Her langt om længe min fødselsberetning.
Undskyld at den er blevet lidt lang..
Torsdag d. 6 Oktober
Det hele starter faktisk Torsdag d. 6 oktober. Om morgnen vågner jeg og synes bare noget er anderledes, og om aftenen gik slimproppen imens jeg var i bad - lækkert! Mine bryster var også vildt spændte..
Fredag d. 7 oktober
Om morgenen vågnede jeg og følte mig ret sløj, og havde ondt i lænden, og beslutter mig for at blive liggende i sengen indtil Nicolaj har fri - hvilket han har kl. 12:30.
Kl 14 havde jeg en tid hos jordemoderen, ren rutine, men det passede mig meget godt lige at høre hvordan tingene stod til.
Jeg forklarede jordemoderen hvordan jeg havde det, og hun valgte så at undersøge mig, og kan konstatere at jeg er ca. 1 finger åben og der er 1 cm livmoderhals tilbage, og den indvendige livmodermund er ca. 2 cm åben og at baby står langt nede og fast.
Kort efter vi kommer hjem fra jordemoderen begynder den murrende fornemmelse at blive mere regelmæssig.
Casper kom på besøg og aner ikke hvad der er under opsejling, og mens han er her begynder jeg at tage tid og den murrende fornemmelse er gået mere hen i veer og de er regelmæssige.
Omkring kl 18. må jeg be Casper om at tage hjem, for nu gør det relativt ondt, og jeg havde ikke længere lyst til at have gæster 
.
kort efter Casper er kørt ringer jeg til fødegangen fordi der nu er omkring 5 min fra en ve starter til den næste starter, og de varer ca. 1,5 min. De siger jeg er velkommen til at komme ind, men da jeg har det rigtig godt herhjemme vælger jeg at blive og spise lidt aftensmad og komme i bad.
kl. 19.30 er der 4 min fra en ve starter til den næste starter, og jeg vil derfor gerne ses, selvom jeg kun har en smule veer. Så vi pakker bilen og kører ind til min far, da vi lige skal aflevere Lillefix.
kl. 20 I det jeg stiger ud af bilen mærker jeg et lille smæld i maven og vandet går, lige der midt i fars indkørsel. Jeg låner toilettet og får taget et bind på og ringer til fødegangen for lige at sige at vandet nu er gået.
kl. 20.15 Kommer vi op på fødegangen og jeg bliver undersøgt og er 3 cm. åben. Jeg ligger så med Ve måler og puls måler på. Og veerne tager nu mere og mere fat. Det var som om der virkelig kom gang i sagerne efter at vandet gik - troede jeg. 2 timer senere har jeg ikke åbnet mig mere, og vi bliver derfor enige med jordemoderen om at vi skal tage hjem for eller kan det blive meget lang tid vi skal være på hospitalet. Jeg protesteret noget, da jeg overhovedet ikke havde lyst til at kører i bil. Men kan godt se det vil være rart at komme hjem og stå under den varme bruser.
kl. 23.38 ringer jeg igen til fødegangen og siger at nu kommer vi ind...
Lørdag d. 8 oktober
Omkring kl 00 ankommer vi igen til fødegangen. Nu har jeg rigtig ondt. Da vi ankommer kommer vi ind på en fødestue, hvor jeg igen får ve måler og puls måler på. Jeg bliver undersøgt og er nu 4 cm. åben - Åhh gud kun 1 cm siden kl 20.15, ikke super motiverende nyhed.. hehe..
Jordemoderen siger at hun synes det ville være en god ide at jeg fik et skud morfin, da udvidelsen går langsomt ville det være godt hvis jeg kunne slappe lidt af og muligvis også kunne få sovet lidt. Og selvom jeg ville føde uden smertelindiring er jeg fuldstændig enig med hende.
Det eneste der skal ske inden jeg kan få morfin er at bebsen skal vågne inde i maven - det kan man se på hjertefrevensen. Men ak nej, baby havde da ikke tænkt sig at vågne nu. Jeg prøver at gå lidt rundt og vi skubber til maven men ingenting hjælper. og først 2 timer senere kl 2 vågner baby og jeg kan nu få "mit" morfin.
Der bliver kørt en seng i på fødestuen til mig og så kan nicolaj ligge på fødelejet så vi kan sove lidt. der gik så ca. 5 min, så ville jeg ligge på fødelejet, da det er hårdere, og Nicolaj fik sengen.
Morfinen virker godt og jeg kan abstrahere fra veerne og får sovet imellem dem.
kl. 03.30 forsvinder mofinens virkning som dug for solen. Og der gør rigtig ondt nu. fra kl. 03.30 - 03.50 havde jeg 9 veer. Jeg går derfor ud og henter jordemoderen.
kl 4 får jeg pressetrang, men jordemoderen kan se at babyens hoved står skævt og han derfor ikke kan komme ud. der gik ikke ret længe så var presse trangen så stor at jeg ikke kunne lade være med at presse med. Det skete der så ikke noget ved, for babyen kunne jo ikke komme ud.
hvad der sker mellem kl 4 og jeg føder står meget uklart og jeg kan kun huske nogle enkelte glimt. Der må komme lidt flere detaljer når jeg får fødselsloggen.
Jeg husker dog at jordmoderen spørger om jeg kunne tænke mig en pudentusblokade, som er en lokalbedøvelse, som man lægger indvendig i skeden, og den skulle så hjælpe med at tage nogen af presseveerne. Det eneste det gjorde var at jeg på 2 veer kunne lade være med at presse.
Jeg får på et tidspunkt lagt ve-drop, ved ikke lige hvorfor.. hehe..
omkring kl 06.40 (tror jeg) spørger jeg jordemoderen om jeg ikke må kommer op at stå, fordi jeg håber at de måske kunne hjælpe. Og først der går det op for mig at jeg faktisk er lige ved at føde. for hun mente bestemt ikke at jeg skulle op at stå nu, da jeg jo nærmest havde født. Det vidste jeg bare ikke lige.. hehe..
jeg forstår jo så derfor at jeg nu ikke længere skal arbejde i mod pressetrangen men nu kan presse alt det jeg vil. dog er jeg utrolig udmattet, og føler slet slet ikke at jeg kan mere.
det lykkedes dog og kl 06.52 kommer den smukkeste lille dreng til verdenen.
I det øjeblik hvor jordemoderen "drejer ham ud" går det op for mig at nu skal vi være forældre. Og det var den mest fantastiske følelse der strømmet i gennem min krop. Ingen af os græd af glæde eller lign. Men vi var så overvældet af det der skete. Det var også i dette øjeblik jeg så at det var en dreng vi havde fået. for som man kan se på billedet var det ganske tydeligt
Nicolaj klipper navlestrengen og vores lille baby kommer op og ligge hos mig. Nu bliver jeg glad for den pudentusblokade, for jordemoderen skal sy mig lidt, og det kunne jeg tilgengæld slet ikke mærke.
Så er der vagt skifte hos jordmødrene og det bliver den nye jordemoder jeg vasker og vejer lillemanden og hjælper med at få ham lagt til første gang.
vægt: 3500 gr. længde: 52 cm. egentlig var han 54 cm. men da hans hoved var så skævt blev der trukket 2 cm fra.
Mens vi ligger og beundre vores lille dreng, kommer navnet Magnus til mig. Jeg nævner det til Nicolaj, og vi er enige om at vores lille vidunder skal hedde Magnus.
Vi lå 2 timer på fødestuen. Og omkring kl 9 blev vi kørt på barselsgangen.
Min oplevelse af at føde Magnus
At føde vores lille dreng, er det mest fantastiske jeg har oplevet. Kunne jeg gøre det igen og igen og igen ville jeg gøre det.
Den kærlighed til det lille væsen jeg oplevede skylde ind over mig, er så fantatisk en følelse at den ikke man beskrives med ord.
Selve fødslen, det fysiske var også en fantastisk oplevelse, at mærke ens krop arbejde på instinkterne, og mærke den totale udmattelse, og ubeskrivelig smerte. Og pling med et er det hele overstået og man er det lykkeligste menneske i hele verden.
Inden jeg blev kørt fra fødestuen sagde jeg til jordmor "Skulle jeg gøre det igen i morgen, så er jeg klar"
Tillykke til dig der nået helt til bunds
Tak fordi jeg måtte dele dette med dig.
Hvis der er nogen der har lyst til at læse korretur på den ville jeg blive rigtig glad. for er ikke en haj til punkttummer og kommaer m..m.
