Er der ligevægt hos jer

Det er svært at beskrive hvad det er jeg mener i overskriften. Jeg mener om når i giver gaver til jeres nærmeste? Altså jeres børn? Jeg er meget omhyggelig med, at når Izabella får en ting så får Yazmin noget tilsvarende. Ikke fordi at Yazmin har brug for noget nu men fordi dengang jeg voksede op så var der absolut IKKE ligevægt. Jo til jul og fødselsdage. Så fik vi alle 4 for 300 og ikke mere. Men i hverdagene var det noget andet. Her kunne alle mine 3 søskende få tøj og alt muligt men jeg fik nada fordi jeg var den ældste og derfor kunne tjene penge selv. Jeg kan da godt se pointen i mine forældres tanker men for mig som boede midt ude på landet, der gik ikke busser og det eneste inden for en 3 km radius var en købmand som selv sørgede for sine åbningstider var det meget svært at klare et job på en cykel. Og fordi der kun var avisbudsjob derude tog det mig en 3 timers tid at klare ruten som så gjorde at jeg først kunne gå igang med lektier efter aftensmad kl 7 om aftenen. Ikke optimalt. Men jeg gjorde det for at tjene de der 1000 kr om mdr til tøj og div ekstra ting som jeg gerne ville have. Jeg er så netop meget påpasselig med at mine børn ikke skal føle sig snydt. Selvom de selvfølgelig ikke ved sådan noget endnu. Mange gør noget andet ved jeg. At børnene får sådan løbende at det går op i løbet af et stykke tid. Hvad gør i?
Grunden til jeg spørger er nok fordi jeg også lægger mærke til, at min svigermor heller ikke har nogen ligevægt. Heller ikke fødselsdagsmæssigt. Her da min mand havde fødselsdag fik han 600. Da min svigerinde havde fik hun en gave til 1000. Da min den store datter havde fødseldag fik hun en masse gaver som havde kostet ca 700 kr (ved jeg fordi min svigermor sagde det, jeg spurgte ikke) og da min svigerindes søn havde fødselsdag fik han en gave til 1100. Og det er da underligt syntes jeg.

Nej, her har vi ikke milimeterparti...børnene får når der er brug for det. Jeppe har feks fået en bærbar fordi han havde alder og så får de andre altså ikke bare fordi de skal have.
Jeg mener det er vigtig læring og sundt at kunne leve med og se at alt ikke kan deles op i kroner og øre. Vi har aldrig haft problemer med det...de får heller ikke det samme i lommepenge.
Så nej, jeg synes det er skidt at måle alt i penge og at lære børn at det er vigtigt og at alt kan måles som sådan...
Knus Eva,,...hvis børn heller ikke får for det samme i gave...men i den sidste ende er jeg sikker på det går op...

Her hjemme får de hver i sær når der er brug for det, altså tøj og sådan. Hvis jeg er ude og handle og falder over et eller andet som lige passer til den ene så render jeg ikke rundt og finder noget til de 2 andre også, de får jo så en anden gang. Til føsdag har vi altid kørt med at de får for omkring 500 hver, og lige så til jul. Det kan godt være den ene får for 550 kr og at der er en der får for 450 kr, men så er det måske omvent året efter. Tror som det går lige op i den sidste ende. Men tror de har godt af at lære at bare fordi den ene får er det ikke ensbetydene med at de alle sammen skal ha, så ville vi jo købe os selv fattige i ting de ikke har brug for alligevel. Som Eva skriver så får de jo heller ikke lige meget i lommepenge når den tid kommer. Sys ikke der er nogen grund til at gå sådan op i hva gaverne har kostet, det er tanken der tæller og om det er noget man har ønsket sig og ikke bare noget ubrugeligt bras fordi at man nu lige skulle op på et bestemt beløb.

Knus Louise

Her er der ikke "ligestilling". Børnene får hver især det de har brug for, men nogle gange får drengene da fx lov til at komme en tur i legetøjsforretningen for at vælge et stk legetøj - og der er det ligegyldigt om prisen er den samme.

Tror måske at milimeter demokratiet mere melder sig på banen, når de bliver ældre, men jeg vil forsøge at forhindre det.

Nej ikke her. Her får de når de har brug for noget. Den ene skal ikke ha det samme som den anden, det syntes jeg ikke er sundt at lære dem. Den ene kan godt komme med en tur på cafe efter et læge besøg f.eks. og aå får den anden noget andet en anden dag. Sådan skal det bare kunne være i vores hjem. Men i det store hele tror jeg at det går op. Der er ingen der mangler noget herhjemme :-)

Her er der ikke "ligestilling". Børnene får hver især det de har brug for, men nogle gange får drengene da fx lov til at komme en tur i legetøjsforretningen for at vælge et stk legetøj - og der er det ligegyldigt om prisen er den samme.

Tror måske at milimeter demokratiet mere melder sig på banen, når de bliver ældre, men jeg vil forsøge at forhindre det.

Min forældre har heller ikke lavet ligevægt og det tror jeg heller ikke vi kommer til når/hvis der skulle komme en til...

min søster og jeg har fået hvad vi har haft brug for jeg fik en bærbar og min søster fik ikke men vi bærer heller ikke nag til hinanden eller vores forældre...

Ang gaver fra familien, så tror jeg heller ikke at mine børn får for det samme, og jeg er da fløjtende ligeglad. De får noget de har ønsket sig, og det er da hovedsagen, syntes jeg. Uanset pris. Vi giver dem da heller ikke for det samme. Min store datter (8år) har lige fået gave for 1600 kr (nintendo og udstyr) mens min datter der snart bliver 5 år får en cykel til 500 kr. Det er der da intet gal i, syntes vi..... De får begge ting de ønsker sig..

Nej bestemt ikke ligevægt her ,, Hver alder sit behov

Hmm.. ja jeg kan godt se at der er mange der gør på en helt anden måde Jeg er nok bare vokset op med den følelse af at altid blive snydt så mine børn skal ikke få det på samme måde. Nu er Yazmin også så lille at hun ikke rigtig lægger mærke til det så det kan jo være at når først de bliver store begge 2 at jeg ændrer mening. Jeg er også vokset op med at tjene mine egne penge så når de skal bruge noget stort tror jeg, at jeg ville sige de måtte arbejde som avisbud eller sådan noget. F.eks. hvis de mangler en bærbar til skolen eller ønsker sig en playstation. Eller arbejde derhjemme og derved tjene. Og jeg tror helt bestemt at jeg vil sørge for at de får hvad de ønsker sig inden for rimelighedernes grænser. Det der med at give for flere 1000 kr til ens fødselsdag syntes jeg er lovlig vildt (i hvert fald i min verden).

Okay, jeg har så ikke heeelt grundlaget for at komme med min mening, idet min yngste kun er 2½ måneder gammel, og min ældste er 3 år...Men jeg voksede op med ligevægt på den måde, at når min mor købte noget til sig selv, så købte hun også noget til mig. Hun kunne ikke li' at jeg ikke også skulle have et stykke tøj, hvis hun skulle have et stykke. Det samme gjalt andre ting, såsom hvis hun ville have sin livret i to dage selvom jeg ikke kunne li' det, så fik jeg MIN livret de to næste dage selvom HUN ikke kunne li' det osv. hun gjorde meget ud af ligevægten. Det gør hun i og for sig stadigvæk, selvom jeg har forklaret hende mange gange at det behøver hun altså ikke. Hun skal forkæle sig selv i sin alderdom, jeg kan købe mine egne ting. Men jeg tror det kom af den frygtelige uligevægt der var i hendes egen opvækst... deres mor brugte alle pengene på sig selv, mens børnene fik nedarvet og godt slidt tøj fra naboerne...

Jeg har dog ført ligevægten videre nu hvor jeg er mor. Hvis jeg skal have et eller andet til min samling af det jeg samler på, ja så skal Katrine da også have et stykke legetøj af den slags hun er så glad for, f.eks. en vogn til sit briotog eller lignende, og når Laura bliver ældre vil det også gælde for hende.
Hvor jeg dog IKKE vil lægge ligevægten, er i hvad tingene koster. Hvis Katrine samler på briotog til 50kr. stykket og Laura foretrækker små puslespil til 25kr. ja så får de da hver især det de gerne vil have..

Spørgsmålet er så blot om man enten ved ligevægt eller uligevægt får skabt misundelse... det er jo ikke lige til at vide, men det kunne da være en interessant diskussion...

mvh,
Karina B