Er der ligevægt hos jer

Okay, jeg har så ikke heeelt grundlaget for at komme med min mening, idet min yngste kun er 2½ måneder gammel, og min ældste er 3 år...Men jeg voksede op med ligevægt på den måde, at når min mor købte noget til sig selv, så købte hun også noget til mig. Hun kunne ikke li' at jeg ikke også skulle have et stykke tøj, hvis hun skulle have et stykke. Det samme gjalt andre ting, såsom hvis hun ville have sin livret i to dage selvom jeg ikke kunne li' det, så fik jeg MIN livret de to næste dage selvom HUN ikke kunne li' det osv. hun gjorde meget ud af ligevægten. Det gør hun i og for sig stadigvæk, selvom jeg har forklaret hende mange gange at det behøver hun altså ikke. Hun skal forkæle sig selv i sin alderdom, jeg kan købe mine egne ting. Men jeg tror det kom af den frygtelige uligevægt der var i hendes egen opvækst... deres mor brugte alle pengene på sig selv, mens børnene fik nedarvet og godt slidt tøj fra naboerne...

Jeg har dog ført ligevægten videre nu hvor jeg er mor. Hvis jeg skal have et eller andet til min samling af det jeg samler på, ja så skal Katrine da også have et stykke legetøj af den slags hun er så glad for, f.eks. en vogn til sit briotog eller lignende, og når Laura bliver ældre vil det også gælde for hende.
Hvor jeg dog IKKE vil lægge ligevægten, er i hvad tingene koster. Hvis Katrine samler på briotog til 50kr. stykket og Laura foretrækker små puslespil til 25kr. ja så får de da hver især det de gerne vil have..

Spørgsmålet er så blot om man enten ved ligevægt eller uligevægt får skabt misundelse... det er jo ikke lige til at vide, men det kunne da være en interessant diskussion...

mvh,
Karina B

Jeg tror man lærer børnene at det der er købes er vigtigt....at man bliver forfordelt og at det er synd hvis ikke begge for det samme.
Det er ikke noget jeg ønsker at overføre til mine børn...da det der købes altså ikke er vigtigt, på den måde, At lære at det købte er så vigtigt at det er synd for den ene hvis den anden får...det er da at tillægge det materielle en værdi, som det ikke har, i min verden.
Skal man så også gå i bio med den ene hvis den anden skal med skolen, skal den ene have sove ude hvis den anden gør...osv osv...det bliver da en stor konkurrence mellem børnene, da de jo ved det er vigtigt at de altid får lige meget...
Knus..

Anja Nørreslet skriver:

Hmm.. ja jeg kan godt se at der er mange der gør på en helt anden måde Jeg er nok bare vokset op med den følelse af at altid blive snydt så mine børn skal ikke få det på samme måde. Nu er Yazmin også så lille at hun ikke rigtig lægger mærke til det så det kan jo være at når først de bliver store begge 2 at jeg ændrer mening. Jeg er også vokset op med at tjene mine egne penge så når de skal bruge noget stort tror jeg, at jeg ville sige de måtte arbejde som avisbud eller sådan noget. F.eks. hvis de mangler en bærbar til skolen eller ønsker sig en playstation. Eller arbejde derhjemme og derved tjene. Og jeg tror helt bestemt at jeg vil sørge for at de får hvad de ønsker sig inden for rimelighedernes grænser. Det der med at give for flere 1000 kr til ens fødselsdag syntes jeg er lovlig vildt (i hvert fald i min verden).

Det med selv at tjene sine penge tror jeg er meget rigtigt! Jeg synes ikke vi forkæler vores børn mere end andre, og de klager tit over at de ikke får alle de ting andre børn (teenagere) får. Men de er simpelthen så dårlige til at passe på deres ting! Vi har nu sagt til vores på 14 at om 3 mdr. er det slut med lommepenge - så må han få sig et job. Vi har prøvet at få ham igang i lang tid, men han gider ikke, men eftersom han har brug for rigtigt mange penge, og vi ikke vil være med til at gøre SÅ stor forskel på drengene, så må han tjene dem selv.
Jeg synes bestemt ikke der skal være milimeter-demokrati mht. hvem der får hvad, men når et barn synes han har brug for 500 kr. mere end lommepengene hver md., så bliver forskellen for stor.
Når det drejer sig om gaver får de det de har brug for, og til hverdag køber jeg til dem jeg nu lige finder noget til, men når det drejer sig om penge til slik, sodavand og pizza - så går den ikke længere.

Den låner jeg lige

Eva skriver:

Nej, her har vi ikke milimeterparti...børnene får når der er brug for det. Jeppe har feks fået en bærbar fordi han havde alder og så får de andre altså ikke bare fordi de skal have.
Jeg mener det er vigtig læring og sundt at kunne leve med og se at alt ikke kan deles op i kroner og øre. Vi har aldrig haft problemer med det...de får heller ikke det samme i lommepenge.
Så nej, jeg synes det er skidt at måle alt i penge og at lære børn at det er vigtigt og at alt kan måles som sådan...
Knus Eva,,...hvis børn heller ikke får for det samme i gave...men i den sidste ende er jeg sikker på det går op...

3 gangs mor skriver:

Nej bestemt ikke ligevægt her ,, Hver alder sit behov

saadan var det ogsaa hos os i barndomshjemmet

Nu har jeg kun et barn, så der er ikke så meget behov for ligevægt. Men jeg er vokset op i et hjem hvor der langtfra var ligevægt, hverken i ting eller opdragelse. Og sådan er det stadig, os søskende imellem. Men jeg har lært at acceptere at sådan er verdenen nu een gang, selvom det har taget mange år.

Hvordan det vil blive hvis vi får en mere ved jeg ikke. Det har jeg slet ikke taget stilling til endnu

Pas på med den ligevægt....Jeg kender nemlig en som altid har gået voldsom op i det, og nu er det blevet sådan hos hende, efter at børnene er blevet størrere, at hun ikke kan komme hjem med noget til den ene uden den anden hyler.Og det er altså selv om det er et par sko den ene mangler, eller en skoletaske, eller andet vigtigt...så den med at SKAL købe noget fordi det er et must, er pludselig blevet dobbelt så dyrt.

Mine drenge har aldrig fået det samme...eller fået på samme tid, men forskel har jeg aldrig lavet.
Hvis der er noget den ene ønsker sig, ja så bliver det snakket grundigt igennem...og måske en dag får han det...og en anden dag får den anden.

den mindste bliver ikke rigtigt regnet med endnu, men render vi over noget spændene, er det tit drengene som står og hiver i det og spørger om ikke deres søster skal have den ting, eller den ting, eller den ting...og det er ret fedt de har det sådan, men på det sidste er det blevet noget med et modsvar der hedder: Nej har hun ikke fået nok for tiden...det er vist snart jeres andres tur!

så lad være med at gøre dig selv den bjørnetjeneste...start allerede med nu at kunne give noget til den ene uden den anden bliver vild...men du skal nok sige sætningen: er der nogen her i huset der bliver snydt måske? mange gange...

god morgen herfra.

Nej ikke ligevægt her, vores drenge får når der er behov for det