wamse skriver:
Tak for dit svar
Jeg sagde til ham, at han kunne se hende igen, lige så snart han var klar, for havde jeg været interesseret i at ødelægge samvær, så havde jeg gjort det for længst, hvilket han også ved.
Det er bare super svært at blive ved med at være så meget på overarbejde omkring ham, når jeg selv har det som jeg har
Men uanset hvad, så kommer min datters trivsel frem for alt.
Jeg synes det sværeste er, når man skal forsvare sine valg overfor familien.. Jeg har taget nogen valg ang Isabella, som jeg tydelig kan mærke at der ikke bliver støttet op om, selv om det er i Isabellas bedste interesse. Nu vil jeg ikke skrive for meget her, for ikke at udstille nogen, men vil bare sige, at i sidste ende, må det helt og holdent være din beslutning, som mor der vejer tungest..
Jeg bryder mig ikke om de mødre der på tværs for at være på tværs, eller forhindrer samvær fordi de lige mener de skal noget andet den weekend, men det lyder jo overhovedet ikke som om det er det du gør..
Men samtidig tror jeg man skal passe med, at "overtage" ansvaret for samværet, ment på den måde, at man ikke skal gøre alt muligt for at faren kan se dem, da han selv må have ansvaret for at gøre det muligt - og godt - for sit barn. For hvis han skal overnattende samvær, så burde han også kunne klare det. Hvis faren ikke magter hente/bringe, enten fordi der er for lang afstand, så vil jeg heller ikke mene han kan magte overnatninger.
Da jeg startede med at have Isabella på fuld weekend, og ikke kun fre/lørdag, lå jeg i sengen til om fredagen, simpelthen fordi det havde taget AL min energi at have hende i weekenden.. Jeg var en super mor de weekender, men nøj jeg var drænet bagefter.. Måske skal i, når han er tilbage på benene, nøjes med det samvær han havde før? Det kunne tyde på, at han ikke kan mere end det, også er det synd for alle parter at putte mere på, hvis han reelt ikke kan klare det..
Ved ikke lige hvad jeg ellers skal skrive 
Men du får lige endnu et med på vejen 
