du noget ansvar hvis du fravælger hans ustabile adfærd. Det må vise dem et eller andet.

Det at fjerne et barn er også en meget ekstrem konsekvens. Du ville vel få tilbudt noget familiehjem, et eller andet i et forsøg på at kunne lære dig disse ting. For der er altså tusindvis af kvinder derude der er rigeligt stimulation for deres børn, så det kan du også lære at være.

Hvis kommunen i forvejen er så meget ind over - jeg ville tage fat i en af dem jeg stolede på og få talt mine valgmuligheder godt igennem.

jeg stoler meget på den ene der kommer hos os. Og hun er skide fin! og har igennem længere tid forsøget at få min kæreste op på hesten. Uden held. Og hende vil jeg snakke med på søndag om det her.. Så jeg på forhånd ved ca hvad jeg har med at gøre HVIS jeg forlader ham om hvad hun tænker.

MinNoah skriver:

Altså jeg synes stadig ikke det giver mening.....

Jeg er selv en type der meget hurtig bliver stresset (desværre!) og jeg arbejder på at slippe af med det! Men nægter at tro på at barnet ligefrem tager skade af at mor er stresset.... (Jeg går ud fra du ikke viser det synderlig meget til barnet?!)

Med mindre i skændes, råber, skriger osv. dagligt så forstår jeg det stadig ikk ;-)

nej vi skriger og råber ikke.. Og jeg skjuler også min vræde og sorg. Men de siger at barnet mærke humøret på forældrene og lader sig påvirke ligemeget hvor meget man skjuler det, så kan de små mærke uro.

Anonym skriver:

jeg stoler meget på den ene der kommer hos os. Og hun er skide fin! og har igennem længere tid forsøget at få min kæreste op på hesten. Uden held. Og hende vil jeg snakke med på søndag om det her.. Så jeg på forhånd ved ca hvad jeg har med at gøre HVIS jeg forlader ham om hvad hun tænker.

Rigtigt godt.

Håber på det absolut bedste for jer to

Anonym skriver:

ja fornuften fortæller mig den anden vej skal tages nu.. Men følelserne siger stay!

Har selv prøvet det - dog uden et barn indblandet. I min situation, da jeg var kommet mig over bruddet, fik jeg voldsomt mange kommentarer om at folk aldrig havde set mig mere glad og livlig. Og det til trods for at jeg da var single mod min vilje... Så efter min erfaring påvirker det en meget at være i et forhold hvor man ikke trives 100%.

Men igen, beslutningen kan ikke tages af andre end dig selv. Ønsker dig held og lykke med valget, uanset hvad det bliver!

Jonatansmor skriver:

Rigtigt godt.

Håber på det absolut bedste for jer to

mange tak!!!! og tak for rådet

Anonym skriver:

nej vi skriger og råber ikke.. Og jeg skjuler også min vræde og sorg. Men de siger at barnet mærke humøret på forældrene og lader sig påvirke ligemeget hvor meget man skjuler det, så kan de små mærke uro.

Men altså..... Det er nok også rigtigt.

Men igen, jeg tvivler på du finder mange familier hvor livet kun er lutter-lagkage hver dag...

Men hvis du HVER dag er trist og sur... ja så er det ikke det rigtige forhold for dig.,.. er det bare en periode i er inde i, så ville jeg ikke gå fra ham.