Amalie er ulykkelig

Jeg har også forsøgt at tale med Amalie om at savne, men det var ikke noget vi gik så dybt ind i. Måske skulle jeg prøve igen, for jeg tror det er som du siger at hun holder fast i savnet.

Ja det har været sindssygt hårdt da Amalie var lille. Alle kom med velmenende råd (og skodagtige bemærkninger) som vi bare ikke kunne bruge til noget. For Amalie kan bare ikke behandles dom de fleste andre. Og som førstegangsforældre erman jo usikker i forvejen, så man kommer virkelig på prøve. Jeg ville gerne have kendt High need begrebet da hun var lille, for så havde jeg vidst at det jeg gjorde var det rigtige. Det kan jeg så heldigvis se i bakspejlet at det var

Kh Fie

Muslingen skriver:

Jeg har også forsøgt at tale med Amalie om at savne, men det var ikke noget vi gik så dybt ind i. Måske skulle jeg prøve igen, for jeg tror det er som du siger at hun holder fast i savnet.

Ja det har været sindssygt hårdt da Amalie var lille. Alle kom med velmenende råd (og skodagtige bemærkninger) som vi bare ikke kunne bruge til noget. For Amalie kan bare ikke behandles dom de fleste andre. Og som førstegangsforældre erman jo usikker i forvejen, så man kommer virkelig på prøve. Jeg ville gerne have kendt High need begrebet da hun var lille, for så havde jeg vidst at det jeg gjorde var det rigtige. Det kan jeg så heldigvis se i bakspejlet at det var

Kh Fie

Jeg kan fuldstændig godt følge dig. Vi har jo gjort mange af de ting som 'i favn' begræbet eller 'attatchmen parenting' dækker... Uden at vide det. Det har vi også fået mange løftede øjenbryn for, men vi lyttede til Idun og hendes behov. Jeg tror det har været det helt rigtige, for hun er meget tryg og sikker idag

Så det er dejligt, at I -selvom I følte jer på glat is, som første gangs forældre- gjorde hvad I mente var rigtigt.

Men jeg tror det stadig er en god idé, at snakke mere med hende, omkring savn og det Det er jo ikke for at presse hende, men for at prøve at vende hendes tanker omkring det!

Her til morgen talte jeg med Amalie om et at savne og jeg tror hun lyttede. Hun hylede stadig da jeg aflverede hende, men det føltes faktisk lidt bedre end de sidste dage. Så jeg er spændt på at høre hvordan dagen er gået.

Jeg har skrevet hele historien til en børnepsykolog jeg kender (har chattet med på nettet i flere år) og hun mener at det vil være forfærdeligt med et institutionsskift. Hun mener "bare" at Amalie reagerer på al den uro der er i vores liv og at hun har brug for nogle fridage og masser af omsorg. Desuden sagde hun at 5-års alderen er en meget følsom alder, så det spiller nok også ind. Det er jo rart at høre, for det betyder at det nok skal gå over igen.

Kh Fie

Det må man da virkelig håbe!!! - Var det, det med at far var blevet afskediget?... Har han fundet nyt arbejde? Eller... Men jeg håber at hun falder til ro og føler sig godt tilpas. Hun skal jo gerne være en dejlig glad pige, der glæder sig til at komme i skole næste år

ja hendes far har fået nyt job og startede lige efter vores ferie d.7/1 og det er selvfølgelig også noget der stresser ham og det kan hun selvfølgelig mærke. I denne uge er han på kursus i London og de næste 3 uger er han blevet pålagt overarbejde til kl.21 3 dage om ugen. og det har vi været lidt frustrerede over - og det kan hun selvfølgelig også mærke.

Vi ville jo have sendt hende i skole til sommer, da hun før nytår var virkelig velafbalanceret og fornuftig, så vi var helt sikre på at hun var klar. Men hun nægtede tanken om at starte, så nu har vi udskudt det og håber så hun er blevet mere klar næste år.
Kh Fie