Nu springer jeg ud ...

Jeg har været ved at lave det her indlæg flere gange, men har ikke haft mod til at gennemføre det.

Jeg har borderline.

Jeg har faktisk levet med psykiske lidelser lige siden jeg var 17, og været indlagt på en ungdomspsyk. afdeling. Før min graviditet var jeg i behandling i et år for borderline. Det gjorde at jeg rykkede mig ekstremt. Jeg føler dog ikke, at jeg helt er der hvor jeg ønsker mig at være. Blandt andet i forhold til min søn. Jeg har derfor valgt at gå i behandling, og er netop blevet indkaldt til psykiatrien igen her først i december.

Jeg var flov - og er flov. Nok mest bange for at blive dømt. Men måske er faren for at blive dømt størst når folk ikke kender min baggrund?

Knus Camilla, som nu står frem med sit sande jeg.

jeg vil lige sende dig en kæmpe krammer og sige du er sku for sej du tør stå frem og det hjælper dig også mere ind du tror...

hvor er du sej jeg har også bordeline og har været indlagt i en længere periode

er stollt af at jeg er nået så langt, men sygdommen hæmmer mig stadig nogen gange

jeg har en datter på 18 mdr og venter en baby til juni

så er uden medicin i øjeblikket og RET irritabel...

du skal ikke være flov

B&J skriver:

jeg vil lige sende dig en kæmpe krammer og sige du er sku for sej du tør stå frem og det hjælper dig også mere ind du tror...

Jeg håber at det måske gør det lidt nemmere at erkende, at det faktisk er en stor del af mig

Fejl...Se indslaget nedenunder Men du får lige lidt flere krammere

camillakrath skriver:

Jeg håber at det måske gør det lidt nemmere at erkende, at det faktisk er en stor del af mig

nemlig det er nemmer når man åbner sig og håber ingen vil dømme dig

Så flot at du står frem, det viser bare at du virkelig gerne vil videre og have det bedre! Det viser bare hvor god mor du er for din søn, at du indser at der stadig er noget at arbejde med, og du rent faktisk gør noget ved det!

Så kæmpe knus herfra!

merle2010 skriver:

hvor er du sej jeg har også bordeline og har været indlagt i en længere periode

er stollt af at jeg er nået så langt, men sygdommen hæmmer mig stadig nogen gange

jeg har en datter på 18 mdr og venter en baby til juni

så er uden medicin i øjeblikket og RET irritabel...

du skal ikke være flov

Jeg var på medicin under min graviditet. Det var rigtig hårdt og rigtig svært.

De prøvede at trappe mig ned i medicin, men desværre reagerede jeg for stærkt.

Jeg har så mange drømme, og jeg håber sådan at jeg kan komme langt og overvinde mine kampe.

camillakrath skriver:

Jeg har været ved at lave det her indlæg flere gange, men har ikke haft mod til at gennemføre det.

Jeg har borderline.

Jeg har faktisk levet med psykiske lidelser lige siden jeg var 17, og været indlagt på en ungdomspsyk. afdeling. Før min graviditet var jeg i behandling i et år for borderline. Det gjorde at jeg rykkede mig ekstremt. Jeg føler dog ikke, at jeg helt er der hvor jeg ønsker mig at være. Blandt andet i forhold til min søn. Jeg har derfor valgt at gå i behandling, og er netop blevet indkaldt til psykiatrien igen her først i december.

Jeg var flov - og er flov. Nok mest bange for at blive dømt. Men måske er faren for at blive dømt størst når folk ikke kender min baggrund?

Knus Camilla, som nu står frem med sit sande jeg.

 til dig!! Det er ikke flovt at indrømme, at man har en psykisk lidelse! Det kan du jo ikke gøre for! Og du arbejder endda med dig selv for at få det optimale ud af dit liv og af din rolle som mor

SÅDAN!!

camillakrath skriver:

Jeg har været ved at lave det her indlæg flere gange, men har ikke haft mod til at gennemføre det.

Jeg har borderline.

Jeg har faktisk levet med psykiske lidelser lige siden jeg var 17, og været indlagt på en ungdomspsyk. afdeling. Før min graviditet var jeg i behandling i et år for borderline. Det gjorde at jeg rykkede mig ekstremt. Jeg føler dog ikke, at jeg helt er der hvor jeg ønsker mig at være. Blandt andet i forhold til min søn. Jeg har derfor valgt at gå i behandling, og er netop blevet indkaldt til psykiatrien igen her først i december.

Jeg var flov - og er flov. Nok mest bange for at blive dømt. Men måske er faren for at blive dømt størst når folk ikke kender min baggrund?

Knus Camilla, som nu står frem med sit sande jeg.

Flot du står frem, rigtig flot. Det lyder ikke sjovt. 

Vil du forklare lidt om baggrunden bag borderline, da jeg ikke ved så meget om det 

Knus

1000Ben