Nægtet samvær med far.........

Hvor er det heldigt, at selvom jeg er sygemeldt pga min depression, så er det alligevel mig, der konstant skal kunne varetage min datters behov, når hendes mega dumme padde af en far ikke magter det.

Ja jeg smider lige min ellers så rare attitude, og mega øffer over den numsehul.

Efter at han sidste gang kom hjem med Lærke 2 dage før, end han skulle, og efterfølgende råbte af mig, så har han haft ringet et par gange til hende, hvor jeg har tænkt at noget var galt. Men i går snakkede vi så sammen, for det var hans weekend til at have hende. Så har han han været indlagt på psykiatrisk afdeling igen igen, og skal det også i dag igen. Så ville han være ude på udgang i weekenden for at have Lærke, for så at komme tilbage på søndag igen.

For helvede da også, hvor i alt dette her passer han på hende? De skulle så ikke engang sove hvor han bor, men hele weekenden hos hans søster, fordi hans stedfar er ved at male huset de bor i sammen. Lærke bliver så snotforvirret, og taber så meget sig selv i alt det her. Så jeg valgte at sige, at hun under ingen omstændigheder kom der op i weekenden. Er det mig der er helt afsporet og overpylleret?

Han har haft hende på samvær 4 weekenden, hvoraf den ene så var, hvor han kom hjem med hende efter et døgn, og hvor hun så ikke engang havde sovet ved ham, men hans søster, som hun har mødt 3 gange før. Vores datter er meget sensitiv, og tingene skal foregå stille og roligt med hende, og hun har brug for, at vi voksne hjælper hende, med at komme ned på jorden, hvis tingene har været ustruktureret. 

Hun er helt okay med ikke at skulle der  op.

wamse skriver:

Hvor er det heldigt, at selvom jeg er sygemeldt pga min depression, så er det alligevel mig, der konstant skal kunne varetage min datters behov, når hendes mega dumme padde af en far ikke magter det.

Ja jeg smider lige min ellers så rare attitude, og mega øffer over den numsehul.

Efter at han sidste gang kom hjem med Lærke 2 dage før, end han skulle, og efterfølgende råbte af mig, så har han haft ringet et par gange til hende, hvor jeg har tænkt at noget var galt. Men i går snakkede vi så sammen, for det var hans weekend til at have hende. Så har han han været indlagt på psykiatrisk afdeling igen igen, og skal det også i dag igen. Så ville han være ude på udgang i weekenden for at have Lærke, for så at komme tilbage på søndag igen.

For helvede da også, hvor i alt dette her passer han på hende? De skulle så ikke engang sove hvor han bor, men hele weekenden hos hans søster, fordi hans stedfar er ved at male huset de bor i sammen. Lærke bliver så snotforvirret, og taber så meget sig selv i alt det her. Så jeg valgte at sige, at hun under ingen omstændigheder kom der op i weekenden. Er det mig der er helt afsporet og overpylleret?

Han har haft hende på samvær 4 weekenden, hvoraf den ene så var, hvor han kom hjem med hende efter et døgn, og hvor hun så ikke engang havde sovet ved ham, men hans søster, som hun har mødt 3 gange før. Vores datter er meget sensitiv, og tingene skal foregå stille og roligt med hende, og hun har brug for, at vi voksne hjælper hende, med at komme ned på jorden, hvis tingene har været ustruktureret. 

Hun er helt okay med ikke at skulle der  op.

Følg din mavefornemmelse, den vil altid være den rigtige.

Han havde ikke fået mit barn, uanset hvor rimeligt det så end han synes det ville være. Sensitive børn skal tages med fløjlshandsker, det er et voksent ansvar, magter han ikke opgaven, må du gøre det for ham. Og det indebærer nul samvær.

Tag det som et tegn, hvis din datter intet har imod ikke at se ham.. hvad siger det så om deres forhold.

Hvad siger statsamtet til hans ustabile adfærd?

Jonatansmor skriver:

Følg din mavefornemmelse, den vil altid være den rigtige.

Han havde ikke fået mit barn, uanset hvor rimeligt det så end han synes det ville være. Sensitive børn skal tages med fløjlshandsker, det er et voksent ansvar, magter han ikke opgaven, må du gøre det for ham. Og det indebærer nul samvær.

Tag det som et tegn, hvis din datter intet har imod ikke at se ham.. hvad siger det så om deres forhold.

Hvad siger statsamtet til hans ustabile adfærd?

Det er helt nyt at han overhovedet ser hende, der er gået lige knap 2 år uden samvær. 

I stf var han jo super stabil, og selvom de havde alle hans papir fra psyk, kriminalforsorgen, politiet, m.m. kunne de slet ikke genkende ham i det. Vi blev enige om en aftale, hvor han skulle se hende hver anden lørdag i starten, og så skulle den langsomt trappes op. 

Det har vi så gjort, men nu er hans adfærd igen, som den jeg kender ham for.  Jeg nægter ham samvær til han har det bedre, for vores datter kommer sådan på overarbejde når han ikke trives. Han mente at han bare kunne mande sig op i weekenden, og så ville hun ikke kunne mærke det Hun er jo næsten født til at kunne afkode hans stemning, så han ville aldrig kunne skjule det for hende.

wamse skriver:

Hvor er det heldigt, at selvom jeg er sygemeldt pga min depression, så er det alligevel mig, der konstant skal kunne varetage min datters behov, når hendes mega dumme padde af en far ikke magter det.

Ja jeg smider lige min ellers så rare attitude, og mega øffer over den numsehul.

Efter at han sidste gang kom hjem med Lærke 2 dage før, end han skulle, og efterfølgende råbte af mig, så har han haft ringet et par gange til hende, hvor jeg har tænkt at noget var galt. Men i går snakkede vi så sammen, for det var hans weekend til at have hende. Så har han han været indlagt på psykiatrisk afdeling igen igen, og skal det også i dag igen. Så ville han være ude på udgang i weekenden for at have Lærke, for så at komme tilbage på søndag igen.

For helvede da også, hvor i alt dette her passer han på hende? De skulle så ikke engang sove hvor han bor, men hele weekenden hos hans søster, fordi hans stedfar er ved at male huset de bor i sammen. Lærke bliver så snotforvirret, og taber så meget sig selv i alt det her. Så jeg valgte at sige, at hun under ingen omstændigheder kom der op i weekenden. Er det mig der er helt afsporet og overpylleret?

Han har haft hende på samvær 4 weekenden, hvoraf den ene så var, hvor han kom hjem med hende efter et døgn, og hvor hun så ikke engang havde sovet ved ham, men hans søster, som hun har mødt 3 gange før. Vores datter er meget sensitiv, og tingene skal foregå stille og roligt med hende, og hun har brug for, at vi voksne hjælper hende, med at komme ned på jorden, hvis tingene har været ustruktureret. 

Hun er helt okay med ikke at skulle der  op.

Hvis faren er en voksen og kompetent far, så vil jeg til hver en tid anbefale så meget samvær som muligt!

Meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeen, det lyder det bestemt ikke til at han er

Tror du gør ret i at begrænse deres kontakt så meget som muligt, til at han er stabil igen

wamse skriver:

Det er helt nyt at han overhovedet ser hende, der er gået lige knap 2 år uden samvær. 

I stf var han jo super stabil, og selvom de havde alle hans papir fra psyk, kriminalforsorgen, politiet, m.m. kunne de slet ikke genkende ham i det. Vi blev enige om en aftale, hvor han skulle se hende hver anden lørdag i starten, og så skulle den langsomt trappes op. 

Det har vi så gjort, men nu er hans adfærd igen, som den jeg kender ham for.  Jeg nægter ham samvær til han har det bedre, for vores datter kommer sådan på overarbejde når han ikke trives. Han mente at han bare kunne mande sig op i weekenden, og så ville hun ikke kunne mærke det Hun er jo næsten født til at kunne afkode hans stemning, så han ville aldrig kunne skjule det for hende.

Teorien med at han kan skjule sin sindstilstand for hende, er hentet ud af en ønskebog. Selvfølgeligt kan hun da opfange at far er ustabil!

Kan du ikke få kontakt til nogen der kan hjælpe dig? Det synes urimeligt du selv skal stå med den situation, når du i forvejen ikke har det særligt godt.

Du får en   fordi du fanme er pissesej!

Jeg er godt nok forarget over statsforvaltningen efterhånden

Barnets tarv mig et vist sted

Hvordan kan de ignorere udtalelser fra psykiatrisk, politi, kriminalforsorgen osv???!!! Det forstår jeg slet ikke - psykopater virker også normale og enormt tiltalende, åbne og charmerende, når man møder dem. Det ville SV forhåbentlig ikke falde for...

Det er bestemt ikke første gang jeg hører om SVs manglende tagen hensyn til barnet

Så hvis jeg var i dine sko, ville jeg også uden tvivl holde hende hjemme. Du kan jo melde hende syg, så bliver samvær vist aflyst - sådan er det i vhert fald for en af mine veninder 

Mange knus og kram - pas på dig selv og din lille datter

Zeus skriver:

Hvis faren er en voksen og kompetent far, så vil jeg til hver en tid anbefale så meget samvær som muligt!

Meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeen, det lyder det bestemt ikke til at han er

Tror du gør ret i at begrænse deres kontakt så meget som muligt, til at han er stabil igen

Tak for dit svar

Jeg sagde til ham, at han kunne se hende igen, lige så snart han var klar, for havde jeg været interesseret i at ødelægge samvær, så havde jeg gjort det for længst, hvilket han også ved. 

Det er bare super svært at blive ved med at være så meget på overarbejde omkring ham, når jeg selv har det som jeg har

Men uanset hvad, så kommer min datters trivsel frem for alt.

Hej...

Først vil jeg sige at der sidder en masse folk inden for statsamtet og bedømmer om man er egnet til samvær, det er ikke noget de gør på en dag, det sker over en lang periode, de har bedømt at han er egnet til samvær. Så det må man jo gå ud fra han er/var..

Dermed ikke sagt at jeg er imod at du begrænser det, hvis han lige er i en ustabil periode i hans liv, Men jeg havde nok valgt at lade ham se hende hvis det var mig bare et par timer... så har han set hende, og været lidt sammen med hende, og det med overnatningen ville jeg vente med til han får det bedre..

Ja han er måske ikke egnet lige nu, men derfor behøver man jo ikke afskære ham fra hans datter.. jeg ville sige et par timer, og kunne han ikke gå med til det, så ærgeligt..

Håber du finder en løsning.

Knus herfra..

Jonatansmor skriver:

Teorien med at han kan skjule sin sindstilstand for hende, er hentet ud af en ønskebog. Selvfølgeligt kan hun da opfange at far er ustabil!

Kan du ikke få kontakt til nogen der kan hjælpe dig? Det synes urimeligt du selv skal stå med den situation, når du i forvejen ikke har det særligt godt.

Du får en   fordi du fanme er pissesej!

 

1000 tak, for føler mig godt nok ikke ret sej da

Jeg får i morgen besøg af en socialrådgiver, der har sat igang at jeg kan få noget støtte gennem et familiehus. Pr. 1 december får jeg en hjemmehos pædagog tilknyttet, som kan støtte mig i de her beslutninger. Det glæder jeg mig til.

Chrissie skriver:

Hej...

Først vil jeg sige at der sidder en masse folk inden for statsamtet og bedømmer om man er egnet til samvær, det er ikke noget de gør på en dag, det sker over en lang periode, de har bedømt at han er egnet til samvær. Så det må man jo gå ud fra han er/var..

Dermed ikke sagt at jeg er imod at du begrænser det, hvis han lige er i en ustabil periode i hans liv, Men jeg havde nok valgt at lade ham se hende hvis det var mig bare et par timer... så har han set hende, og været lidt sammen med hende, og det med overnatningen ville jeg vente med til han får det bedre..

Ja han er måske ikke egnet lige nu, men derfor behøver man jo ikke afskære ham fra hans datter.. jeg ville sige et par timer, og kunne han ikke gå med til det, så ærgeligt..

Håber du finder en løsning.

Knus herfra..

Han er på psykiatrisk afdeling, så et par timer ville være der inde, det skulle gøres, for han ville kun ud for weekenden for at være sammen med hende. 

Han bor 200 km fra os, så jeg ville ikke bruge 4 timers transport på at han kunne få samvær, da jeg i den grad har fungeret som service organ for ham indtil nu. 

Det har hele tiden været en men ved han samvær, og det var at der var en undersøgelse igang om vores datters trivsel, en paragraf 50 børnefaglig undersøgelse, og hendes trivsel har altid skullet være det vigtigste ved samvær. 

Vores datter er 5½, og når han er så syg at det kræver indlæggelse, så synes jeg slet ikke, at det er barnets tarv at se ham, for det har hun oplevet så mange gange, da vi boede sammen med ham. 

Tak for dit svar, er glad for alt input