Carslund skriver:
Pyha!!!!!! Jeg er bange...
Jeg er helt ude i at overveje planlagt kejsersnit. Jeg synes desværre at det bliver værre og værre. Troede bare det var en fase. Indtil for 14 dage siden tænkte jeg "det tager jeg da i stiv arm", men nu...... Jeg prøver at læse så mange skærkhistorier om keisersnit som muligt. Det hjælper også lidt, men nu har jeg det sådan at jeg ikke vil nogen at delene.
Jeg er efterhånden ved at blive helt panisk og vil bare at min dreng skal blive i maven- stik modsat af alle andre...
Første gang jeg fødte blev jeg sat i gang 40+0 og jeg brugte 5 dage på at åbne mig. De var nød til at stoppe det midt i for at give mig et pusterum, for eller kunne jeg alligevel ikke gennemføre en fødsel.. Jeg fik at vide at hvis jeg ikke fødte den 5. dag, blev det en keiser, da min krop ikke kunne klare mere... Selve fødselen gik super da tiden kom, men dagene inden... Jeg kan græde bare ved tanken.
Denne gang har jeg dog også skulle igennem et ret barskt følelsesregister, da vi i uge 20 fik at vide at der var "pæn" en læbespalte i højre side. Det fylder ikke så meget nu længere og jeg tager det meget roligt, men mon ikke det også har tærret lidt på mig og at jeg måske er lidt bange for at se det i øjnene.. Jeg synes det ikke selv, men synes det skulle med...
vil bare glæde mig og ikke gå og være bange
Er der andre 2. gangfødende som også har haft en lidt grim oplevelse? Hvad gør/tænker I?
Godt så..du har det præcis som jeg, da jeg skulle have nr 2. 
Med rene ord..jeg var rædselsslagen i samfulde 9 måneder...men det gik bare helt anderledes end jeg havde forestillet mig.
Faktisk gik det som smurt..13 timer fra den første ve til hun smuttede ud som en mandel efter 3 presseveer og det på trods af at hun vejede 5 kg og var 60 cm.
Nr 1 vejede 4500g og var 55 cm.
Det var en forfærdelig fødsel. Jeg havde vestorm i 22 timer, og fik aldrig presseveer..jeg måtte selv presse hende ud, fordi hun sad for langt nede til at de kunne tage hende med kejsersnit.
Jeg fik 3 store flænger i livmoderen, mistede masser blod, og fik forbud mod at få børn i mindst 5 år, da det kunne være til fare for mit liv..så noget at sige til, at jeg var bange med nr 2??
Jeg synes stadig det er rædsomt at føde, men med nr 3 fik jeg kejsersnit..og det gik som en drøm..det var en befrielse, og da først det var på plads og planlagt, kunne jeg endelig slappe af og nyde den sidste tid i min graviditet med nr 3.
Jeg har aldrig kunnet se noget formål med at ligge i flere dage med veer og blive pint og plaget på den måde..det er helt skørt synes jeg. Så fantastisk er det altså heller ikke at føde selv...tvært imod.
Men det er jo så bare min mening.
Men..du er altså ikke den eneste, der er/har prøvet at være bange og utryg, men jeg ønsker inderligt for dig, at du, som jeg, oplever at nr 2 fødsel er noget helt andet og langt mere positivt end den første.
Nååhhh..hvor synd med din lille dreng, men i dag er de jo så utroligt dygtige til at reparere sådan en læbespalte, så der stort set intet bliver at se...så held og lykke med det. 
1000 knus
fra en meget forstående
Sussie
